Gud var ikke spor glad for menneskenes Babelstårn. Gud havde skabt menneskene, så de var i stand til at indse deres menneskelige begrænsninger, og nu var de så i gang med at bygge et tårn op til himlen.
Problemet var, indså Gud, at alle menneskene talte samme sprog. De var ét folk, forenet af fælles forståelse og fælles mission. Intet af det, de planlagde, var umuligt for dem.
Ikke tale om, tænkte Gud, og begav sig ned blandt menneskene for 'at forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden.'
Sprogforvirringen betød, at arbejdet på Babelstårnet ophørte, og menneskene spredte sig over hele kloden med deres forskellige sprog og kultur.
\ Læs mere
Engelsk er det globale fællessprog
Historien om Babelstårnet er beskrevet i Det Gamle Testamentes 1. Mosebog. Den giver en religiøs forklaring på sproglig og kulturel diversitet på jorden, og den bliver typisk fortolket som omkostningerne ved menneskets teknologiske stræben og trang til at udfordre skæbnen.
Hvis Gud kiggede på verden i dag, ville det sikkert være udbredelsen af engelsk som et fælles internationalt sprog, der vækkede mest bekymring.
Engelsk er globaliseringens sprog. Og USA's økonomiske og kulturelle dominans i verden siden afslutningen på 2. verdenskrig er e
Engelsk er det foretrukne fællessprog for international handel, trafik, underholdning, diplomati, retsvæsen og videnskab. Ligesom mange andre samfundsområder har videnskab gennemgået en stigende internationalisering fra anden halvdel af d. 20. århundrede og frem.
\ Læs mere
Videnskaben udgives på engelsk
Langt størstedelen af det videnskabelige output i form af bøger, artikler og konferenceabstracts bliver skrevet på engelsk.
For eksempel er omtrent 80 procent af alle tidsskrifter, som bliver indekseret i en af verdens allerstørste videnskabelige databaser, Scopus, engelsksprogede.
Tallet giver dog ikke et helt retvisende billede, for databaser som Scopus og Web of Science medtager kun tidsskrifter udgivet på andre sprog end engelsk, hvis de pågældende tidsskrifter også udgiver abstracts på engelsk.
Tendensen til at bruge engelsk er mest udtalt inden for de fysiske videnskaber, som står for knap halvdelen af alle videnskabelige artikler udgivet på engelsk (og indekseret i Scopus) i perioden 1996-2011.
Bio- og sundhedsvidenskaberne ligger på en delt 2. plads, når det gælder brug af engelsk som det foretrukne sprog, og samfundsvidenskab og humaniora ligger nederst.
\ Læs mere
Det amerikanske Babelstårn
I myten om Babelstårnet blev mennesket straffet af Gud for at tale samme sprog. Så galt går det nok ikke for alle de forskere verden over, der nu kommunikerer på engelsk.
Men der er alligevel omkostninger forbundet med den udbredte brug af engelsk i videnskabens verden.
Videnskabshistoriker Michael D. Gordin udgav sidste år bogen 'Scientific Babel', hvor han argumenterer for, at den engelsksprogede vending skaber visse problemer for videnskaberne.
Engelsk er ikke et bedre, lettere eller mere videnskabeligt sprog end andre. Brugen af engelsk i videnskabernes verden er snarere drevet af ydre kræfter såsom USA's forskningsdominans og de mindre, men stærke forskningsnationers øgede fokus på globalt samarbejde.
\ Læs mere
Fordele og ulemper ved fællessprog
Der er mange ting, der bliver lettere, når alle forskere bruger det samme sprog. Det gør dem i stand til at udveksle viden på tværs af sprogbarrierer og er dermed med til at gøre de videnskabelige fællesskaber globale.
Caroline Wagner har i sin bog 'The New Invisible College' fra 2008 fremhævet, at videnskab i dag bygger på globale kommunikationsnetværk. Det er en af videnskabens store styrker, at den er i stand til at trække på viden og kompetencer ud over nationale og regionale grænser. Uden et vidtforgrenet netværk af fagfæller ville langt de fleste fagfelter i dag stå i stampe.
Gordin mener modsat, at vi ikke bare skal se videnskabens fællessprog som et redskab til internationalt samarbejde. Så har vi nemlig ikke helt forstået, hvordan videnskab fungerer.
For videnskabsfolk er sproget mere end blot indpakning af data og resultater. Sproget er også en integreret del af den kreative proces, hvorigennem videnskabsfolk skaber nye betydninger og forståelser.
Langt fra alle ord kan oversættes til engelsk uden at miste eller ændre betydning. Videnskab er selv et sådan ord, som har forskellige betydninger og dermed forståelsesnuancer på forskellige sprog.
Når videnskaben mister de forskellige sprogs mange nuancer og detaljerigdom, bliver den fattigere. Det kan godt være, at vi har vundet meget ved i overvejende grad at bruge engelsk, men det har også visse omkostninger.
\ Læs mere
I Kina taler kejseren kinesisk
Der er store forskelle mellem landene, når det gælder brug af engelsk som det primære forskningssprog.
For en lille og stærk forskningsnation som Holland blev der i perioden 2008-2011 udgivet hele 43 artikler på engelsk for hver artikel på hollandsk.
For større lande som Tyskland og Frankrig er der kun omtrent otte gange flere engelsksprogede artikler. Jeg har ikke tal for Danmark, men som landetype og forskningsnation ligner vi Holland en del.
er man på fremstormede forskningsnationer som Kina, er forholdet helt nede på 1:2, altså halvt så mange udgivelser på kinesisk som på engelsk, og det har ikke ændret sig i perioden 1996-2011.
Prognoser viser, at Kinas videnskabelige produktion vil overhale USA's allerede ved udgangen af 2010'erne. Det er uvist, hvad der sker med videnskabens Babelstårn, når kinesisk forskning – hvoraf halvdelen som sagt bliver udgivet på kinesisk – i stigende grad indtager en dominerende position i den globale forskningsverden.
Det er svært at forestille sig, at det dominerende sprog vil blive kinesisk, men for 100 år siden var der heller ikke mange, der kunne forudse, at engelsk ville blive altdominerende.
\ Læs mere
Babelstårnet har en pris
Videnskab er ikke gratis. Det kræver store investeringer at producere og tilegne sig ny videnskabelig viden, og det gælder i særlig grad, når den viden ikke er tilgængelig på ens modersmål.
Det kræver også store investeringer at opbygge og fastholde en énsproget videnskab. Internationaliseringen af videnskab er langt fra en selvfølge, men i bund og grund en politisk beslutning.
For et lille land som Danmark virker det dog rigtigt at satse på internationalt samarbejde, og det kræver en aktiv indsats for at opbygge engelsksprogede kompetencer i hele forskningssystemet.
Selvom langt de fleste forskere skriver et godt og forståeligt engelsk, kunne man med fri sprogrevision for alle forskere og efteruddannelse i akademisk engelsk løfte den sproglige kvalitet i mange forskningsartikler.
Hvis Michael D. Gordin har ret i, at sproget har en vigtig videnskabelig funktion, kunne det være, at et bedre og mere nuanceret videnskabeligt engelsk ville være med til at øge den videnskabelige gennemslagskraft for de forskere, der mestrer det.
Det vil i givet fald være en lille investering med højt videnskabeligt udbytte.
