Døgninstitutioner er med til at gøre børn kriminelle

Vold, seksuelle overgreb og røverier bliver oftere begået af folk, som har været anbragt på en institution, end af dem der har været i pleje hos en familie.

Det viser helt ny forskning.

»Forskellen er markant. Mange flere af de børn, der har været på institution, bliver kriminelle som voksne. Både piger og drenge bliver oftere dømt for hård kriminalitet end dem, der har været anbragt hos en plejefamilie,« siger sociolog Signe Frederiksen, som har lavet undersøgelsen for Aarhus Universitets Business and Social Sciences og Anvendt Kommunal Forskning (AKF).

Institutionsbørn begår hårdere kriminalitet

Børn, der har fået en så uheldig start på livet, at de ikke kan bo hos deres forældre og derfor bliver anbragt enten på en institution eller hos en plejefamilie, begår generelt mere kriminalitet end børn, der ikke bliver anbragt, viser Signe Frederiksens tal.

Men især ved hårde typer af kriminalitet som seksuelle overgreb, vold og berigelseskriminalitet skiller institutionsbørnene sig ud i en uheldig retning:

• Ud af de piger og drenge, der har været på institution i en kortere eller længere periode, er 11,3 procent blevet dømt for vold og seksuelle overgreb, inden de er fyldt 21 år.
  
• 7,5 procent af de børn, der har været i pleje hos en familie, har fået domme for det samme.
  
• Generelt har institutionsdrengene størst risiko for at blive kriminelle som voksne. De har 3,4 procentpoint højere sandsynlighed for at have en dom som 20-årige, end de drenge der har boet hos en plejefamilie.

Det lyder ikke umiddelbart som høje tal. Hvad mener du, når du siger, at institutionsbørnene har en markant større risiko for at blive kriminelle som voksne end plejebørnene?

»Jeg synes, det er en markant forskel, når det er kriminalitet, vi taler om. I andre sammenhænge ville 3,4 procentpoint måske ikke være så meget, men lige på det her område, er det for meget. Og især når det er hård kriminalitet, vi taler om, så er det alvorligt,« siger Signe Frederiksen, der har lavet undersøgelsen.

Børn føler sig overset på institutioner

Undersøgelsen overrasker ikke lektor Karin Kildedal fra Aalborg Universitets institut for Sociologi og Socialt arbejde. Hendes forskning har også vist, at institutionsbørnene i alt for høj grad ender som kriminelle.

»På institutionerne foregår der mange ting, som de voksne ikke kender til – at børnene lærer hinanden kriminelle tricks er for eksempel ikke et ukendt fænomen. Børnene føler sig ofte oversete og vrede, og så laver de subkulturer eller modgrupper, hvor de lærer hinanden at være kriminelle frem for at være konstruktive. De ansatte er ikke gode nok til at følge med i, hvad der sker i de her modgrupper,» siger Karin Kildedal.

Personalet skaber konflikter

Hvis flere børn skal på rette spor, bør døgninstitutionerne fuldstændig ændre den måde, de er struktureret på, mener Karin Kildedal.

»Der er sådan nogle strukturer, som man har haft på institutionerne i mange år, hvor personalet taler om børnene i stedet for at inddrage dem, som man ville gøre i en familie, hvor man jo taler om beslutningerne. Det skaber unødvendige skel og konflikter mellem børn og personale, sådan en os og dem kultur. Børnene kommer til at opfatte personalet som en lukket gruppe, og som modsvar danner børnene også deres egne lukkede grupper, hvor de påvirker hinanden negativt,« siger Karin Kildedal.

På den måde bidrager nogle af døgninstitutionerne endda til, at børnene bliver mere kriminelle, end de var, før de blev anbragt, mener hun.

Demokrati frem for kriminalitet

Pædagogerne bør i stedet inddrage børnene i diskussioner og beslutninger, mener Karin Kildedal. Hvis institutionsbørnene bliver hørt og får noget at skulle have sagt for eksempel i et børneråd, lærer de at være demokratiske og at løse problemer konstruktivt frem for at ty til kriminalitet, har hun fundet ud af gennem flere års forskning.

»Man skal lære børnene, hvordan de kan få indflydelse på det, der foregår. De skal lære at være borgere i det her samfund på lige vilkår med os andre. Men det kræver, at institutionerne har en kvalificeret, faglig ledelse, som lægger et fagligt indhold, der bliver en del af det daglige arbejde. Det er der langt fra nu, og det mener jeg er et stort problem,« siger Karin Kildedal.

Hun mener ikke, at det ville løse problemet at anbringe flere børn hos plejefamilier i stedet for på institutioner.

»Mange af de her børn er slet ikke parate til at komme i en plejefamilie, fordi de er så hårdt belastede,” siger Karin Kildedal.

Anbragte børn klarer sig dårligere

Det kan i særlig høj grad få uheldige konsekvenser for ens strafferegister, hvis man som barn bliver anbragt på en institution og ikke hos en plejefamilie, men generelt klarer både plejebørnene og institutionsbørnene sig dårligere i livet, end de børn der aldrig har været anbragte, konkluderer den nye undersøgelse fra Aarhus Universitet og AKF.

Og det er lige meget, om børnene bliver anbragt som helt små eller som større:

»Også de børn, der er blevet anbragt tidligt, mens de var mellem nul og seks år, ser ud til at klare sig dårligt sammenlignet med andre udsatte børn,« siger Signe Frederiksen, der har lavet undersøgelsen som en del af sin ph.d om langtidskonsekvenserne af at være anbragt.

Uanset om de har været anbragt hos en plejefamilie eller på en institution får de anbragte børn ofte sværere ved at finde arbejde, at gennemføre en uddannelse og at opretholde et normalt familieliv som voksne, konkluderer hun. Og så ender flere af dem på et eller andet tidspunkt i retssystemet.

Ikke alle anbragte børn bliver kriminelle

Dermed ikke være sagt, at alle anbragte børn ender med at blive kriminelle eller at få problemer. Nogle af dem klarer sig lige så godt som andre børn, understreger Signe Frederiksen:

»Der er bare en større andel af de anbragte børn, som ikke formår at komme væk fra den kriminelle løbebane,« siger hun.

Signe Frederiksen har forsvaret sin ph.d på Aarhus Universitets Business and Social Sciences.