Nordlys - det grønne, glimtende bølger, der bryder frem på en mørk nattehimmel og væder alt i sit mærkværdige skær.
Fænomenet, der opstår, når elektrisk ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt, giver et spektakulært syn for dem, der er så heldige at opleve det.
Har man endnu ikke haft muligheden, kan fotokonkurrencen 2021 Northern Lights Photographer of The Year, der hvert år hylder de bedste billeder af nordlys, være et lille plaster på såret. Konkurrencen giver nemlig muligheden for at dykke ned i dette års 25 flotteste billeder af naturfænomenet.
Nordlys set fra hele verden
Billederne på dette års liste er taget i hele verden, herunder USA, Canada, Rusland, Finland, Sverige, Norge, Island, Australien og New Zealand, af 25 forskellige fotografer med 13 forskellige nationaliteter.
Nordlys-sæsonen strækker sig fra september til april på den nordlige halvkugle, mens den går fra marts til september på den sydlige,
Allerbedst er det, hvis man fanger lyset, når det er forårs- eller efterårsjævndøgn (henholdsvis 23. marts og 23. september). Her giver orienteringen af Jordens akse nemlig det bedste lys.
Og selvom det nordlys, der viser sig på den nordlige halvkugle, også er synligt fra byer, får man det klareste lys, hvis man befinder sig et sted, hvor himlen er komplet mørk og fri for lysforurening.
Billederne til fotokonkurrencen udvælges hvert år af bloggen Capture the Atlas.
Skovens lys
Billedet her er taget i Alaska af fotografen Marx Adamus. I området ligger temperaturen ofte og svinger omkring de minus 30 grader Celsius, og de store snelag, der let går i stykker, gør det til et svært tilgængeligt område.
Vulkansk Aurora Borealis
En måned inde i et vulkanudbrud på Island, har fotografen Jeroen Van Nieuwenhove fanget billedet her.
Han fortæller til Capture The Altas, at han målet var at få de grønne farver fra nordlyset til at blande sig med de røde flammer fra vulkanen.
Tranquil
Fotografen Larryn Rae vandrede rundt i området Lake Tekapo i New Zealand, da der pludselig poppede beskeder op på mobilen, der fortalte, at der var mulighed for polarlys. Hun satte kursen ned mod søbredden, hvor hun fangede lyset, mens Solen var på vej ned, og nattehimlen begyndte at vise sig.
I et par timer gav det et denne flotte palette af lys, der dansede på himlen over søen.
Når stjernerne står på linje
Fotografen Joshua Snow har fanget billedet her, da han var på tur i det bjergrige Yukon-område i det vestlige Canada.
Polar-snemonstre
For Sergey Korolev, der står bag billedet her, var målet at fange nordlyset, men samtidig sikre, at også landskabet på jorden fik lov til at spille en rolle.
I dette billede, der er taget på Kola-halvøen i Rusland, har han således fanget et ‘snemonster’, som Sergey Korolev selv beskriver som et alien-agtigt sceneri.
Spektrum
Nordlysets fulde spektrum over en nattehimmel i Island.
Julemandens hytte
Fotografen Olli Sorvari har taget dette billede af nordlys over en sneklædt hytte i Finland.
Aurora Australis
Også fra den sydlige halvkugle er polarlyset synligt. I Australiens sydligste stat, Tasmanien, har fotografen David Oldenhof fanget billedet her.
Vil du se mere?
Hvis du vil se flere billeder fra konkurrencen, kan du klikke her.
rf