I 1973 indførte Folketinget såkaldt 'fri abort' i Danmark. Og i 1989 betød indførelsen af det registrerede partnerskab, at to personer af samme køn kunne indgå i et ægteskabslignende forhold.
I dag sætter ingen partier i Folketinget spørgsmålstegn ved disse beslutninger. Emnerne er døde sild i Danmark. De er ganske enkelt ikke på den politiske dagsorden.
Det står i skarp modsætning til situationen i en række lande, vi ofte sammenligner os med. Mest kendt er nok USA, hvor netop abort og homoseksuelle ægteskaber er højpolitiserede emner. Det samme er tilfældet i Frankrig og i Spanien.
Da den daværende socialistiske regering i Spanien i 2010 besluttede at indføre fri abort, deltog op mod en million spaniere i en protestmarch. Den borgerlige regering, der vandt regeringsmagten i 2011, planlægger igen at fjerne retten til fri abort.
Hvad er moralpolitik?
Emner som abort, kunstig befrugtning og homoseksuelle ægteskaber handler om det, der kaldes 'moralpolitik'. Moralpolitik er ikke betegnelsen for en særlig moralsk tilgang til politik.
Begrebet henviser i stedet til en undergruppe af politiske emner, der er forbundet med vanskelige moralske dilemmaer eller konflikter.
Det drejer sig eksempelvis om abort, aktiv dødshjælp, kunstig befrugtning og homoseksuelle ægteskaber. I dansk sammenhæng betragtes disse emner typisk som 'ikke-politiske':
De falder uden for normal partipolitik. De anses for at være særlige, 'etiske' spørgsmål, som politikerne må tage individuelt, personligt stilling til. Og derfor får de beskeden opmærksomhed fra de politiske partier.
Derved behandles moralpolitiske emner anderledes end eksempelvis velfærdspolitik eller udenrigspolitik. Herved adskiller Danmark sig fra mange andre lande. Ved at have afpolitiseret moralpolitik er Danmark i et internationalt perspektiv atypisk, uden dog at være helt enestående .
Moralpolitik er også politisk
I modsætning til i Danmark opfattes moralpolitiske spørgsmål i mange lande som helt 'normale' politiske emner, som partierne ofte giver betydelig politisk opmærksomhed. Og de er dybest set politiske emner helt på linje med skatte-, trafik-, forbruger-, forsknings- eller udenrigspolitik.
For det første er emnerne politiske, fordi selve det at definere grænserne for, hvad der er politisk, i sig selv er et politisk valg. For definitionen bestemmer, hvad der træffes, og hvad der ikke træffes politiske beslutninger om.
For det andet er moralpolitiske forhold så godt som alle underkastet retslig regulering, og reguleringen er vedtaget af en politisk forsamling. Og for det tredje er det ret enkelt at konstatere, at man i rigtig mange andre lande sagtens kan diskutere og forholde sig til for eksempel abort som en politisk konflikt.
Moralpolitik afpolitiseres i Danmark
Der er således ikke noget grundlæggende i vejen for, at moralpolitiske spørgsmål kan gøres til genstand for store partipolitiske slagsmål, heller ikke i Danmark.
Men det, at man i Danmark har afpolitiseret moralpolitik, betyder, at der er rigtig mange vigtige moralpolitiske debatter, som næsten aldrig bliver ført i Danmark.
Eksempelvis aktiv dødshjælp, som støttes af et markant flertal af danskerne.
Omvendt kan man ikke sige, at danske politikere blot har 'valgt', at det skal være sådan. At moralpolitik er afpolitiseret i Danmark, skyldes først og fremmest en række strukturelle årsager, der er vanskelige at ændre.
Først og fremmest at moralpolitiske emner ikke lader sig ind-passe i den konfliktstruktur, som organiserer dansk partipolitik, hvilket primært vil sige den traditionelle venstre-højre fordelingskonflikt.
Sådan ser det ud i andre lande
Det er præcist på grund af lignende strukturelle forhold, at moralpolitiske spørgsmål i andre lande undertiden tiltrækker sig større politisk opmærksomhed end velfærd og indvandring, som er to af de mest politiserede emner i dansk politik.
Holland, Spanien og USA er alle eksempler på lande, hvor moralpolitiske spørgsmål defineres som vigtige politiske spørgsmål, som de politiske partier giver stor opmærksomhed.
Den historiske baggrund for denne politiske definition af moralpolitiske spørgsmål varierer i de tre lande. I Holland og Spanien har den politiske konfliktstruktur indeholdt en modsætning mellem religiøst baserede og sekulære partier, mens der i USA er tale om en religiøs modsætning, som først er kommet til i de senere årtier.
Men fælles for alle tre lande er, at moralpolitiske spørgsmål lader sig indplacere i eksisterende politiske konflikter.
Moralpolitik passer ikke ind i partiernes program
Når moralpolitiske spørgsmål i dansk sammenhæng betragtes som 'ikke-politiske' skyldes det altså, at de ikke kan indpasses i partiernes normale konflikter.
Ikke desto mindre eksisterer de jo stadig som politiske spørgsmål i den forstand, at de er genstand for beslutninger i Folketinget og en begrænset offentlig debat.
Men hvordan forløber politiske processer i de tilfælde, hvor danske politikere kategoriserer forhold, som de regulerer ved lovgivning, som 'ikke–politiske'?
Hvordan kan vi forklare de politiske beslutninger, som faktisk bliver truffet? Og hvad sker der i fraværet af den store politiske konflikt, som kendes fra andre lande?
Partierne fritstiller medlemmerne
For noget sker der, idet Folketinget fra tid til anden træffer moralpolitiske beslutninger, selv hvis partierne officielt afholder sig fra at tage stilling. I nogle tilfælde bliver moralpolitiske emner til genstand for partipolitiske drillerier, for eksempel fordi en opposition kan bruge emnerne til at udstille manglende enighed bag en regeringskoalition eller internt i partierne.
I andre situationer lader udfaldet af beslutningsprocessen til at være nærmest tilfældigt, fordi Folketingets almindelige arbejdsgange suspenderes. Normalt har et partis ordfører mulighed for at sætte sig ind i et områdes detaljer, mens vedkommende samtidig kan regne med sine partifællers opbakning i afstemningerne, således at partiets stemmeadfærd ideelt set er både koordineret og samtidig sker på et oplyst grundlag.
Men ved afstemninger om moralpolitik fritstiller partigrupperne ofte deres medlemmer, og derved sættes Folketingets normale arbejdsgang ud af kraft. Helt kaotisk blev det, da en lov om kunstig befrugtning blev vedtaget i Folketinget i 1997. Her vidste folketingsmedlemmerne reelt ikke, hvad de stemte om.
Normalt fører fritstilling af folketingsgruppernes medlemmer dog ikke til så kaotiske processer, som det skete i 1997. Faktisk stemmer partiernes folketingsmedlemmer normalt ret ensartet ved afstemninger om moralpolitiske spørgsmål, hvilket giver udfaldet en vis forudsigelighed. Partierne sikrer som regel, at der en vis struktur i processerne, så tilfældigheder ikke råder.
Borgerlige partier oplever splittelse
Selvom den venstre-højre konflikt, som normalt strukturer partiernes holdninger, ikke kan danne grundlag for partipolitiske konflikter og dermed politisk opmærksomhed om moralpolitiske spørgsmål, så giver den i hvert fald i nogle situationer et forankringspunkt for beslutningsprocesserne vedrørende moralpolitiske spørgsmål.
Venstrefløjen og Socialdemokratiet har ofte haft en relativt ensartet holdning til moralpolitiske spørgsmål, mens de borgerlige partier typisk har oplevet større splittelse.
Det har især været kendetegnende for de nyeste politiske processer vedrørende homoseksuelle ægteskaber og tilknyttede spørgsmål om adoption og kunstig befrugtning for homoseksuelle, men det også var tilfældet, da det drejede sig om indførelsen af fri abort i begyndelsen af 1970'erne.
Sekulær frihed og fælles værdier
Venstre-højre konflikten er altså ikke fuldstændigt fraværende i partiernes holdninger til moralpolitiske spørgsmål, men den fungerer kun i begrænset omfang som grundlag for politiske konflikter, der kan skabe politisk opmærksomhed om moralpolitiske spørgsmål.
Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der ikke er den dominerende fordelingspolitiske og økonomiske venstre-højre konflikt i dansk politik, som her gør sig gældende, men en moralfilosofisk konflikt mellem:
- på den ene side et sekulært, liberalt standpunkt, som vil tilsikre borgerne autonomi og rettigheder
- over for et kommunitaristisk standpunkt, hvor fællesskabet definerer, hvad der er rigtigt og forkert.
Fravær af konfliktstruktur
Når man kan tale om, at venstre-højre konflikten ikke er fuldstændigt fraværende i partiernes holdninger til moralpolitiske spørgsmål, er det, fordi den moralpolitiske konfliktdimension har tendens til at falde sammen med den fordelingsmæssige og økonomiske konfliktdimension – men så at sige med omvendt fortegn:
Hvor det i fordelingsmæssig og økonomisk henseende er de borgerlige partier, der typisk står for det liberale synspunkt, at staten skal blande sig så lidt som muligt i borgernes affærer, er det i højere grad venstresiden af Folketinget, der forfægter synspunktet, hvad angår moralpolitiske spørgsmål, mens højrefløjen her tenderer mod at ind-tage kommunitære standpunkter.
Når det drejer sig om andre moralpolitiske emner, er forankringen i venstre-højre konflikten imidlertid ikke på samme måde tilstede i dansk politik. Stamcelleforskning og kunstig befrugtning har været præget af venstrefløjens teknologikritiske indstilling, mens partiernes holdninger til aktiv dødshjælp, hvis de overhovedet har sådanne, synes at stå uden noget klart mønster.
Når der ikke er mere struktur i partiernes holdninger til moralpolitiske spørgsmål på tværs af forskellige spørgsmål, skyldes det netop fraværet af en konfliktstruktur, som moralpolitiske spørgsmål kan knyttes til.
