Dobbelt så mange kvinder som mænd oplever at ægtefællen dør, når man kommer lidt op i årene.
Lektor Anne Lise Holm ved Høgskolen i Stord/Haugesund og professor Elisabeth Severinsson ved Høgskolen i Vestfold har undersøgt, hvad forskningen kan fortælle om, hvordan de mange enker egentlig har det.
Hovedindtrykket er, at forskningen viser kvinder, der kæmper med at finde en mening i det meningsløse.
I den første tid efter manden døde er enkerne overvældet af behovet for styrke til at komme igennem en uudholdelig følelsesmæssig tilstand. Processen med at mestre det nye, opleves som en kamp, hvor enkerne har behov for tid til at forbedre deres eget velvære og genvinde kontrollen over livet.
Nogle af enkerne forsøger at overleve ved at skjule smerten og de kæmper med fysiske, psykologiske og sociale problemer.
At finde mening i det meningsløse
»Kvindernes følelsesmæssige tilstand beskrives i forskningen som en eksistentiel kamp og desperation, hvor sorgprocessen er unik for hver enkelt kvinde,« forklarer Anne Lise Holm.
»Mange oplever, at identiteten er borte og at de er tvunget til at se på sig selv i et nyt lys.«
Flere oplever også, at de bliver tvunget til at se indad, og betragte livet på ny. De stiller sig selv spørgsmålet ”Hvordan skal jeg komme videre herfra?” På vejen mod det nye liv har de brug for en historie, som bidrager til at give dem mening i det meningsløse.
Mange enker tyr til alkohol
Mange af forskningsrapporterne, som blev gennemgået, viser, at kvinderne er i en tilstand, hvor de ikke føler – det vil sige, at de dæmper smerten, som sorgen forårsager, eller at de ikke husker, hvad de engang følte.
»Det at dæmpe smerten beskrives flere steder som en tilbagetrækning eller mangel på social støtte,« fortsætter Elisabeth Severinsson.
»Enkelte undersøgelser påviser også, at som resultat af denne tilbagetrækning, kan ældre enker opleve posttraumatisk stress i langt højere grad end deres deprimerede jævnaldrende.«
»Mange af kvinderne oplever en kamp med at kontrollere følelser som panik, bedrøvelse og skyld, og at samtaler med den afdøde var en måde at leve med tabet på. Disse samtaler drejer sig da om vigtige begivenheder i livet, og giver en følelse af fortsat forbindelse med den afdøde ægtemand,« siger hun.
Tre studier viser også, at enkerne er deprimerede og at de bruger alkohol til at kontrollere følelserne. Når enkerne ikke oplevede at få støtte, øgede de forbruget af alkohol, beroligende piller og sovemedicin. Tre år efter manden døde, beskrives deres mentale tilstand fortsat som psykologisk ubalanceret.
»Hvis man falder ud af sociale aktiviteter, får man færre positive sociale erfaringer,« fortsætter Anne Lise Holm.
»Nogle af undersøgelserne viser, at enker som har mulighed for at øge deres sociale aktiviteter, rapporterer færre depressive symptomer. Men én af undersøgelserne viser samtidigt, at det havde en negativ effekt at bygge sociale netværk op i tiden efter mandens død, fordi nye relationer ikke i samme grad kunne tilfredsstille behov for nærhed og kontakt,« siger hun.
Kvindernes følelser udvikler sig
På trods af faren for at udvikle mentale helbredsproblemer, beskrives enkerne i undersøgelserne som meget optaget af mestring (’coping’, et psykologisk fagudtryk), og flere af studierne, som er undersøgt, peger på, at enkernes følelsesmæssige tilstand faktisk er i stadig ændring og udvikling.
»Flere undersøgelser peger på en udvikling i retning af stadig mindre negative følelser, noget som kan tyde på et bedre selvbillede,« siger Anne Lise Holm.
»Andre undersøgelser tyder imidlertid på, at de traumatiske minder ikke forsvinder, og at mentale problemer som angst eller søvnproblemer ofte skyldes sorg, som kvinderne forsøger at dæmpe med for eksempel alkohol.«
Flere undersøgelser viser, at enker tyr til alkohol for at lindre sorgen, noget som kan tyde på problemer med selvbeherskelsen, og som kan antyde en fare for at udvikle en depressiv forstyrrelse.
Smertefuldt at miste sig selv
»Fundene i undersøgelsen viser, at enker i den første fase kæmper med at finde en ny identitet,« siger Elisabeth Severinsson.
»Enkerne bliver tvunget til at se sig selv i et nyt lys. De oplever et behov for at se ind i sig selv, gennemgå livet, som det leves og stille spørgsmålet ”Hvordan går jeg videre herfra?”«
»Dette kan være en smertefuld proces, specielt hvis ægtefællens død var uventet. Sorgprocessen kan faktisk blive så stærk, at den fører til en opløsning af selvet og en kamp med meningsløsheden, hvor man kæmper med at få de forskellige fragmenter i det tidligere liv til at danne en ny mening for det liv, som ligger foran en,« siger hun.
Man skal videre i livet, og det er vigtigt at få en mening ud af det hele. I vores kultur er fortællingen et vigtigt indslag her, fordi fortællingen kan hjælpe os til at genskabe tidligere erfaringer.
»Enker har behov for at skabe mening og fremarbejde en fortolkning af deres egne erfaringer gennem refleksion.«
»Forskningen ser ud til at vise, at enkers følelsesmæssige tilstand ser ud til at blive bedre i de tilfælde, hvor selvkontrol balanceres med mestring og forskellige beskyttelsesmekanismer,« afslutter Anne Lise Holm.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
