Usikkerhed fører til overtro

»Hvorfor jeg ikke fik jobbet? Selvfølgelig! De der personager ved interviewet var jo bare ude efter nogen med store babser. Og desuden lå firmaet på tredje sal. Jeg får aldrig jobs på tredje.«

Selv om de fleste betragter sig selv som rationelle mennesker, er forbløffende mange af os tilbøjelige til at tro på overnaturlige kræfter, magiske ritualer og konspirationsteorier.

Vi banker under bordet, tager vore lykketrusser på, når vi skal i byen og tænker, at det skulle dæleme ikke undre os meget, hvis 11. september var arrangeret af skumle kræfter i den amerikanske regering.

Nu mener et team af forskere, at de kan have fundet en del af forklaringen. Det handler om kontrol, hvis vi skal tro Adam Galinsky fra Northwestern University og Jennifer Whitson fra University of Texas.

Mindre kontrol – mere overtro

Forskerne har foretaget seks forskellige forsøg for at finde ud af, hvad der får os til at blive overtroiske, og deres konklusionen er som følger:

Jo mindre kontrol vi har over vore omgivelser, desto mere sandsynligt er det, at vi ser syner, opfinder konspirationsteorier eller får mistanke om, at overnaturlige kræfter har en finger med i spillet.

»Følelsen af at have kontrol er så vigtig for folk, at mangel på kontrol i sig selv er truende. Og selvom nogle misopfattelser kan lede folk på vildspor, er de ekstremt almindelige og dækker antageligvis over et dybt og vedvarende psykologisk behov,« siger Galinsky i en pressemeddelelse.

Gjorde folk usikre

De tests, som Galinsky og teamet foretog, gik ud på at sætte forsøgspersonerne i en situation, hvor de fik følelsen af at have begrænset kontrol over tilværelsen, for at se hvordan det påvirkede den måde, som de opfattede verden på.

Et af forsøgene begyndte for eksempel med, at halvdelen af testgruppen gennemgik et program, som reducerede følelsen af kontrol. Derefter skulle alle forsøgskaninerne forsøge at genkende figurer, som skjulte sig i grynede billeder.

På halvdelen af billederne fandtes der faktisk kendte former, som stole, både eller planeten Saturn, mens resten af billederne blot var et snevejr af tilfældige prikker.

Så syner

Resultaterne viste, at alle forsøgspersonerne klarede at finde 95 procent af de skjulte figurer. Men gruppen, som havde mistet følelsen af kontrol, standsede ikke dér. De så nemlig også kendte former i 43 procent af billederne med kun sne.

»Folk ser falske mønstre i alle mulige typer data,« uddyber Whitson i pressemeddelelsen.

»De indbilder sig tendenser i aktiemarkedet, ser ansigter i flimmer og opdager konspirationer mellem bekendte. Dette antyder, at mangel på kontrol fører til et indre behov for orden, til og med indbildt orden.«

Tilfældigt? Næppe

I et andet forsøg blev deltagerne bedt om at skrive om situationer, de havde oplevet. Halvdelen af gruppen skulle mindes hændelser, hvor de havde haft kontrol.

Resten af forsøgskaninerne skulle derimod fiske minder frem om en grim situation, hvor de mistede kontrollen, for eksempel en bilulykke forårsaget af andre eller alvorlig sygdom hos en ven eller et familiemedlem.

Derefter skulle hele banden læse historier, hvor en afgørende begivenhed – for eksempel at få en idé vedtaget på et bestyrelsesmøde – skete efter en helt uvæsentlig hændelse, som at personen trampede tre gange i gulvet uden for mødelokalet.

Det viste sig, forbløffende nok, at de deltagere som først havde skrevet om oplevelser, hvor de mistede kontrollen, var mere tilbøjelige til at tro på en overnaturlig sammenhæng mellem de to hændelser i historien.

De udtrykte også mere bekymring for, hvad der kunne ske, hvis personen i historien ikke fortsatte tramperiet på den korrekt måde i fremtiden.

Konspirere, konspirere…

Foruden dette havde denne gruppe en større tendens til at sammenbrygge mistanker om skumle konspirationer.

Da de læste om en ansat, som ikke fik en forfremmelse, var de mere tilbøjelige til at tro, at det hele hang sammen med tidligere samtaler mellem kollegerne og chefen.

»Jo mindre kontrol folk har over deres liv, des mere sandsynligt er det, at de prøver at genoprette kontrollen ved hjælp af mentale krumspring,« konkluderer Galinsky.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov.