»Volden stiger i Danmark!« advarer Lars Boje Mathiesen (BP) på Facebook og fortsætter:
»Har du også undret dig over at politikerne turnerer rundt med historien om at Danmark bliver mere og mere trygt, samtidig med at du føler der kommer mere vold?«
Som dokumentation for sit udsagn henviser Lars Boje Mathiesen til tal fra Rigspolitiet.
Tallene fra Rigspolitiet viser, at antallet af anmeldelser for vold i Danmark er stigende.
Spørgsmålet er, om det er det samme, som at »volden stiger i Danmark«?
En ny analyse fra Rockwool Fonden viser, at billedet er mere nuanceret.
Stigningen i anmeldelser betyder ikke nødvendigvis, at der er mere vold. Meget af stigningen skyldes ændringer i, hvordan vold registreres.
Det er sandt, at der fra 2014, hvor der blev anmeldt 9.419 tilfælde af vold, til 2024, hvor der blev anmeldt 13.420 tilfælde af vold, er sket en stigning i voldsanmeldelser på cirka 42 procent.
Men ifølge forskere skete en betydelig del af stigningen for mere end syv år siden, og så bunder den i en ændring i administrative praksisser, der har ført til, at der i dag anmeldes langt flere voldstilfælde end tidligere.
»Det faktiske niveau af vold er næppe steget nær så markant, men billedet er måske bare blevet mere retvisende,« siger Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor i Rockwool Fonden, til Videnskab.dk.
»Det er efter min mening uacceptabelt, at de vælger at gennemføre politik på baggrund af en direkte misvisende læsning af tallene,« siger David Sausdal, lektor ved Lund Universitet og kriminolog, og henviser til den nye strafreform, som fordobler straffen for grov vold.
Troels Lund Poulsen (V) skriver på Facebook, at vi risikerer at miste trygheden og tilliden til hinanden, »hvis vi ikke slår hårdt ned på den grove og tilfældige vold mod ofte sagesløse ofre«.
Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde ved Folketingets afslutningsdebat i maj, at kriminalitetsraten er faldende, men »der er områder, hvor det går den forkerte vej.«
Statsministeren supplerede derefter med, at »de seneste 10 år er antallet af anmeldelser om vold steget med over 40 procent.«
Ifølge forskere skete en betydelig del af stigningen for mere end syv år siden, og så bunder den i en ændring i administrative praksisser, der har ført til, at der i dag anmeldes langt flere voldstilfælde end tidligere.
»Det faktiske niveau af vold er næppe steget nær så markant, men billedet er måske bare blevet mere retvisende,« siger Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor i Rockwool Fonden, til Videnskab.dk.
Hvordan skal udviklingen af anmeldelser af voldstilfælde så forstås?
Til at undersøge spørgsmålet har vi talt med følgende forskere:
- Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor i Rockwool Fonden
- David Sausdal, lektor ved Lund Universitet, kriminolog og politiforsker
I den politiske debat bruges antallet af voldsanmeldelser som en indikator for en markant stigning i vold i samfundet.
De to ting kan imidlertid ikke sammenstilles, mener Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor i Rockwool Fonden.
Han forklarer, at flere anmeldelser ikke nødvendigvis betyder, at der faktisk sker mere vold. Det eneste tallet kan sige noget om er, hvor mange der vælger at anmelde volden.
På baggrund af en analyse af Rockwool Fonden, argumenterer han i en kronik på Avisen Danmark for, at stigningen med stor sandsynlighed afspejler, at der tælles flere voldsepisoder med i statistikken efter 2016, end der gjorde før.
Ifølge Lars Højsgaard Andersen er antallet af voldsanmeldelser reelt ‘kun’ steget med fem procent de seneste syv år.
To politik-tiltag fik tallene til at eksplodere
Årsagerne til dette kommer her:
I 2013 blev Overgrebspakken, der skulle beskytte børn mod overgreb, indført.
Pakken stillede krav om, at kommunerne skulle have tydelige regler for, hvordan de behandler sager om overgreb – blandt andet at de i højere grad skulle samarbejde med politiet. Derfor blev mange sager, som før blev håndteret internt i kommunen, nu meldt til politiet.
I 2016 blev reglerne for at søge erstatning gennem Erstatningsnævnet også ændret. Mange opfattede det sådan, at man skulle have anmeldt en voldsepisode til politiet for overhovedet at kunne søge erstatning.
I kølvandet på de to politiske tiltag fulgte en stigning i antallet af anmeldelser på hele 30 procent fra 2015 til 2017.
Justitsministeriets Forskningskontor har i en analyse også peget på, at den markante stigning i antallet af voldsanmeldelser, skyldes de to politiske tiltag.
På de to år blev der altså anmeldt ualmindeligt meget vold. Og det peger på, at meget vold ikke blev anmeldt før år 2016, fortæller Lars Højsgaard Andersen.
Fem procent er det mest præcise tal
Siden 2017 er antallet af voldsanmeldelser dog kun steget 10 procent. Men heller ikke dét er retvisende ifølge Lars Højsgaard Andersen.
For tallet tager ikke højde for, at der over perioden er kommet flere mennesker i Danmark, og der dermed er flere indbyggere til at begå volden.
»I stedet bør man se antallet af anmeldelser i forhold til antal indbyggere. Gør man det, finder man en stigning på syv procent over de seneste syv år.«
Men regnestykket er ikke slut endnu.
For vold udøves i langt overvejende grad af unge mænd. I stedet for at se på udviklingen i anmeldelser i forhold til det samlede antal indbyggere i landet, kan man se det i forhold til mænd i alderen 10 til 35 år, argumenterer han.
»Hvis der bliver flere unge mænd i perioden, vil man automatisk se flere anmeldelser. Det betyder ikke nødvendigvis, at risikoen for at blive udsat for vold er steget.«
Med denne sidste udregning ender man med en stigning i antal voldsanmeldelser på omkring fem procent over de seneste syv år.
Så en stigning i voldsanmeldelser på omkring fem procent over de seneste syv år er det mest præcise tal?
»Ja, hvis man vil vurdere niveauet i dag i forhold til niveauet for syv år siden uden at forskellen er drevet af ændringer i, hvad der tælles med og størrelsen på den mest relevante befolkningsgruppe, så vil jeg mene, at de fem procent er mest retvisende,« siger Lars Højsgaard Andersen.
Og i hvor høj grad afspejler de tal så virkeligheden? Altså når der stadig kan være mørketal eller andre grunde til, at anmeldelser stiger og falder?
»Virkeligheden er nok, at der med de ændringer, der beskrives i analysen, er kommet flere faktiske forhold med i statistikken.«
»Der er uden tvivl stadig et mørketal, men meget af stigningen i voldsanmeldelser de seneste 15 år skyldes netop, at vi i dag registrerer forhold, der tidligere lå skjult i mørketallet.«
»Ifølge Justitsministeriets Offerundersøgelse fra 2025 har anmeldelsestilbøjeligheden for vold ligget nogenlunde stabilt de seneste ti år. Derfor er der umiddelbart ikke meget, der tyder på, at ændringer i mørketallet i den analyserede periode skulle være det, der driver tallene.«
Et billede af et voldeligt samfund
Det undrer David Sausdal, lektor ved Lund Universitet og kriminolog, at regeringen vælger at ignorere den viden, der findes på området - herunder Justitsministeriets analyse fra 2017.
»Det er efter min mening uacceptabelt, at de vælger at gennemføre politik på baggrund af en direkte misvisende læsning af tallene,« siger han og tilføjer:
»De prøver at skabe et billede af, at det danske samfund skulle være blevet mere voldeligt. Det kan jeg slet ikke genkende.«
Han er enig med Lars Højsgaard Andersens læsning af tallene, og påpeger, at selv hvis antallet af anmeldelser stiger, kan det også skyldes, at samfundet tolererer mindre vold end tidligere.
Et britisk studie fra 2025 fremhæver, at samfund, der prioriterer ligestilling og social retfærdighed, generelt har en lavere accept af vold, forklarer David Sausdal.
Det ærgrer ham især, at tallene fylder så meget i debatten, fordi det skygger for andre, mere alvorlige problemer:
»Danmark har alvorlige problemer, især med vold mod kvinder. Her halter vi virkelig bagud, og der burde være langt større fokus. Men i stedet bliver alt blandet sammen i én stor fortælling om ‘stigende vold’, som ikke er korrekt. Og så overser man de reelle problemer.«
Videnskab.dk har forelagt kritikken for Mette Frederiksen, Lars Boje Mathiesen og Troels Lund Poulsen, men ingen af dem har ønsket at kommentere.
Justitsministeriet anerkender i en skriftlig kommentar til Videnskab.dk, at udviklingen »kan være udtryk for såvel ændringer i befolkningens faktiske udsathed for kriminalitet, som for lovændringer, ændringer i registreringspraksis og anmeldelsestilbøjelighed.«
