I weekenden 7.-9. november 2014 var der Bogforum i Bella Center.
Pilgrimsfærden mod de hellige haller startede ved metrostationen; i modsatgående retning kom pæne midaldrende damer og herrer med poser fra Gyldendal og andre af de etablerede forlag, og indenfor var der i børneområdet en næsten mandsstor version af Jakob Martin Strids store pære (som man som voksen og fan af hans bøger fik vild lyst til at lege i).
Jeg havde dog andet for. Snusede ned forbi DR scenen, hvor der blev snakket om sproget i ghettoen og 1864, videre over et lattervækkende men også seriøst og hudløst interview mellem Hassan Preisler og Mikael Bertelsen, og så ned til de akademiske forlag, hvor jeg selv havde æren af at interviewe Richard Jenkins om hans nye bog 'At være dansk' (som er et blogindlæg værd i sig selv. Læs den).
En akademisk bog tager oceaner af tid
Bøger er lækre. Sådan er det bare. De dufter på den rigtige måde og en lækker bog med det rigtige omslag, den rigtige opsætning – og ja, selvfølgelig – det rigtige medrivende indhold er som en flaske af den bedste grand cru vin eller det, der er bedre.
Erkendt, jeg elsker bøger. Jeg elsker at læse dem. Og derudover: Jeg elsker at skrive dem.
At skrive en akademisk bog tager oceaner af tid (det gør det helt sikkert også at skrive en skønlitterær), men det er en af de bedste rejser, man som forsker kan foretage sig.
Hvad enten du drager ud i felten og interviewer og observerer, eller dykker ned i arkiver så dybe, at bøgerne og arkivalierne er så støvede og lugter så meget af fugt, at man nok er den eneste indenfor de sidste 50-100 år, som har haft fingre i dem.
Men tiden er vigtig. Ikke kun fordi det tager tid at lede, at bestille, at læse, at kontakte, at tale med. Det tager også tid at forstå, at analysere, at erkende.
Er luksus noget, man deler eller holder for sig selv?
Lyder det luksusagtigt? At tillade sig at bruge tid på at erkende – og få penge for det?
Det er det også.
Kernen er, om den luksus er noget, som man holder for sig selv, eller giver videre. 'At give videre' kan være at undervise eller skrive et blogindlæg.
Men skal erkendelsen virkeligt foldes ud, i dybde og i bredde så du som læser virkeligt får fornemmelsen af, hvad det drejer sig om, hvorfor det her er vigtigt – og kritisk kan forholde dig til det, fordi DETALJEN er der – så kræver det en bog.
En bog!
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Akademiske bøger underprioriteres
Derfor er det bare så hamrende surt, at det akademiske håndværk med at skrive bøger underprioriteres i forhold til det at skrive akademiske artikler.
Helt sikkert: Artikler kommer bredere ud, du kan skrive dem hurtigere, og de kan læses hurtigere.
Derudover, så kræver det at få en akademisk bog udgivet ikke alene at SKRIVE bogen og få den antaget hos et forlag.
Det kræver også lige, at man får rejst penge til udgivelsen. Og vi snakker ikke håndører. Mulighederne herfor begrænses langsomt men sikkert.
I 'gamle' dage kunne man f.eks. søge penge til udgivelser af disputatser hos forskningsrådene. Det kan man ikke mere.
\ Læs mere
Bøger kan føre os på lange, vilde rejser
Men er dette ikke ligegyldigt, kan du spørge. Er det ikke fint med de der artikler? Behøver vi bøgerne?
Der er helt sikkert forskere – jeg kender dem, og de er dygtige – som foretrækker artiklerne, og finder, at man sagtens kan formulere de akademiske erkendelser igennem dem.
Alligevel vil jeg slå et slag for den akademiske bog, af de grunde, som jeg har nævnt her.
Ikke kun fordi bøger er lækre. Men fordi bøger kan føre os ud på de lange, vilde rejser, som måske tager lidt længere tid. Men som kan flytte os.
