Den sidste nadver er vokset og vokset
Portionerne i malerier af Jesus’ sidste måltid er ifølge ny amerikansk forskning blevet større i løbet af de sidste 1.000 år. Dansk madhistoriker tvivler dog på forskernes konklusioner.

Ifølge amerikanske forskere er portionerne i den sidste nadver malet større og større i de sidste 1000 år. (Maleri: Hans Holbein den Yngre)

Ifølge amerikanske forskere er portionerne i den sidste nadver malet større og større i de sidste 1000 år. (Maleri: Hans Holbein den Yngre)

På skærtorsdag for knap 2000 år siden spiste Jesus ifølge biblen sit sidste måltid med sine 12 disciple.

Deres sammenkomst er måske det mest afbildede måltid i historien og er motivet for et af historiens mest berømte malerier overhovedet; Den Sidste Nadver af Leonardo da Vinci.

Nu har amerikanske forskere analyseret en række malerier af nadveren og fundet frem til, at de portrætterede portioner løbende er blevet større i de sidste 1000 år.

»Vi tog de 52 mest berømte malerier af den sidste nadver og analyserede størrelsen på retterne, brødet og tallerknerne i forhold til gennemsnitsstørrelsen på hovederne i malerierne,« siger professor Brian Wansink, der er leder af Food and Brand Lab på Cornell University i USA i en pressemeddelelse.

Han står bag undersøgelsen sammen med sin bror Craig Wansink, der er professor i religionsvidenskab ved Virginia Wesleyan College.

Tallerkenstørrelsen steg med 66 procent

Forskerne foretog analysen ved hjælp af computerteknologi, som gav mulighed for at scanne, vende og regne på de forskellige genstande i malerierne.

Ifølge undersøgelsen er retterne i løbet af de sidste 1000 år vokset med 69 procent, tallerknerne med 66 procent og brødet med 23 procent, sammenlignet med disciplenes og Jesu hoved.

»I de sidste tusind år har vi set en dramatisk stigning i madens produktion, tilgængelighed, sikkerhed, mængde og prismæssig overkommelighed. Da kunst imiterer livet, tror vi, at disse ændringer har været afspejlet i malerierne af historiens mest berømte måltid,« siger Brian Wansink.

Dansker: Giver ikke mening at snakke om portionsstørrelser

Bi Skaarup, der er middelalderarkæolog og madhistoriker samt leder af et kursussted for historisk dansk madkultur, er dog uenig med de amerikanske forskeres konklusioner.

»Det giver ikke mening at snakke om retter og deres størrelser. I renæssancen havde man for eksempel enormt store retter og enormt mange af dem. Ved fester kunne der sagtens være 90-100 retter. Derfor var det umuligt at spise sig igennem, så man smagte bare på det man havde lyst til,« siger Bi Skaarup og påpeger, at det, der på dette område gælder for Danmark, formentlig også gælder for resten af Europa.

»I Kancelliets Brevbøger fra 1621, som indeholder de første opgivelser på portionsstørrelser, man har fundet, kan man læse, at kongen skulle have 2 x 12 retter. Det kan han umuligt spise, men det var heller ikke meningen. Man viser magt ved at vælte sig i overflod, så portionerne var kæmpestore,« forklarer hun.

Kalorieindtaget i Danmark faldet de sidste 150 år

Hun påpeger, at konklusionen ud fra et amerikansk synspunkt måske giver mening, da portionerne i USA ofte er meget større end for eksempel de danske.

Men i Danmark holder konklusionen under alle omstændigheder ikke, da danskernes portioner ikke er blevet større i løbet af det sidste halvandet århundrede, faktisk tværtimod.

Vi rører os mindre og mindre og bor i meget varmere boliger, hvilket betyder, at vi skal have langt færre kalorier end tidligere

Bi Skaarup

»I nyere tid, hvor man ved, hvad folk har spist, kan man faktisk se, at det danske kalorieindtag blevet mindre og mindre de sidste 150 år,« siger Bi Skaarup.

Hun understreger, at selvom kalorieindtaget er faldet, er det ikke faldet nok, og vi får stadig alt for mange kalorier.

»Vi rører os mindre og mindre og bor i meget varmere boliger, hvilket betyder, at vi skal have langt færre kalorier end tidligere,« forklarer hun.

De amerikanske resultater offentliggøres i apriludgaven af tidsskriftet International Journal of Obesity.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk