Er Jane Eyre en heks eller furie? Oversættelser af kendt klassiker har mange fortolkninger

Har du nogensinde tænkt over, hvad der egentlig sker, når man oversætter en sætning mellem to sprog?

Mange mennesker plejer nok at tænke på oversættelse mellem to sprog som noget, der kan beskrives som en kanal af betydning, der bevæger sig fra ét punkt til et andet.

Et nyt internationalt forskningsprojekt med base på The University of Oxford – og med dansk deltagelse ved denne artikels forfatter – prøver i stedet at se oversættelse som et prisme:

I stedet for en parallel overførsel af betydning fra ét sprog til et andet, så ser vi på flere oversættelser af den samme tekst som en form for prisme, hvor alle sider og kanter er spejlinger af hinanden og tilsammen udløser et væld af mulige betydninger på kryds og tværs.

Vi har faktisk registreret oversættelser af den samme tekst til mindst 57 sprog i alt 593 gange.

Prismeformet oversættelse

Projektet hedder ’Prismatic Translation’ og er et underprojekt af et større projekt om ’Creative Multilingualism’, der løb fra 2016-20 med støtte fra det britiske AHRC's Open World Research Initiative.

Det prismatiske studie tæller blandt andet et stort anlagt studie ved professor på Oxford Universitet Matthew Reynolds.

Studiet sammenligner sproglige, stilistiske, kulturelle og kognitive aspekter ved en lang række forskellige sproglige udgaver af den britiske forfatter Charlotte Brontës udødelige roman 'Jane Eyre' (1847).

Det er fortællingen om guvernanten Jane Eyre, der må gå så gruelig meget igennem, inden hun får sin store kærlighed, Rochester.

Romanen er blevet filmatiseret et utal af gange med kendte skuespillere – senest i 2011 med blandt andre Michael Fassbender på rollelisten.

Hvorfor det netop er 'Jane Eyre', og hvordan vi gjorde, kan du læse meget mere om i boksen nedenfor.

I projektet har vi lavet en lang række nedslag i ’nærlæsninger’ af ’prismatiske ord’ – det vil sige nøgleord med flere betydninger i romanen og internationalt set – som for eksempel ’passion’, ’plain’, og prismatiske scener i bogen, som for eksempel ’the red-room’, hvor Jane bliver låst inde som barn,

Her vil jeg fremhæve to eksempler på prismatiske ord: tillægsordet ’plain’ og navneordet ’passion’. Vi starter med ’plain’, der som sagt er et gennemgående nøgleord i romanen.

Ikke helt enkle betydninger af ’plain’

På engelsk kan ordet ’plain’ både betyde ’tydelig’, om for eksempel tale, ’oprigtig’, ’dagligdags’, ’almindelig’, ’jævn’, ’enkel’, ’ensfarvet’, om for eksempel en kjole, og ligefrem ’grim’ – for eksempel brugt om piger og kvinder, heraf det engelske udtryk om en ’plain Jane’, der refererer til en såkaldt utiltrækkende kvinde.

Selvom Jane Eyre måske er indbegrebet af dette udtryk, bruges det dog på intet tidspunkt i romanen. Ordet ’plain’ samt afledningerne ’plainly’ og ’plainness’ optræder 48 gange i romanen, så der er altså rig mulighed for at få oversættelsen galt i halsen, når ordet bruges i alle betydningerne.

Ikke nok med, at ordet anvendes om Jane Eyres udseende, det bruges også som udtryk for de victorianske værdier om køn, der gennemsyrer bogen, idet Jane ofte hører ting ’plainly’, udtrykker sig ’plainly’ og hele tiden tilstræber at tale ’the plain truth’.

Men ingen af de sprog, bogen oversættes til, kan indfange alle disse lag i deres valg af et enkelt ord. Kun det slovenske ‘preprosto’ kommer tæt på.

Andre sprog er nødsaget til at vælge særlige bibetydninger, der svarer til for eksempel ’hurtig’, ’nøgen’, ’simpel’ med mere, og derved ændres læserens billede af hovedpersonen.

Romanen sidestiller heller ikke det at være ’plain’ med det at være decideret grim, men det er man nødt til på fransk og italiensk med ’laid’ og ’brutto’, der indkapsler begge dele. Og så er man allerede på vej væk fra forlæggets visioner.

Følelsesladede betydninger af ’passion’

Med ordet ’passion’ er vi lidt på samme boldgade. Ordets historiske udvikling er gået fra Kristi lidelse til det moderne seksuelle tilsnit, og derimellem er der et væld af betydninger.

Ordet, inklusive afledningerne ’passionate’ og ’impassioned’, optræder 43 gange i romanen og byder ligesom ’plain’ også på mange fortolkningsmuligheder.

Jane er for eksempel et yderst passioneret menneske med stærke overbevisninger og idealer, og hendes forhold til Rochester er ligeledes umådeligt passioneret på grænsen til det højspændte.

På engelsk kan ’passion’ dække over vrede, stædighed, voldsomhed, lidelse, viljestyrke, intensitet, begær, kærlighed, generøsitet, ulykkelighed, tilbedelse og fanatisme – og de er alle sammen på spil i et særlig netværk af stærke værdier i romanen.

Mit bidrag til bogudgivelsen Prismatic Jane Eyre: Close-Reading a World Novel Across Languages er netop et kapitel om de mange oversættelser af dette alsidige ord i tre udvalgte danske oversættelser. I det følgende vil jeg skitsere nogle af de problemer, der kobler sig til dette ord.

Tre danske oversættelser

Selvom ’passion’ deles på mange sprog som for eksempel de romanske, har de dog ikke helt samme betydninger som det engelske. Det samme er tilfældet på dansk, hvis brug af ’passion’ og ’lidenskab’ ikke har lige så mange farvninger som det engelske.

Selvom ordet deler den samme historiske udvikling som den engelske, er det sjældent, at ordet dækker over enten raseri eller medlidenhed på dansk.

Det gør det tilsvarende ’lidenskab’ fra det tyske Leidenschaft til gengæld. I mit studie zoomer jeg ind på tre forholdsvis nye danske oversættelser ved henholdsvis Aslaug Mikkelsen i 1944, Christiane Rohde i 2015 og Luise Hemmer Pihl i 2016.

Mikkelsens version er en stærkt beskåret udgave, hvilket man gjorde rask væk den gang, mens de to andre er blevet oversat fra start til slut.

Eksempel 1: Passion og lidenskab

Her er et eksempel på en passage, hvor ordet er komplekst og ikke kan oversættes direkte til enten ’passion’ eller ’lidenskab’.

Den unge Jane er lige blevet angrebet af sin fætter, men forsøger at forsvare sig. Børnene bliver dog hurtigt skilt ad af Mrs. Reed:

Brontë (1847)	Mikkelsen (1944)	Rohde (2015)	Pihl (2016)
“Dear! dear! What a fury to fly at Master John!” “Did ever anybody see such a picture of passion!”	“Vorherre bevares! Sikken en lille furie - at fare sådan løs på hr. John” [den næste sætning er udeladt]	“Gud bevare os! Sikken en heks og lige i struben på Master John!” ”Jeg har aldrig set magen til hidsighed!”	“Du milde! Sikken en furie, som hun farer løs på Master John!” ”Har man nogen sinde set mage til sådan et raseri?”

Udtrykket ’picture of passion’ er ikke helt gennemskueligt, men lægger op til et visuelt spektakel af dimensioner.

Det kunne lyde som et fast udtryk, men det er det ikke. Det er designet til lejligheden, og det giver da også alle oversættere grå hår i hovedet.

Ja, Mikkelsen har endda valgt helt at ignorere det. På fransk har man valgt at oversætte ’picture’ til ’image’, og på italiensk noget mere teatralsk ved ’scena’.

Men de to nyeste danske oversættere vælger slet ikke at medtage det. Og de er samtidig nødt til at omgå indtrykket af stærke følelser generelt og fokusere på bibetydningerne af ’passion’ som enten ’hidsighed’ eller ’raseri’. Men de to ord har i sig selv forskellig valør og illuderer to forskellige grader af Janes temperament.

Når man så nærstuderer den omkringliggende tekst, opstår der atter nye nuancer, der heller ikke helt matcher kildeteksten.

Mrs. Reeds ’Dear! dear!’ er på engelsk ikke lige så voldsomt og negativt ladet som Mikkelsens ’Vorherre bevares!’ og Rohdes ’Gud bevare os!’

De to oversættere har åbenbart fundet det naturligt, at Gud skal rodes ind i det her menageri. Pihl derimod holder sig til det mere afdæmpede og bedagede ’Du milde!’

Der er også forskel på, hvordan ’fury’ oversættes. Der er tale om en furie, men Rohde opfatter hende som en lille heks og ekspliciterer samtidig Janes forsvar ved, at pigen farer direkte i struben på drengen. Det er en tolkning, der ikke står at finde i originalen.

I denne video kan man se et udsnit af de mange forskellige internationale oversættelser af netop denne passage.

Eksempel 2: Uforskammet og hidsig

Lidt senere udspiller denne ordudveksling sig:

Brontë (1847)	Mikkelsen (1944)	Rohde (2015)	Pihl (2016)
[Bessie] “if you become passionate and rude, Missis will send you away, I am sure.”	[alt dette er udeladt]	“hvis De er hidsig og uartig, sender fruen Dem bort, og det er så sikkert som amen i kirken.”	“hvis De bliver vred og uforskammet, er jeg sikker på, at fruen vil sende Dem bort”

Igen fremstilles Jane som enten hidsig eller vredladen. Det ville også have været uholdbart at oversætte ’passionate’ direkte til ’passioneret’, da dette ord har helt andre bibetydninger på dansk, der peger i retning af et positivt engagement.

Derudover tager Rohdes version sig igen lidt friheder, idet hun på ny giver talesproget et religiøst tilsnit og tilmed oversætter ’rude’ (uforskammet/fræk) med ’uartig’, hvis associationer til ’ulydig’ og ’uvorn’ ikke helt dækker over Janes særlige stædighed og stærke idealer om at trodse falskhed i jagten på sandhed og retfærdighed.

Et globalt kontinuum af sproglig foranderlighed

Det verdensomspændende studie i ’Prismatic Translation’ giver et unikt indblik i et globalt kontinuum af sproglige ligheder og forskelle på tværs af sprog, på tværs af individuelle oversættere, og på tværs af forskellige perioder, da der er mange overlap og skjulte sammenhænge iblandt dem.

Som et prisme fremstår 'Jane Eyre' dermed både ens og forskellig på tværs af de forskellige oversætteres personlige og kulturelle læsninger, normer og opfattelser, og tilsammen giver de mange versioner et passioneret og langt fra ’plain’ billede af den kanoniske og elskelige figur, Jane Eyre.