På skærtorsdag for knap 2000 år siden spiste Jesus ifølge biblen sit sidste måltid med sine 12 disciple.
Deres sammenkomst er måske det mest afbildede måltid i historien og er motivet for et af historiens mest berømte malerier overhovedet; Den Sidste Nadver af Leonardo da Vinci.
Nu har amerikanske forskere analyseret en række malerier af nadveren og fundet frem til, at de portrætterede portioner løbende er blevet større i de sidste 1000 år.
»Vi tog de 52 mest berømte malerier af den sidste nadver og analyserede størrelsen på retterne, brødet og tallerknerne i forhold til gennemsnitsstørrelsen på hovederne i malerierne,« siger professor Brian Wansink, der er leder af Food and Brand Lab på Cornell University i USA i en pressemeddelelse.
Han står bag undersøgelsen sammen med sin bror Craig Wansink, der er professor i religionsvidenskab ved Virginia Wesleyan College.
Tallerkenstørrelsen steg med 66 procent
Forskerne foretog analysen ved hjælp af computerteknologi, som gav mulighed for at scanne, vende og regne på de forskellige genstande i malerierne.
\ Fakta
LÆS OGSÅ
Ifølge undersøgelsen er retterne i løbet af de sidste 1000 år vokset med 69 procent, tallerknerne med 66 procent og brødet med 23 procent, sammenlignet med disciplenes og Jesu hoved.
»I de sidste tusind år har vi set en dramatisk stigning i madens produktion, tilgængelighed, sikkerhed, mængde og prismæssig overkommelighed. Da kunst imiterer livet, tror vi, at disse ændringer har været afspejlet i malerierne af historiens mest berømte måltid,« siger Brian Wansink.
Dansker: Giver ikke mening at snakke om portionsstørrelser
Bi Skaarup, der er middelalderarkæolog og madhistoriker samt leder af et kursussted for historisk dansk madkultur, er dog uenig med de amerikanske forskeres konklusioner.
»Det giver ikke mening at snakke om retter og deres størrelser. I renæssancen havde man for eksempel enormt store retter og enormt mange af dem. Ved fester kunne der sagtens være 90-100 retter. Derfor var det umuligt at spise sig igennem, så man smagte bare på det man havde lyst til,« siger Bi Skaarup og påpeger, at det, der på dette område gælder for Danmark, formentlig også gælder for resten af Europa.
»I Kancelliets Brevbøger fra 1621, som indeholder de første opgivelser på portionsstørrelser, man har fundet, kan man læse, at kongen skulle have 2 x 12 retter. Det kan han umuligt spise, men det var heller ikke meningen. Man viser magt ved at vælte sig i overflod, så portionerne var kæmpestore,« forklarer hun.
Kalorieindtaget i Danmark faldet de sidste 150 år
Hun påpeger, at konklusionen ud fra et amerikansk synspunkt måske giver mening, da portionerne i USA ofte er meget større end for eksempel de danske.
Men i Danmark holder konklusionen under alle omstændigheder ikke, da danskernes portioner ikke er blevet større i løbet af det sidste halvandet århundrede, faktisk tværtimod.
Vi rører os mindre og mindre og bor i meget varmere boliger, hvilket betyder, at vi skal have langt færre kalorier end tidligere
Bi Skaarup
»I nyere tid, hvor man ved, hvad folk har spist, kan man faktisk se, at det danske kalorieindtag blevet mindre og mindre de sidste 150 år,« siger Bi Skaarup.
Hun understreger, at selvom kalorieindtaget er faldet, er det ikke faldet nok, og vi får stadig alt for mange kalorier.
»Vi rører os mindre og mindre og bor i meget varmere boliger, hvilket betyder, at vi skal have langt færre kalorier end tidligere,« forklarer hun.
De amerikanske resultater offentliggøres i apriludgaven af tidsskriftet International Journal of Obesity.
