Er Facebook ansvarlig for præsidentvalgets udfald?

I kølvandet på Donald Trumps uventede sejr er en bølge af spørgsmål og kritik skyllet hen over Facebook, der bliver beskyldt for at fremme usandfærdige og yderst partipolitiske informationer i løbet af præsidentvalget.

Kritikken har især handlet om Facebooks rolle som nyhedsfilter samt risikoen for, at misinformationerne og de falske nyhedshistorier påvirkede valgresultatet.

Facebooks ejer og skaber, Mark Zuckerberg, har nedtonet teknologigigantens rolle.

Han har blandt andet udtalt, at det var ‘højst usandsynligt’, at de falske nyheder havde en effekt på valgets udfald.

LÆS OGSÅ: Forsker advarer: Facebook er udemokratisk

Er algoritmerne skyld i de falske nyheder?

Men det sociale netværks politiske betydning fortjener mere end en kort bemærkning.

Kan Facebooks egne filter-algoritmer forklare, hvorfor så mange liberale amerikanere havde uberettiget tillid til en sejr for Clinton (hvilket giver genlyd til den fejl, Romney-tilhængerne lavede i 2012)?

Og er de falske nyhedshistorier, der florerede frit på Facebook, årsagen til, at så mange Trump-tilhængere tilsluttede sig påviseligt usande udtalelser?

Påstanden om, at filter-bobler er skyld i, at falske nyhedshistorier florerer på Facebook, er næsten med sikkerhed forkert.

Hvis netværket opfordrer brugerne til at tro på usandheder, er det mere sandsynligt, at problemet ligger i måden, platformen interagerer med basale menneskelige og sociale tilbøjeligheder.

Og det er meget mere besværligt at ændre.

LÆS OGSÅ: Facebook-vennerne er vores nye avisredaktører

44 procent af amerikanerne at får nyheder fra Facebook

Facebook spiller unægteligt en rolle i udbredelsen af politiske nyhedshistorier.

I maj 2016 fortalte 44 procent af amerikanerne, at de får deres nyheder fra Facebook.

Og andelen af misinformationer udbredt gennem Facebook, er ubestridelig.

Det er derfor ganske plausibelt, at mængden af falske nyhedshistorier på en platform, hvor så mange mennesker får deres nyheder, kan forklare, hvorfor så mange amerikanere er misinformeret om politik.

Men det er svært at sige, hvor sandsynligt det er.

LÆS OGSÅ: 5 årsager til, at Trump vandt præsidentvalget

Sociale medier har hverken en pålidelig eller påviselig effekt

Jeg begyndte at studere internettets rolle i udbredelsen af falske nyhedshistorier under valgkampagnen i 2008, og i 2012 vendte jeg min opmærksomhed mod de sociale medier.

I forbindelse med igangværende forskning har jeg kun fundet få samstemmende beviser for, at de sociale medier fremhæver usande påstande om kandidaterne, på trods af forekomsten af rigtig mange usandheder.

I stedet lader det til, at emails forsat er et utroligt magtfuldt talerør for løgne og konspirationsteorier i 2012 såvel som i 2008.

De sociale medier havde hverken en pålidelig eller påviselig effekt på folks overbevisninger.

Men lad os forestille os, at 2016 var helt forskellig fra 2008 og 2012.

Valget var i hvert fald helt unikt på så mange andre måder.

Hvis Facebook promoverer en platform, hvor borgerne kun i mindre grad er i stand til at skelne mellem sandhed og opspind, kan det udgøre en alvorlig trussel mod det amerikanske demokrati.

Men det er ikke nok at sætte navn på problemet.

For at kunne bekæmpe strømmen af misinformationer på de sociale medier, er det afgørende, at vi forstår, hvorfor det sker.

LÆS OGSÅ: (Valg)kamp på sociale medier: Partierne slår nyhedsmedierne

Problemet med filterbobler er, at de lærer af brugerne

Facebook vil gerne have, at brugerne er engagerede – ikke overvældede.

Defor benytter man egne software-programmer, der filtrerer brugernes nyhedsfeeds og vælger det indhold, der vises.

Risikoen ligger i den måde, man ‘skræddersyr’ det til den enkelte bruger.

Der er rigelig dokumentation for, at vi bliver tiltrukket af nyheder, der bekræfter vores politiske holdninger.

Facebooks software lærer af brugernes tidligere handlinger; programmet forsøger at gætte sig til, hvilke historier vi er tilbøjelige til at klikke på eller dele i fremtiden.

Hvis programmet bliver taget til yderlighederne, producerer det en filterboble, hvor brugerne kun eksponeres for indhold, der bekræfter deres eksisterende partiskhed.

Risikoen ligger i, at filterboblerne fremmer fejlopfattelser og misforståelser ved at skjule sandheden.

Giv ikke filterboblerne skylden

Det er let at se, hvorfor denne forklaring er så appellerende. Den er let at forstå, så derfor er problemet måske også let lige at fikse:

Hvis vi skaffer os af med den skræddersyede nyhedsfeed, forsvinder boblerne.

Problemet med filterboble-metaforen er, at den går ud fra, at vi er fuldstændigt afskåret fra andre perspektiver.

Faktisk har talrige undersøgelser vist, at vores medie-vaner næsten altid indeholder informationer og kilder, der udfordrer vores politiske holdninger.

Og en undersøgelse af Facebook brugernes data afslørede, at vi ofte støder på eller møder modsatrettede informationer.

Med andre ord er det usandsynligt, at det er manglende eksponering for sandfærdige nyheder, der er skyld i at vi tror på misinformationerne og de falske nyhedshistorier.

I stedet er det vores allerede eksisterende politiske identiteter, der skaber vores overbevisninger.

Selv når vi står ansigt til ansigt med nøjagtigt de samme informationer – uanset om det er en avisartikel eller et faktatjek – uddrager personer med forskellige politiske overbevisninger vidt forskellige meninger.

LÆS OGSÅ: Debatterne på Facebook er alt for pæne

Eksisterende politiske identitet skaber vores overbevisninger

Lad os forsøge os med et tankeeksperiment:

Hvis du er Clinton-tilhænger, er du så klar over, at det højt respekterede prognose-site FiveThirtyEight kun gav Clinton 71 procent chance for at vinde?

Det er måske bedre odds end at slå plat eller krone, men det var langt fra en sikker sejr.

Jeg har en mistanke om, at mange demokrater, på trods af den ubehagelig evidens, var chokerede, og faktisk var mange skeptiske over for denne prognose i dagene før valget.

Hvis du stemte på Trump, er du så nogensinde stødt på evidens, der bestrider hans postulater om, at valgfusk er almindeligt forekommende i USA?

Det er et emne, der er blevet udførligt dækket af faktakontrollørerne og nyhedsbureauerne, og konklusionen er entydig: Det er ikke sandt.

Men det anfægter ikke Donald Trumps tilhængere; ifølge en opinionsundersøgelse fra september 2016 mente 90 procent af Trumps vælgere ikke, at de kunne stole på faktakontrollørerne.

LÆS OGSÅ: Da Trump opdagede ordet ‘vi’

Desværre ikke helt så enkelt

Hvis afsondring fra sandheden virkelig er hovedårsagen bag misinformationerne, er løsningen ganske simpel: Gør sandheden mere synlig.

Men det er desværre ikke helt så enkelt. Og det bringer os endnu engang tilbage til Facebook-spørgsmålet; er der andre aspekter, der forvrænger brugernes overbevisninger?

Det kommer til at vare et stykke tid, før vi med sikkerhed kan svare på det spørgsmål, men fordi jeg har gransket de forskellige måder, som andre internetteknologier kan lede os til at tro på misinformationer, er jeg parat til at levere et par kvalificerede bud.

Er Facebook-brugerne vrede partisanere?

Vi har allerede kendskab til to ting ved Facebook, der fremmer udbredelsen af falske informationer:

1. Følelser er smitsomme, og de kan spredes på Facebook
2. Det lader til at Facebook styrker og understøtter brugernes politiske identitet

Hvad angår første punkt, at følelser er smitsomme og kan spredes på Facebook, har en storstilet undersøgelse afsløret, at små ændringer i Facebook-brugernes nyhedsfeeds kan forme de følelser, de giver udtryk for i senere Facebook-indlæg.

I denne undersøgelse var de følelsesmæssige ændringer små, men det var ændringerne i den nyhedsfeed, der forårsagede dem også.

Så prøv at forstille dig, hvordan Facebook-brugere vil reagere på udbredte beskyldninger om korruption, kriminel aktivitet og løgne blandt kandidaterne.

Det er ikke så overraskende, at næsten halvdelen (49 procent) af alle brugere beskrev de politiske diskussioner på de sociale medier som ‘vrede’.

Vrede er en effektiv følelse, når det kommer til politik. Det er blevet påvist, at vrede gør os mere villige til at acceptere partipolitiske usandheder og mere tilbøjelige til at skrive og dele politisk information, der styrker vores overbevisninger, og det gælder formentlig også for urigtige nyhedsartikler.

Hvis Facebook gør partisanerne vrede samtidig med at udsætte dem for partipolitiske usandheder, er det nok ikke så vigtigt at sikre mod tilstedeværelsen af nøjagtige oplysninger.

Republikaner eller demokrat; vrede mennesker sætter deres lid til informationer, der får ‘deres’ side til at se godt ud.

LÆS OGSÅ: Hvorfor bliver vi afhængige af Facebook?

Vores overbevisninger tjener ofte en social funktion

Hvad angår det andet punkt, lader Facebook til at styrke og understøtte brugernes politiske identitet, hvilket fremmer en allerede stor polariserende kløft.

Selvom Facebook ikke afholder brugerne fra information, som de er uenig med, gør det sociale netværk det så meget nemmere at finde ligesindede meningsfæller.

Vores sociale netværk har en tendens til at omfatte mennesker, der deler vores værdier og overbevisninger, og det kan være endnu en måde, hvorpå Facebook understøtter politisk motiverede usandfærdigheder.

Vores forskellige overbevisninger tjener ofte en social funktion. De hjælper os med at definere, hvem vi er, og hvor vi passer ind i verden.

Jo lettere det er for os, at se os selv i en politisk sammenhæng, desto mere knyttede føler vi os til de overbevisninger, der bekræfter denne identitet.

Disse to faktorer – måden som vrede kan spredes over Facebooks sociale netværk, og den måde, netværkene kan gøre vores politiske identitet afgørende for, hvem vi er – er måske en bedre forklaring på Facebook brugernes usandfærdige overbevisninger end de såkaldte filterbobler.

LÆS OGSÅ: Forsker om Donald Trumps kropssprog: Det er bølleadfærd

Vi står over for en kæmpe udfordring

Hvis det er sandt, står vi over for en kæmpe udfordring.

Facebook vil sandsynligvis ændre filteralgoritmen, så mere sandfærdige informationer og nyhedshistorier bliver prioriteret. Google har allerede iværksat en lignende indsats.

De seneste rapporter tyder også på, at Facebook tager problemet meget mere alvorligt, end Mark Zuckerbergs udtalelser indikerer.

Men det gør intet ved de bagvedliggende kræfter, der udbreder og fremmer falske nyhedshistorier og misinformationer; nemlig vores følelser og de forskellige personer i vores sociale netværk.

Det er heller ikke sikkert, at de kan eller skal ‘rettes’.

Et socialt netværk blottet for følelser er en selvmodsigelse, og vores samfund bør heller ikke kontrollere eller overvåge, hvem vi omgås med.

Det kan godt være, at Facebook tildels er skyld i en del af de løgne, der cirkulerede ved valget – og at de ændrede valgresultatet.

Men hvis det er tilfældet, ligger udfordringen i at finde ud af, hvad vi kan gøre ved det.

R. Kelly Garnett modtager støtte fra National Science Foundation. Denne artikle er oprindeligt publiceret i The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark