Mobiltelefonen holdes strakt ud foran. Spilleren stirrer ind i skærmen, fanger sin Pokémon og ser et sekund helt salig ud, før han pisker videre – på jagt efter en ny.
Pokémon Go er sommerens helt store spil-dille, og jægerne i alle aldre ses suse rundt overalt.
Og selv om det kan synes lidt fjollet sådan at rende rundt og lege i al offentlighed, så er det faktisk meget menneskeligt.
For Pokémon-spillet er kun den seneste spil-dille, der har hærget i sin samtid.
I galleriet oven for kan du se eksempler på nogle af de mange populære spil, der har optaget os mennesker gennem historien.
LÆS OGSÅ: Spillere løser kvanteproblem bedre end computere
Spil i alle aldre og tidsaldre
Mennesker har stort set spillet og leget i alle aldre og tidsaldre.
»Problemet med at finde de tidligste spil er, at der jo ikke skal meget mere end en pind, noget jord og nogle småsten til at spille, og sådan noget forsvinder jo hurtigt,« siger Jacob Schmidt-Madsen, der er ph.d.-studerende og spilforsker på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
De tidligste spil, som man kender til, er fra cirka 3.000 år f.v.t.
»Det er typisk brætspil, hvor det i en eller anden form gælder om at komme først, altså et kapløbsspil som for eksempel backgammon. Det er fundet i gravkamre hos adelige eller andre højtstående i Mesopotamien og det gamle Egypten,« fortæller Jacob Schmidt-Madsen.
Men det er ikke kun adelige og andre med høj status, der har spillet.
»De arbejdere, som har bygget de gravkamre og pyramider, som faraoerne blev begravet i med deres spil, har spillet de selvsamme spil. De er typisk hugget ind i sten, der er fundet på byggepladserne,« siger Jacob Schmidt-Madsen.
LÆS OGSÅ: Tetris træner hjernen
Spil har handlet om kapløb, position og jagt
Ifølge Jacob Schmidt-Madsen arbejder spilforskere overordnet set med fem grupper af spil, som mennesker altid har spillet.
- Kapløbsspil, som backgammon
- Krigsspil, som skak
- Positionsspil, som mølle
- Mancala-spil, som kalaha
- Jagtspil, som 'Geder og tigre'
»Geder og tigre?« tænker du nok, men bare rolig: Dem vender vi tilbage til.
Kigger man hen over verden er spillene vandret fra kontinent til kontinent, og i mange tilfælde er det helt umuligt at finde ud af, hvor de opstod.
»Tager du et spil som skak, så er der nogle, der mener, at det opstod i Persien, andre siger Indien, men en helt anden gruppe siger Kina,« siger Jacob Schmidt-Madsen.
»Den udgave vi kender i dag er den 'stivnede' udgave. Der har været mange variationer af skak med forskellige regler og brikker inden den version, vi kender i dag,« siger spilforskeren.
LÆS OGSÅ: Vi bliver motiverede, bare af at tro vi spiller et spil
Vikingerne spillede også
Også vikingerne var glade for både lege og spil, fortæller arkæolog Christine Sonne-Jensen fra Sagnlandet Lejre.
»En pendant, der direkte minder om Pokémon Go, er falkejagt, hvor man har trænet og haft konkurrencer i at få falke til at fange levende dyr. Det er blandt andet beskrevet i sagaen om Rolf Krake, de er skrevet i 1400-tallet og foregår i 600-tallet«, siger Christine Sonne-Jensen.
»Det har primært været en øvelse i jagt, men der har været trænet og holdt konkurrencer. Det er meget udbredt blandt de adelige op gennem middelalderen,« siger Christine Sonne-Jensen.
Blandt de ældste spil, der er fundet i Danmark, er spillepladen fra Vimose-fundet på Fyn. Vimose var center for ofringer fra omkring år 0 og 700 år frem.
På den ene side af pladen kan man spille et backgammon-lignende spil, mens den anden har været brugt til det romerske spil ludus latrunculorum, hvor man ligesom i for eksempel dam og skak bekriger hinanden.
LÆS OGSÅ: Studerende spiller Tetris på en bygning
Hnefatafl og Geder og Tigre
Både skak og andre former for spil og lege er da også nævnt i flere af sagaerne, fortæller Christine Sonne-Jensen.
»Vikingerne har spillet mange forskellige brætspil, som skak, mølle, nitavle, og vi kender også til fund af terninger fra den tid, men helt centralt står hnefatafl,« fortæller arkæologen.
Hnefatafl er et brætspil, som var meget udbredt i Skandinavien, hvor den ene part skal angribe og den anden forsvare, men i modsætning til skak har man ikke ens vilkår.
»Det er overmagten mod undermagten. Et spil, som kan ses som forberedelse til krig, hvor du lærer om strategi,« forklarer Christine Sonne-Jensen.
Men om hnefatafl er noget, vikingerne helt selv har fundet på, er tvivlsomt, fortæller Jacob Schmidt-Madsen.
»Hnefatafl minder om det nepalesiske nationalspil ’Geder og Tigre’, hvor tigrene skal forsøge at æde gederne, mens gederne skal spærre tigrene inde,« fortæller Jacob Schmidt-Madsen.
Spillet findes ikke bare i Nepal og Skandinavien, men findes i hele verden i varianter med kun let forskellige regler og spilleplader.
»I Kina hedder det ’Generaler og oprørere’ og i Indien ’Elefanter og mennesker’ og i Europa findes det som ’Ræve og harer’. Det har muligvis spredt sig fra Nepal henover Rusland, ind i Skandinavien og ned gennem Europa,« siger Jacob Schmidt-Hansen.
LÆS OGSÅ: Afhængighed af online-spil kureret med antirygemiddel
Kedelige indlæringsspil bliver sjove af druk
Spil bliver ikke bare brugt til underholdning, men også som moralsk opbygning.
»I 900-tallet var biskop Wibold i Nordfrankrig så træt af, at hans munke brugte for megen tid i spillebulerne. Han designede derfor et ’Ludos Regularis’ eller på dansk, det kanoniske spil,« fortæller Jacob Schmidt-Madsen.
Spillet gik ud på, at man spillede terning om 56 dyder, som man trak ved numre.
»Meningen var så, at de dyder, man ikke opnåede i spillet, var dem, man som munk skulle gå ud at øve sig på,« forklarer Jacob Schmidt-Madsen.
Men som mange andre læringsspil gik det hurtigt af mode. Det var simpelthen for kedeligt.
»Det er svært at erstatte gyset i, at månedslønnen var på spil. Der er mange eksempler på læringspil, der korrumperes og dukker op i en hasardversion senere,« siger Jacob Schmidt-Madsen.
Han nævner et buddhistisk læringsspil fra 1600-tallets Kina, hvor munke skulle spille deres udviklingstrin igennem fra fødsel til nirvana.
»Det blev ikke populært, før det ændrede sig og blev til et drukspil,« konstaterer Jacob Schmidt-Madsen.
LÆS OGSÅ: Alle spils filosofi sat på formel
Spil kommer og går
Op gennem middelalderen spredte både kort- og terningespil sig gennem Europa med mange varianter af spilletyper. I 1283 blev den spanske bog 'Libros de los juegos' udgivet på bestilling af den spanske konge Alfonso X. Bogen beskrev regler for skak, backgammon og andre brætspil.
Men mange spil er kommet og gået.
»Rithmomachia er eksempelvis et matematisk, skaklignende spil, hvor man skal tage hinandens brikker. Det er stort i flere hundrede år. Men forsvinder så stort set helt,« fortæller Jacob Schmidt-Hansen.
I slutningen af 1700-tallet dukkede så en ny type spil op igen, nemlig krigsspillene, som især blev spillet ved det tyske hof.
»Det er figurspil, hvor adelens sønner lærer, hvordan man fører krig. Der er tinsoldater, - ryttere, kanoner. Der er komplicerede regler og flere hundrede sider lange manualer, og det kan tage måneder at spille et spil,« siger Jacob Schmidt-Madsen om krigsspillene, der skulle vise sig at være en forløber for det 20. århundredes rolle.
LÆS OGSÅ: Hvad er konsekvenserne ved at spille computerspil?
Elektrisk stød for sjov
Opdagelsen af elektricitet medførte nye spiltyper – og det langt før flippermaskiner og andre arkadespil.
Tyske Georg Matthias Bose opfandt eksempelvis en selskabsleg, hvor en kvinde skulle stå på en voksbelagt taburet og fik en moderat statisk, elektrisk ladning ved hjælp af en håndreven generator.
»Mænd blev så inviteret til at kysse pigen og fik så et kraftigt, men ufarligt stød. Den leg gik som en bølge igennem både Europa og USA,« fortæller Jacob Schmidt-Madsen.
Legen dannede grundlag for de første arkademaskiner, der også gav stød som underholdning.
»Der var maskiner i slutningen af 1800-tallet, hvor man skulle holde i to håndtag og blev udsat af stadig stærkere stød. Spændingen gik så på, hvor længe du kunne holde til det,« fortæller spilforskeren.
LÆS OGSÅ: Derfor bliver vi afhængige af spil og alkohol
Moderne brætspil og computerspil
På kanten af det 20. århundrede var spillelysten uforandret. Moderne spil som Matador opstod, men den helt store spilrevolution skete, da computerspillene opstod.
De udviklede sig fra det helt simple bordtennisspil Pong over Tetris til spil som Pacman og Donkey Kong, som også kom i håndholdte udgaver, nemlig som bip-spil, som spredte sig i 80’erne.
»I takt med at hjemmecomputerne dukker op udvikler computerspillene sig enormt. Det er en kæmpebølge, der starter i 70’erne og har udviklet sig lige siden helt op til Pokémon Go i dag,« siger Jacob Schmidt-Madsen.
Det betyder dog langt fra, at det analoge spil forsvandt. For 1700-tallets krigsspil vendte tilbage som strategispil i 70’erne, hvor voksne mennesker brugte tid på at lave rekonstruktioner og af berømte slag med figurer.
»Ud af de spil opstår så rolle- og fantasyspillene. For figurspillerne er det meget vigtigt at være historisk korrekte, og stifterne af Dungeons & Dragons bryder lidt af et tabu ved at introducere magi og sagnfigurer som drager,« siger Jacob Schmidt-Madsen.
LÆS OGSÅ: Vellavet pokerrobot spiller kort som en 7-årig
Bekymringerne følger med spillet
Men fordømmelse fra figurkrigspillerne var langt fra det eneste, Dungeons & Dragons-spillerne måtte kæmpe med. Spillet er blevet beskyldt fra alt muligt lige fra at promovere pornografi til satanisme.
Men det er ikke noget nyt, at spil-diller vækker bekymring – det er snarere en del af traditionen. Med spillets opfindelse fulgte bekymringen over dem med.
Allerede godt 500 f.v.t. dukkede en liste over 'Spil, som Buddhaen ikke ville have spillet' op, fortæller Jacob Schmidt-Madsen.
»Den omfatter både bræt- og terningespil, ligesom man ikke må efterligne krøblinge eller forsøge at gætte folks tanker. Og det sjove ved den slags lister er netop, at den afslører ret præcist, hvad folk gik og lavede,« griner forskeren.
LÆS OGSÅ: Flere går til gaming: Derfor er det så populært at spille computer
Spilskræk og advarsel
Man har altid forsøgt at inddæmme spil, ligesom mange spil har måttet kæmpe for at blive accepteret, fortæller Jacob Schmidt-Madsen, der blandt andet henviser til, at computer- og rollespil er blevet anklaget for at gøre børn både passive og voldelige.
»I dag er forældre nærmest lykkelige over, at deres børn spiller roillespil og Pokémon Go, fordi så kommer de i det mindste ud at bevæge sig,« siger Jacob Schmidt-Madsen.
LÆS OGSÅ: Voldelige computerspil frikendes af forskere
Christine Sonne-Jensen bekræfter, at frygten for børns fortabelse er eviggyldig, også i Skandinavien, og henviser til den norske tekst, Kongespejlet fra 1220, som er en opbyggelig tekst, der foregår som samtale mellem far og søn. Den lyder:
»Der er endnu ting, du skal undgå som djævelen selv, det er drikfældighed og tavl, skøger og væddemål og terningekast om gevinster, thi op fra den slags grundvolde tømres de største ulykker.«
I videoen herunder kan du se, hvordan det gik til, da Videnskab.dk testede Pokemon Go i forbindelse med den nylige lancering af Videnskab.dk’s nye videokanal til unge.
LÆS OGSÅ: Gå på Pokémon-jagt med Videnskab.dk
Pokémon Go er kun den nyeste spildille - mennesker har spillet og leget gennem hele historien. (Foto: Iphone Digital).
Brætspillere på vægmaleri i Pompeii. (Foto: Wolfgang Rieger).
Vikingebrætspillet Hnefatafl som blev spillet i hele Skandinavien. (Foto: Mararie).
Nepals nationalspil Geder og Tigre, som minder meget om det nordiske hnefatafl. (Foto: Jacob Schmidt-Madsen).
Backgammonspil fra bogen "Libros de los juegos" - på dansk 'Spillebogen' fra 1283. (Foto: Wikimedia).
Spanske spillekort fra det 15. århundrede. (Foto: Wikimedia).
Maleri fra 1555 af skakspillere malet af Sofonisba Anguissola. (ca. 1532-1625).
Terning- og kortspillere malet cirka 1620 af Valentin de Boulogne. (1591-1632).
To engelske soldater spiller dam under 1. verdenskrig. (Foto: Nationaal Archief, Den Haag).
Det sovjetisk opfundne videospil Tetris blev en stor succes i 1980'erne. (Foto: Conor Lawless).
