Forskere kan efterhånden give os svar på mange af livets store spørgsmål, men der er stadig noget, som ikke lader sig beskrive i naturvidenskabelige termer. Så det er godt, der findes folk, som kan noget helt særligt med ord - digtere, som bruger sproget til at sætte det uforklarlige på poetisk formel.
»Poesi udforsker dimensioner af den menneskelige bevidsthed, som endnu ligger udenfor videnskabens rækkevidde. Jeg har en god ven, som er fysiker, men som elsker poesi. Han har sagt til mig: ’Poesi kan forklare de ting, der sker bagved øjenlågene’,« siger Nick Norwood, der er poet og litteraturprofessor på Columbus State University i USA.
»Videnskabsmænd kan opfinde atombomben, men kun humanister kan give os svar på, hvorfor vi ikke bør bruge den. Måske er det sat lidt skarpt op, men jeg synes, det er et meget godt bud på, hvordan forholdet er mellem naturvidenskab og poesi,« fortsætter han.
Poeter har været der først
Nick Norwood har dedikeret sit liv til skriften: Udover at være litteraturprofessor, har han udgivet tre roste digtsamlinger, fået flere litterære priser og underviser i skrivning. Han har mødt mange forskere, som får noget ud af at læse digte, og omvendt kender han mange digtere, som bliver inspireret af naturvidenskab.
Onsdag deltager han i EuroScience Open Forum (ESOF) i Carlsberg Byen, København, for at tale om forbindelsen mellem poeter og videnskabsmænd. Selv om deres arbejdsmetoder og resultater er vidt forskellige, kan ordkunstneren og laboratorieforskeren lære noget af hinanden, har Nick Norwood opdaget:
»Freud har sagt de berømte ord 'Hvor end jeg går, opdager jeg, at poeter har været der før mig'. Forskere fra andre discipliner bruger poesien som inspiration for eksempel til at opdage nye aspekter af livet, som er værd at undersøge,« siger han.
»Evolutionærbiologen Stephen Jay Gould, har for eksempel sagt, at han ikke kun læste poesi for interessens skyld – han brugte poesien som inspirationskilde i sit arbejde. Jeg tror, poesi er interessant for alle slags mennesker og måske især for dem, der, der arbejder indenfor bestemte naturvidenskabelige områder.«
Poet læser videnskabelig litteratur
Nick Norwood bruger selv videnskaben som inspirationskilde, når han skriver sine digte, der ofte har naturen som udgangspunkt. Og det er der mange andre digtere før ham, der har gjort:
»Poesi har en lang historie for at vende sig mod naturen for at finde sine symboler. Jeg bruger også naturen i mine digte, og jeg læser ofte naturvidenskabelig litteratur for at blive oplyst om mit emne,« siger han.
Tycho Brahe inspirerede Edgar Allan Poe
\ Fakta
Invective Against Swan Songs The soul, good people, flies beyond the parks And far beyond the domes of the winter palace Walking in a strange, phosphorescent light, It rises deliberate and goes without saying Like a sleepwalker summoned by the moon To carry out a nobler office. Snow Falls silently, and the owl’s downy wings Make no sound as it swings through the cold night. Behold, already on the long parades The carrion birds descend to line the streets. And the soul, good people, having lately risen Escapes the walls of speech as another prison. (Fra Nick Norwoods digtsamling ´A Palace for the Heart´)
I København skal Nick Norwood tale om, hvordan en af romantikkens store forfattere, amerikanske Edgar Allan Poe, blev inspireret af den verdenskendte danske atronom Tycho Brahe, da han skrev et af sine allerførste digte 'Al Aaraaf', som blev publiceret 1829.
Digtet tager udgangspunkt i en supernova, der blev opdaget af Tycho Brahe over 200 år tidligere i 1572, og derefter var synlig på himlen i 17 måneder.
Edgar Allan Poe kaldte novaen for Al Aaraaf, et ord, som på arabisk henviser til et sted mellem Paradis og Helvede, hvor man kommer hen efter døden, hvis man har været lige så ond som god i løbet af livet.
Romantikerne var skeptiske
Digtet 'Al Aaraaf' er godt nok inspireret af en videnskabelig opdagelse, men det er fyldt med religiøs mytologi og fantasi. I følge Nick Norwood var det typisk for Romantikkens digtere, at de var mere skeptiske overfor videnskab, end vi er i dag.
»Poe havde både et kærligheds- og et hadeforhold til videnskab. Han var en ivrig læser af videnskabelig litteratur, men han var skeptisk overfor videnskabens afhængighed af fornuft. Han følte, at svaret på visse ting kun kunne findes i hjertet – ikke i hjernen. Samtidig var han inspireret af videnskab, som det ses i digtet Al Aaraaf,« siger Nick Norwood.
»På samme måde bliver nutidens digtere inspireret af videnskabelige opdagelser. De forsøger ofte at identificere den menneskelige dimension af videnskabelige opdagelser – altså, de udforsker, hvad opdagelserne betyder for menneskets livsforhold«
Videnskab bidrager med kendsgerninger
Idag godtager digtere og folk generelt i langt højere grad, at videnskaben bidrager med objektive sandheder, end man gjorde, da Edgar Allan Poe levede.
»Jeg tror, at nutidige digtere generelt er mindre skeptiske overfor videnskab end romantikerne var. Idag er digternes tilgang til videnskab mere sådan: ’Okay, det her er kendsgerningerne. Hvad betyder det så i den store sammenhæng?´«, siger professoren.
Nick Norwood deltager via Google Chat i det særlige arrangement 'Science meets poetry', som siden 2006 har været et fast punkt på ESOF-programmet. I år bliver det afholdt i Carlsberg Byen onsdag den 25. juni. Temaet er 'Danish Connections'. Hvert år bliver der publiceret en bog med de digte, der bliver brugt.
