Det sker under en debat mellem politikere i Folketingssalen 15. januar 2026.
Dansk Folkeparti har indkaldt til debat om andelen af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, og pludselig ender overlæge og professor Morten Sodemann fra Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital med at blive nævnt flere gange.
Først citerer De Radikales ordfører på området, Samira Nawa, forskeren for at have skrevet, at indvandrere venter længere på at få tildelt førtidspension end ikke-etniske danskere.
Derefter svarer Dansk Folkepartis ordfører Nick Zimmermann tilbage til Samira Nawa:
»Lige præcis den her læge (…) er ikke for mig en professionel eller en ekspert inden for området. Altså, det er helt klart og tydeligt, at han har en venstredrejet politisk agenda.«
Han tilføjer:
»Det er jeg slet ikke et sekund i tvivl om.«
Kommentarerne vækker harme hos Morten Sodemann. Han beskriver det som »weird at blive miskrediteret på landets fineste talerstol uden mulighed for genmæle«.
Tilbage står spørgsmålet om, hvad man egentlig må sige som forsker eller politiker?
Et større problem?
Nick Zimmermann ønsker ikke at forholde sig til spørgsmålet om, hvordan en politiker må omtale en forsker. Han understreger, at han står ved sine udtalelser, men afviser at stille op til interview med Videnskab.dk.
Morten Sodemann arbejder med sundhed blandt indvandrere. Det er ikke første gang, han oplever at blive kritiseret af en politiker, siger han.
Han har tidligere skrevet om sin opfattelse af kritikken i et opslag på LinkedIn og i en artikel til magasinet Ræson. Til Videnskab.dk siger han sådan her:
»Jeg oplever, at det især er, fordi jeg beskæftiger mig med indvandrere, at debatten om mig som forsker bliver så betændt.«
Det er udtryk for et større problem i dansk politik, mener han.
»Det politiske miljø er fyldt med rovdyr på savannen, der især er med til at skræmme yngre forskere væk fra debatten,« siger han og fremhæver en undersøgelse fra 2023, der viser, at 31 procent af ph.d.-studerende er bange for at udtale sig om emner relateret til deres egen forskning.
Er den her type kritik ikke bare en præmis for at være forsker?
»Jeg ved ikke, hvem der skulle have opstillet den præmis.«
»Jeg bliver ikke bare nævnt, jeg bliver også omtalt på en måde, som diskriminerer, hvad jeg står for - uden nogen form for argumentation (fra Nick Zimmermann, red.).«
Nick Zimmermann anklager dig for at have en venstredrejet politisk agenda. Hvad vil du sige til det?
»Ikke noget.«
»Hvad skal jeg sige til det? Det er jo hans opfattelse, så det må du spørge ham om.«
Forskningsresultater mistænkeliggøres
Sagen med Morten Sodemann og Nick Zimmermann er ikke en isoleret begivenhed.
For eksempel i 2021 da det tidligere folketingsmedlem Henrik Dahl (LA) fra talerstolen i Folketinget kaldte religionsforskeren Jakob Skovgaard-Petersen for en »notorisk enøjet« forsker, der ikke er til at stole på.
Flere forskere og universitetsledelser mener, at sagerne er udtryk for en bredere tendens, hvor forskningsresultater mistænkeliggøres, når de kolliderer med politiske ønsker.
Tidligere har over 3.000 forskere underskrevet et åbent brev i protest mod det, de kalder en »politisk motiveret mistænkeliggørelse« af forskningen.
Ifølge Morten Sodemann svigter Folketinget deres ansvar for at beskytte den frie debat. Han efterlyser, at Folketingets Præsidium tager ansvar for tonen og beskytter de eksperter, der inviteres ind i debatten, men som ender som skydeskive.
Videnskab.dk har forsøgt at få en kommentar fra Folketingets formand, Søren Gade (V), men han har ikke ønsket at udtale sig.
Morten Sodemann har i forbindelse med en tidligere sag rettet henvendelse til Folketingets formand, hvor han har fremlagt sin kritik af folketingspolitikeres tone. I sit svar skriver Søren Gade, at debatterne skal foregå i en ordentlig tone, men at det er »en naturlig del af debatten, at holdninger af og til trækkes skarpt op.«
Formanden forklarer også, at Grundloven giver folketingsmedlemmer en særligt beskyttet ytringsfrihed for deres udtalelser i Folketingssalen. Læs hele svaret her.
