En anderledes prognose for kommunalvalg

Meningsmålingsinstitutterne er bedre til at forudsige resultatet af et folketingsvalg end resultatet af et kommunalvalg. Kvaliteten af en meningsmåling op til et valg kan måles med ‘fejlprocenten’, som angiver, hvor mange procent der skal flyttes mellem partiernes tilslutning i meningsmålingen for at få valgresultatet.

Ved forudsigelsen af landsresultatet var fejlprocenterne ved det seneste folketingsvalg fra 2,4 til 4,6 procent, mens de ved det seneste kommunalvalg var fra 5,4 til 6,2 procent.

Forklaringen på de bedre prognoser ved folketingsvalgene er, at institutterne her har færre udfordringer end ved kommunalvalgene. Ved et folketingsvalg har partiernes landspolitik stor opmærksomhed og de lokalt opstillede kandidater betyder mindre, når vælgerne skal sætte deres kryds.

De geografiske ændringer i partiernes tilslutning er derfor mere ensartede ved folketingsvalg end ved kommunalvalg. Dette betyder, at institutterne bedre kan korrigere for skævheder i deres data ved at spørge vælgerne om, hvad de stemte ved sidste folketingsvalg.

Forud for et kommunalvalg har vælgerne sværere ved at sige, hvilket parti de vil stemme på, før de står i stemmeboksen og ser navnene på de opstillede kandidater. Det er især partiernes borgmesterkandidater, der kan få vælgerne til at stemme på et andet parti end ved et folketingsvalg.

Specielt, hvis der er lang tid til afholdelsen af kommunalvalget, er vælgerne mere opmærksomme på landspolitikken end de kommunale forhold. De er mere tilbøjelige til blot at nævne det samme parti, som de ville stemme på til et folketingsvalg.

Valgvindsprognosen

Med valgvindsprognosen beregner man, hvordan resultatet ved det tidligere kommunalvalg bliver påvirket af den landspolitiske valgvind.

Valgvinden beregnes ved de ændringer, der er sket i månedsgennemsnittet af vælgernes svar på spørgsmålet: »Hvad ville du stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen?« siden den måned, hvor der sidst var kommunalvalg.

Tommelfingerreglen er, at den landspolitiske valgvind slår igennem med godt halv kraft. Det vil sige, at hvis et parti går frem med cirka 10 procent i de landspolitiske meningsmålinger, for eksempel fra 20 til 30 procent, vil det kun gå cirka 5 procent frem ved kommunalvalget, for eksempel fra 22 til 27 procent.

Denne metode har givet gode resultater siden 1970’erne ved forudsigelse af landsresultatet, men er siden blevet udviklet til også at forudsige resultatet i de enkelte kommuner.

Prognosen for de enkelte kommuner foretages med en matematisk model, som bygger på analyser af tidligere valg, og indeholder følgende forudsætninger:

• Den landspolitiske valgvind slår ved kommunalvalget igennem med godt halv kraft. Efter kommunalreformen i 2007 med de større kommuner, ser det ud til, at denne effekt er blevet forstærket.
  
• Der sker en gradvis tilnærmelse mellem tilslutning ved folketingsvalg og kommunalvalg i de enkelte kommuner.
  
• Et parti, som ved det forrige kommunalvalg erobrede borgmesterposten, klarer sig bedre, mens et parti, som tabte borgmesterposten, klarer sig dårligere end de øvrige partier.
  
• Meget store udsving i enkelte kommuner bliver i nogen grad udlignet ved næste valg.
  
• Tilslutningen til ikke-landspolitiske lokallister antages uændret siden sidste kommunalvalg, hvis de genopstiller.
  
• Danske kommuner har deres eget politiske liv, men effekten af dette betragtes som tilfældig.

Det sammenlagte landsresultat med denne prognosemetode gav ved de to sidste kommunalvalg en fejlprocent på 3,9 procent ved begge valg, hvilket var bedre end alle samtidige meningsmålinger, der havde fejlprocenter fra 4,3 til 6,9 procent.

De enkelte kommuner

Valgprognoserne med valgvindsmodellen for de enkelte kommuner er mindre vellykkede med fejlprocenter i størrelsesordenen 10 procent, hvilket skyldes, at prognoserne ikke tager hensyn til ændrede lokalpolitiske forhold i den enkelte kommune, bortset fra ændring af borgmesterparti.

Samtidig viser det sig dog, at fejlprocenterne også er af samme størrelsesorden i de almindelige meningsmålinger, som institutterne gennemfører i de enkelte kommuner, og som i højere grad burde afspejle lokalpolitiske ændringer.

Dette viser endnu en gang, at vælgerne forud for et kommunalvalg har sværere ved at sige, hvad de vil stemme på, end forud for et folketingsvalg.

Fordelen ved de kommunale prognoser med valgvindsmodellen er, at de mere klart siger noget om, hvilke landspolitiske kræfter politikerne er oppe imod i de enkelte kommuner.

Hvordan kan man forbedre prognoserne?

Nye analyser viser, at de lokale kandidaters anseelse har større betydning ved kommunalvalg end ved folketingsvalg.

Det vil derfor være en styrkelse af valgvindsprognosen, hvis man kunne inddrage de lokale kandidaters anseelse – for eksempel målt ved personlige stemmer – i prognosemodellen for kommunalvalg.