Hvad er konsekvenserne ved at spille computerspil?
Man hører med jævne mellemrum modsatrettede konklusioner i medierne om, hvilke konsekvenser der er ved at spille computerspil. Ph.d.-studerende Andreas Lieberoth giver sit indspark til debatten.

Der er ofte modstridende holdninger i medierne til, hvilke konsekvenser der er ved at spille computerspil. Men virkeligheden er ikke sort-hvid. (Foto: Shutterstock)

Der er ofte modstridende holdninger i medierne til, hvilke konsekvenser der er ved at spille computerspil. Men virkeligheden er ikke sort-hvid. (Foto: Shutterstock)

Det ene øjeblik bringer et medie en historie om, at computerspil er socialt farlige.

Det næste øjeblik bringer et andet medie en historie om, at computerspil ikke alene er uskadelige, men at de ligefrem er gode for børn og unge.

Det kan derfor være svært at blive klog på de mange modsatrettede konklusioner om konsekvenserne ved at spille computerspil. For hvad skal man egentlig tro på?

Ph.d.-studerende i psykologi ved Aarhus Universitet, Andreas Lieberoth, har taget diskussionen op i sit seneste blogindlæg: Forvirring blandt forskere? Computerspils konsekvenser fremstilles vidt forskelligt

Virkeligheden er nuanceret

Konsekvenserne ved at spille computerspil er ikke altid entydige. For selvom et medie påstår, at et bestemt udsagn om konsekvenserne ved computerspil er videnskabeligt bevist, er forskningen aldrig endegyldigt slut.

Virkeligheden kan derfor være noget mere nuanceret, end de bombastiske overskrifter antyder.

»Når vi laver tværsnit, eksperimenter og metastudier, prøver vi på at sandsynliggøre, at bestemte - og oftest meget smalle - hypoteser kan be- eller afkræftes og derfra opdatere teorien på et område. Men for det meste er der mangler og blinde vinkler, og så kommer den næste forskning til. Viden er altid et “work in progress”,« skriver Andreas Lieberoth i sit indlæg.

Franskmanden Louis Réard opkaldte sin todelte badedragt efter Bikini, den ø i Stillehavet, der havde fået den tvivlsomme ære at blive hjem for den første atomprøvesprængning i fredstid i 1946. Det skriver blogger Sissel Bjerrum Fossat bl.a. om i sit nyeste indlæg. (Foto: Colourbox)

Andreas Lieberoth pointerer også, at medierne selv kan spille en rolle i debatten, da nogle journalister gerne vil præsentere en bestemt vinkel og derfor finder eksperter, hvis udtalelser underbygger journalistens egen forudindtagede holdning.

Du kan læse meget mere dette spændende emne i Andreas Lieberoths indlæg.

Mange andre gode blogs

Der kommer hele tiden nye, gode blogindlæg på Videnskab.dk's blogside. Vi har her lavet en kort opsamling på nogle af de mest interessante blogindlæg, der har været på Videnskab.dk i den seneste tid:

Sex og den kolde krig

Vidste du, at den kolde krig var fuld af symboler og referencer til sex? Sissel Bjerrum Fossat, der er post doc. i historie ved SDU, har lavet et rigtig spændende blogindlæg, hvor du blandt andet kan læse om 'Miss Atomic Bomber' skønhedskonkurrencen i USA. Du kan også læse om, hvordan bikinien fik sit navn efter den første atomprøvesprængning i fredstid i 1946, samt hvordan der opstod en sammenblanding af antikommunisme og homofobi blandt koldkrigerne.

Menneskehandel i Dubai: handler det om sex?

Betegnelsen menneskehandel bruges i Dubai primært i forbindelse med kvinder, der bliver narret ind i prostitution. Men er denne betegnelse for menneskehandel for snæver? Ph.d.-stipendiat i Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, Martin Ledstrup, har lavet interessant indlæg om, hvordan mange mænd i Emiraterne også bliver narret, men bare ikke til sex.

Hvis du oplever modgang, så tag dig sammen

Cand. Mag. i filosofi, Dennis Larsen, der er ny blogger på Videnskab.dk, har i sit første indlæg skrevet om vores syn på lidelse og sygdom. Anlægger vi et medmenneskeligt syn på andres lidelser, hvor vi fremelsker omsorg og støtte? Eller anlægger vi et syn, hvor de lidende skal konfrontere lidelsen og kæmpe sig ud af den på egen hånd? I dette spændende indlæg kan du læse om, hvordan vores tilgang til lidelse og sygdom er påvirket af vores udvikling fra et kristent til et sekulært samfund.

Er kemoterapi behandling i Danmark sikker?

Der er den seneste tid kommet bekymrende oplysninger om, at kemoterapi, som er de giftstoffer, vi giver for at slå cancersygdommene ned, kan gives på en forkert måde. Lærestolsprofessor i blodsygdomme, Peter Hokland, understreger, at denne situation meget sjældent forekommer, fordi vi i Danmark giver kemoterapi efter meget regulerede procedurer. Billedet er dog ikke helt det samme andre steder i verden, hvilket du kan læse mere om, i dette interessante indlæg.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.