DNA afslører, hvilket område i Afrika slaver kom fra
Historikere slås med at finde den etniske oprindelse for kolonitidens individuelle slaver. De historiske arkiver er simpelthen for ringe. Nu rækker danske genetikere historikerne en hjælpende hånd ved at trække DNA ud af gamle knogler fra slaver i Caribien.

Slaver blev transporteret fra store dele af Vestafrika til Amerika i 1600- og 1700-tallet. Her mistede man viden om, hvor slaverne var født og vokset op, før de blev kidnappet og solgt. Nu kan genetikere fra Københavns Universitet fudnet ud af, hvor nogle slaver fra Caribien oprindeligt stammede fra. (Foto: Shutterstock)

Slaver blev transporteret fra store dele af Vestafrika til Amerika i 1600- og 1700-tallet. Her mistede man viden om, hvor slaverne var født og vokset op, før de blev kidnappet og solgt. Nu kan genetikere fra Københavns Universitet fudnet ud af, hvor nogle slaver fra Caribien oprindeligt stammede fra. (Foto: Shutterstock)

I en umarkeret grav på Skt. Martin i Caribien fandt arkæologer i 2010 tre skelletter, der tilhørte to mænd og en kvinde.

De tre personer var døde 300 år forinden. De havde slidt sig selv ihjel som slaver, der samlede salt.

Slaverne kom oprindeligt fra Afrika, hvor de var blevet taget til fange af slavehandlere. Herefter blev de solgt og fragtet tværs over Atlanten til et liv i lænker.

Hvor de præcis kom fra, og hvem deres folk var, vidste de kun selv. Den viden døde med dem for 300 år siden.

Nu har danske forskere fundet ud af, hvor de tre slaver kom fra. Det har de gjort ved at studere de afdødes genomer.

Det er første gang, at forskere bruger hele genomer til at afgøre, hvor afrikanske slaver voksede op, inden de endte deres dage som slavearbejdere på den anden side af Atlanterhavet.

»Det er ret fantastisk, at vi ved hjælp af genomerne kan afgøre, hvor de afrikanske slaver kom fra. Specielt i et tilfælde som det her, hvor der ikke findes nogen historiske arkiver, der kan kaste lys over sagen. Genomerne kan blive et helt nyt værktøj for folk, der studerer slaveri,« siger studiets hovedforfatter, postdoc Hannes Schroeder fra Københavns Universitet og Statens Naturhistoriske Museum.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Sammenlignet med 11 etniske grupper

I studiet har Hannes Schroeder og hans kollegaer udtaget DNA fra de tre slaver fra Skt. Martin. Genomerne har han sammenlignet med genetiske data fra 188 individer fra 11 forskellige moderne befolkningsgrupper i Vestafrika.

»Fra et tidligere studie ved vi, at disse tre individer ikke blev født i Caribien. Det ved vi blandt andet, fordi deres tænder var filede spidse, hvilket var en praksis, som ikke blev videreført af slaverne i Caribien. Det gav os en idé om, at personerne var født i Afrika. Derefter ville vi gerne vide hvor,« forklarer Hannes Schroeder.

Sammenligningen af de 3 individers genomer med de 11 forskellige befolkningsgrupper viste, at den ene mand stammede fra det nordlige Cameroun, hvor det bantu-talende folk lever.

En undersøgelse af mandens Y-kromosom viste desuden, at han besad en variant af kønskromosomet, der praktisk talt kun findes i det område.

Den anden mand og kvinden kom fra et område, der indbefatter Nigeria og Ghana, hvor de snakker det Niger-kordofanske sprog.

Fakta

Slavehandel foregik langs næsten hele den vestafrikanske kyst. Her lå små kongedømmer, der tog på togter ind i kontinentet, hvor de indsamlede slaver, som de solgte til europæiske slavehandlere.

Ofte blev slaverne hentet flere hundrede kilometer væk fra den havn, hvor de blev solgt.

Derudover indsamlede slaveskibene slaver fra mange forskellige havne, inden de sejlede over Atlanterhavet. Det betyder, at det i dag er meget svært for historikere at finde ud af, hvilken etnisk gruppe og oprindelsesland en slave kommer fra.

Kilde: Hannes Schroeder

De tre personer kendte formentlig hinanden, men kunne kun kommunikere en smule på grund af en sproglig barriere, da de ikke talte samme sprog.

»Det er i mine øjne interessant, at disse personer, der formentlig tilbragte den sidste tid af deres liv sammen, faktisk slet ikke talte det samme sprog,« siger Hannes Schroeder.

Giver historikere et nyt værktøj

Hannes Schroeder mener, at det nye studie er et ’proof of concept’, som kan give historikere endnu et værktøj til at komme et lag dybere i deres forståelse af, hvor givne slaver kom fra.

Metoden kan udbygges til at komme med endnu mere præcise resultater.

I studiet i PNAS har forskerne således kun en referencedatabase på 188 individer fra 11 befolkningsgrupper, men jo flere individer og befolkningsgrupper der tilføres til referencedatabasen, des mere præcist kan genomerne bruges til at bestemme en persons oprindelsessted.

Værktøjet kan også bruges til at finde ud af, hvordan sammensætningen af slaver i forskellige områder i eksempelvis USA har ændret sig over tid.

For eksempel kan der i nogle perioder være kommet slaver fra et sted i Afrika, mens der senere hen er kommet slaver til fra et andet sted i Afrika.

»Genomerne er endnu et arkiv, som historikerne kan få data fra. Desuden kan man sige, at genomerne er en neutral kilde, da de ikke kan modificeres eller tolkes på forskellige måder,« siger Hannes Schroeder.

Historiker savner historien

Gunvor Simonsen er adjunkt ved Saxo-Instituttet og forsker i blandt andet atlantisk slaveri i kolonitiden.

Ifølge hende kan det nye studie på sigt blive et interessant redskab for historikere, der forsker i slavehandel.

Hun mener dog også, at det kræver et tættere samarbejde mellem historikere og genetikere, før vi kommer dertil.

»Der er nogle rigtigt spændende perspektiver i arbejdet. Men der er også en række udfordringer i samarbejdet mellem historievidenskaben og naturvidenskaben, som blandt andet handler om forståelsen af etnisk tilhørsforhold, der jo adskiller sig fra de genetiske tilhørsforhold, som forskerne bag studiet har undersøgt.«

»Hvis studiet på sigt skal udgøre en faktisk hjælp i historievidenskaben, skal der være et tættere samarbejde mellem historikerne og genetikerne. Derved kunne det skabe spændende resultater, når man har mere historisk materiale, som kan forbindes til de genetiske studier,« siger Gunvor Simonsen. 

Dårlig registrering af slaver

Historikere, der arbejder med slaveri i kolonitiden, støder ifølge Hannes Schroeder ofte på det problem, at de ikke ved, hvor slaverne kom fra.

De ved, at de kom fra Vestafrika, men slavehandlen dækkede i 1700-tallet en kyststrækning på omkring 6.500 kilometer fra Angola i syd til Senegal i nord.

I det område lever der over 1.000 etniske grupper med et hav af forskellige sprog og kulturer.

Ofte forlader historikere sig på dokumenter fra de skibe, som fragtede slaverne over Atlanten, eller på handelspapirer fra selve slavehandlen. Begge er både mangelfulde, åbne for fortolkninger og kan være blevet forfalskede, allerede dengang de blev skrevet.

Desuden interesserede slavehandlere sig sjældent for slavernes oprindelsessted. De samlede dem op i havne langs hele den vestafrikanske kyst, og ofte var det kun den sidste havn inden rejsen over Atlanterhavet, der blev noteret i logbøgerne.

Derfor er det i dag meget svært at finde ud af, hvor slaverne i Amerika og Caribien oprindelig stammede fra.

»Historikernes første spørgsmål omkring slaver er altid, hvor de kom fra. Langt de fleste gange må de erkende, at de faktisk ikke kan finde ud af det gennem de traditionelle historiske arkiver. Her giver genomerne en mulighed for at få besvaret nogle ellers ubesvarlige spørgsmål,« siger Hannes Schroeder.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.