»Har en fantastisk dag!«, »Ked af at være syg!«, »Putin er en skidt stodder!« Facebook spørger os: »Hvad har du på hjerte?«, og vi svarer. Lige fra hjertet. Tror vi.
Nu viser det sig nemlig, at de følelser, vi formidler, bliver påvirket af vores Facebook-venner. Sociale medier kan sprede både gode eller dårlige følelser. Det fandt forskere ved University of California, San Diego frem til for nylig, da de undersøgte en milliard statusopdateringer fra 100 millioner amerikanske Facebook-brugere.
To af dem, der står bag undersøgelsen, arbejder selv for Facebook.
Regnvejr skaber dårlig stemning
Forskerne lod positivt og negativt ladede ord køre igennem et tekstprogram, som automatisk analyserede statusopdateringer fra 1.180 dage mellem år 2009 og 2012.
De valgte at bruge regnvejr som udgangspunkt. For at være sikre på, at det ikke var selve regnen, der påvirkede vennernes humør, valgte de folk, der boede forskellige steder i landet.
Mens det regnede hos nogle, var der sol andre steder. Forskerne undgik også statusopdateringer, der omtalte vejret.
Det viste sig, at når det regnede, steg antallet af negative indlæg hos de, der var venner med dem, der oplevede regnen - selvom solen skinnede hos vennerne. Hver negative opdatering skabte 1,29 gange flere negative opdateringer hos Facebook-vennerne.
Positive følelser spredte sig endda i endnu højere grad. Her gav hver besked ophav til 1,75 gange så mange positivt ladede beskeder.
Vores humør justeres efter vores venner
Der findes mange studier, der viser, hvordan følelser spreder sig i sociale netværk, men der har været meget lidt forskning i, om det forekommer gennem internettet.
Opdagelserne i det nye forskningsprojekt er ikke overraskende, mener lektor Gunn Enli ved Universitetet i Oslo. Hun forsker selv i sociale medier.
»De viser, at vi mennesker ikke er så anderledes på internettet end ellers, vi spejler os i hinanden der, ganske som vi gør i en almindelig samtale. Vi ved, at latter, smil og beklagelser smitter, når vi mødes ansigt til ansigt. Når man møder venner på gaden, vil man justere sig lidt efter de andre, og på Facebook lærer vi af hinanden, hvad der fungerer at snakke om,« siger hun til forskning.no.
Gunn Enli er derimod usikker på, om vi bliver lykkelige af de glade statusopdateringer og triste af de negative.
»Jeg tror, at det i høj grad handler om, at folk tilpasser sig en stemning. Ellers havde det jo været let at gøre mange mennesker lykkelige gennem sociale medier,« siger hun, men understreger, at hun ikke selv har forsket i det.
Vi kan skrive os glade gennem vores statusopdateringer
Det er slet ikke sikkert, at de, der kommer med positive statusopdateringer, er glade. Forskerne har ikke undersøgt, hvad Facebook-brugerne faktisk følte, da de skrev.
Alligevel er det sandsynligt, at der er en sammenhæng, siger professor i samfundspsykologi Joar Vittersø ved UiT Norges arktiske universitet. Han har forsket i lykke uden for nettet.
»Både norske og udenlandske studier viser, at det at skrive noget positivt om sig selv har effekt. Så bliver man i bedre humør efterfølgende,« siger Joar Vittersø til forskning.no.
»Men den målte effekt er kortvarig. Vi ved ikke, om det giver en varig glæde.«
Amerikanerne ser imidlertid ud til at bevare det gode humør i længere tid end nordmændene. I én undersøgelse varede det i op til tre måneder efter udøvelsen. For nordmændene varede den gode følelse kun i omtrent en uge.
Selvom disse studier ikke undersøger skriveri på nettet, peger de altså på, at det at skrive en positiv statusopdatering muligvis i sig selv kan have en effekt på følelsen af tilfredshed.
Andres positive opdateringer kan påvirke os negativt
Deler vi følelser på Facebook, eller ønsker vi at give et bestemt indtryk af, hvordan vi har det?
Gunn Eli minder om, at man ikke nødvendigvis føler det, man skriver på Facebook.
»Måske tilpasser man sig ved at spille lykkelig, så man pepper livet lidt op på Facebook. Samtidig er der mange, der skriver om frustration, så det kan gå begge veje,« spekulerer hun.
Positive opdateringer kan også påvirke negativt. Vi kan blive triste af at få en opfattelse af, at alle andre har det godt, når vi selv ikke har det.
En undersøgelse viste, at vi ofte undervurderer, hvor dårligt andre mennesker har det, særligt fordi de fleste af os hellere vil snakke om de gode ting i livet.
Stor forskel på det indre og ydre kan føre til depression
Joar Vittersø siger også, at der kan være en stor forskel mellem fremstillingerne på de sociale medier og på ægte følelser.
»Over tid kan forventningspresset om at skulle fremstille sig selv positivt give en negativ effekt,« siger han.
»For at opnå langvarig glæde, må glæden være forankret i en selv. Hvis der kommer et for stort skel mellem facaden og ens indre, kan det føre til en lavere livskvalitet. I så fald bliver man mere sårbar over for depressioner og udbrændthed.«
Joar Vittersø siger, at han ikke har set lignende studier om Facebook, men tror, at der findes de samme farer der som i andre sociale arenaer.
Forsker ønsker at skabe en velværeepidemi
Forskerne bag den amerikanske undersøgelse mener, at deres opdagelser kan få stor betydning for mental sundhed.
»Vi bør gøre alt, hvad vi kan for at måle effekterne af sociale netværk og lære at forstørre dem, så vi kan skabe en velværeepidemi,« siger forsker James Fowler i en pressemeddelelse.
Dén udmeldring stiller Joar Vittersø sig kritisk overfor.
»For det første tror jeg næppe, vi er i stand til at skabe en varig ændring i folks humør ved at sprede positive ord i sociale medier. Desuden er jeg ikke så sikker på, at vi bør gøre det. Humørsvingninger er naturligt og ikke noget, vi bør eksperimentere for meget med.«
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
