Unge forskere i deres karrieres spæde start har i aften en helt unik mulighed for at nå langt ud med deres forskning.

På nationalt TV skal de hver især præsentere deres projekter, når den allerførste grønlandske ph.d.-cup bliver afholdt i Nuuk. 

Paasisavut, hedder den nye konkurrence for ph.d.-studerende, der har forsket i emner relateret til Grønland. Ved et liveshow skal forskerne dyste om at formidle deres forskning til den grønlandske befolkning. 

»Det er en helt unik mulighed for at komme bredt ud med sin forskning og fortælle folk, hvorfor den er vigtig, og hvordan den bliver brugt,« fortæller Anders Høeg Lammers, der er på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler, og som har givet finalisterne sparring og feedback op til cuppen. 

»Men samtidig kan det være voldsomt,« tilføjer Anders Høeg Lammers: 

»De skal jo koge det projekt, de har beskæftiget sig med i årevis, ned til en præsentation på under fem minutter. Mange af dem har heller ikke været på TV før, og det kan jo være skræmmende. Men jeg håber, de nyder det og får en fantastisk oplevelse,« siger han. 

Skal gøres nemt at forstå

Naja Carina Steenholdt er en af ph.d.-cup-finalisterne, der skal på scenen og fortælle om sin forskning i aften.

»Jeg glæder mig rigtig meget. Jeg har aldrig set Katuaq, hvor cuppen finder sted, så fyldt, som det er i dag,« siger hun til Videnskab.dk.

»Udfordringen har været at finde en måde at formidle forskningen på, så den bliver nem at forstå for dem, der slet ikke har noget indblik i det i forvejen,« fortsætter Naja Carina Steenholdt, hvis projekt handler om livskvalitet i Grønland. 

»For eksempel er der jo et helt sprog i forskningen med ord, som man slet ikke bruger i almen sprog, og så handler det om at forsøge at komme uden om dem.«

Finalisten fortæller, at hun i sin forholdsvis korte karriere allerede har god erfaring i at tale fra en scene, og derfor er hun ikke meget nervøs. 

»Men selvfølgelig er jeg lidt spændt. Ligesom ved forskning så kan der jo altid opstå et eller andet uventet. Og så er det jo på live TV, så man har kun et skud,« siger hun.

Skal bygger bro mellem forskningen og samfundet

Det er Arctic Hub, en organisation der har til formål at bygge bro mellem forskning i Grønland og det øvrige samfund, som i samarbejde med Grønlands Universitet står bag ph.d.-cuppen.

»Det er de færreste, der faktisk ved, hvor meget forskning, der foregår i Grønland. Men det er vigtigt at få gjort opmærksom på, hvis forskningen skal bruges aktivt og skabe forandringer i Grønland og ude i Verden,« fortæller Anna-Sofie Skjervedal, sekretariatsleder i Arctic Hub, til Videnskab.dk. 

Med Paasisavut er idéen at sætte den vigtige viden i rampelyset, fortsætter Anna-Sofie Skjervedal.

»Samtidig vil vi gerne ud til folk, som er uden for forskningsverdenen og give dem en forståelse af, hvad forskning egentlig er - og særligt hvad den kan bruges til,« siger hun.

»Ofte tænker folk om forskning i Grønland, at det er noget fjernt, der foregår langt ude på isen eller i fjordene. Med formidlingsshowet vil vi gerne bringe forskningen tættere på samfundet. Idéen med ph.d.-cuppen er også, at vi her kan være med til at afmystificere forskningen og skabe noget nysgerrighed omkring det,« fortæller Anna-Sofie Skjervedal.

»Forskning skal ud til de mennesker, det drejer sig om«

I Danmark har der været ph.d.- cup hvert forår siden 2013, hvor det bliver sendt live på DR2. Anders Høeg Lammers er glad for, at Grønland nu får deres egen version af konkurrencen: 

»Forskning skal ud til de mennesker, det drejer sig om – ikke kun leve i videnskabelige tidsskrifter. Nu får hele Grønland mulighed for at se, hvor meget fascinerende, spændende og vigtig forskning, der foregår overalt i deres land. Det er da for fedt.«

Anna-Sofie fortæller, at de ph.d.-studerende bliver bedømt på, om de brænder igennem med deres budskab - og om de formår at vise, hvilken værdi, deres forskning har eller kan have for samfundet.

Finalisternes præsentation bliver bedømt af et dommerpanel, og vinderen får, udover æren og opmærksomheden, en pengepræmie på 25.000 kroner.  

Du kan læse mere om de fem finalister herunder. Og hvis du fortsat er interesseret, fortæller Anders Høeg Lammers, at alle de unge forskere vil få tilbudt at formidle deres forskning på Videnskab.dk i en nær fremtid.  

Du kan i øvrigt følge med i showet på KNR ved at følge dette link, når det sendes onsdag 1. marts 2023 klokken 23:30 dansk tid. 

Hvem er finalisterne? 

Ulunnguaq Markussen

Ulunnguaq Markussen (Billede: Paasisavut 2023)

Universitet: Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet

Titel på ph.d.-projekt: Piniartoq in a globalized world

Emne: Byudvikling i Tasiilaq

Kort fortalt: Grønland er et land i konstant forandring, især udviklingen af ​​de grønlandske byer og bygder går stærkt. Men hvordan kan man sikre, at denne udvikling sker bedst muligt? Findes den bedste løsning lokalt eller nationalt?

Citat: »Hvis der skal ske en bredere landsdækkende udvikling, så skal det tage udgangspunkt i de ressourcer og muligheder, der er de forskellige steder, og det skal være noget, borgerne kan være med til.«

Nick Duelund

Nick Druelund (Billede: Paasisavut 2023)

Universitet: Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet

Titel på ph.d.-projekt: Vision Screening of Greenlandic Children

Emne: Synsproblemer hos grønlandske børn

Kort fortalt: Synet er noget af det vigtigste, vi mennesker bruger i hverdagen. Men hvordan kan Grønland sikre, at børn i fremtiden bliver testet for synsproblemer og får de nødvendige redskaber til at få deres syn tilbage?

Citat: »Se! … Et enkelt ord med stor betydning. Hvis du siger 'Se!' for en person med dårligt syn er det svært at få dit budskab frem.«

Naja Carina Steenholdt

Naja Carina Steenholdt (Billede: Paasisavut 2023)

Universitet: Aalborg Universitet og Ilisimatusarfik

Titel på ph.d.-projekt: Subjective Well-being and Quality of Life in Greenland

Emne: Livskvalitet i Grønland

Kort fortalt: Statistikken tegner et mørkt billede af livet i Grønland; sociale problemer og de negative aspekter af samfundet er ofte i fokus. Men hvordan hænger det sammen med, at mange siger, at de er tilfredse med livet? Er der nogle ting, som samfundet værdsætter højere?

Citat: »Hvad betragtes som et godt liv i Grønland? Hvorfor og hvordan kan man være tilfreds eller endda meget tilfreds med et samfund, der oplever en række velfærdsproblemer?«

Laura Helene Rasmussen

Laura Helene Rasmussen (Billede: Paasisavut 2023)

Universitet: Københavns Universitet, Center for Permafrost

Titel på ph.d.-projekt: Nitrate movement in the permafrost landscape affected by snow redistribution

Emne: Nitratbevægelser i den grønlandske tundra

Kort fortalt: Hvad er konsekvenserne af den fortsatte opvarmning i Grønland? Laura ser på udviklingen af ​​kvælstof i tundraen gennem sommer og vinter, nu og i fremtiden. Det store spørgsmål for fremtiden er: vil tundraen frigive mere CO₂ fra sin permafrost, end den optager gennem planter?

Citat: »Du kan ikke se det, men i tundrajorden under dine fødder udkæmpes en ond kamp på liv og død mellem bakterier, svampe og planter.«

Elizabeth Cooper

Elizabeth Cooper (Billede: Paasisavut 2023)

Universitet: Handelshøjskolen i København

Titel på ph.d.-projekt: Towards a Sustainable Cruise Tourism Industry: Changing Tourist Behaviour in the Ports of Greenland

Emne: Bæredygtig krydstogtsskibsturisme i Grønland

Kort fortalt: Hvordan kan man sikre, at turismen fra de mange krydstogtskibe, der lægger til i Grønland, udvikler sig bæredygtigt? Er det muligt at forbedre menneskelig adfærd og samspillet mellem de besøgende og de lokale?

Citat: »Krydstogtskibsturismeindustrien er berygtet for sine negative miljøeffekter. Det står dog for cirka 50 procent af Grønlands samlede turisme.«

Kilde: Arctic Hub