Definitionen af en stodder - og hans rap

Ordene går ud til gadedrengene på den danske musikscene - rapperne, og de kommer fra Mads Krogh, ph.d. og postdoc ved Århus Universitet.

Han forsker i dansk hiphop, og i en kommende antologi fokuserer han på 'stodderne' på den danske rap-scene: L.O.C., Niarn og ikke mindst den danske stodderraps grand old man, Jokeren. De er stodderrappere, siger Mads Krogh, »fordi de kalder sig selv stoddere,« og fordi deres tekster og attituder domineres af »rabiate synspunkter med tilsvining af kvinder og forherligelse af hash, alkohol og vold. Teksterne emmer af sex, vold og stoffer.«

Definitionen af Stodderrap

Jokeren trækker tråde tilbage til Dansk Teaters Godfather, Ludvig Holberg, når han udråber sig selv til stodder. »Thi alle de Poeter, jeg har kiendt har været staadere«, står Holberg citeret for i coveret til Den Gale Poses album, 'Definitionen af en Stodder'.

Jokerens selvsikre udnævnelse af sig selv til stodder og Holbergs 'poet-staader', er dog ikke skåret helt over samme læst, gør Mads Krogh opmærksom på:

»Jokerens stodder er godt nok fordrukken, selvhævdende, formentlig overmodig og måske ussel, ynkværdig og fattig. Men der er den afgørende forskel i relation til den historiske brug af ordet, at Jokerens fremstiller karakteren med (...) en meget selvbevidst attitude, som (...) gør usselheden til et offensiv,« mener Krogh.

Selvudnævnte outsidere

»Artister som Jokeren, L.O.C. og Niarn bliver sat i bås som stodderrappere, men de sætter i høj grad også sig selv i den bås. De definerer sig selv som stoddere, det er deres image, deres stil. Men de ville modsætte sig, at vi affærdigede deres forsvar for teksterne som ren retorik eller pr. De mener det, de skriver,« understreger Mads Krogh.

Samtidigt er de dog meget bevidste om udvise de rigtige attituder og sende de signaler der passer til stodderen, bemærker han og fortsætter: »at kalde sig selv en stodder er også et strategisk forsøg på fra rappernes side at skille sig ud og indtage en særstatus i hiphopmiljøet.«

Gangstarap

Og netop det at skille sig ud, at være en outsider, er en væsentlig del af hvordan hiphop definerer sig selv. »Stodderrap kan ses som en lokalisering af amerikansk gangstarap (musikalsk og tekstligt) på den danskerapscene, og derfor overtager stodderrappen også i vid udstrækning den attitude og selvforståelse der præger gangstarappen«, skriver Mads Krogh.

Han henviser til, at netop gangstarap er rundet af de afroamerikanske ghettoer, præget af vold, narko og voldsom fattigdom. De afroamerikanske rappere forstår derfor i højeste grad sig selv som udstødte, marginaliserede og i stærk opposition til det etablerede samfund. Og samme position forsøger stodderne at indtage i Danmark. I kampen om at indtage den marginaliserede, rå og ægte hardcore position på kanten af samfundet, har de dog fået stærk konkurrence fra et nyere element på den danske rap-scene: perkerrapperen, fortæller Mads Krogh.

Perkerrap vs. Stodderrap

»Perkerrappen, som den findes hos blandt andet USO, Marawan, Pimpalot og Århus West Players, spiller offensivt på rappernes indvandrerbaggrund,« siger Mads Krogh, og fortsætter, »De er stolte af at kalde sig perkere, og med tekster om ghettoliv og kriminalitet i Danmark indtager de den marginaliserede position. De udråber sig selv til dansk raps sorte.«

Hvad angår radikale udsagn om kvinder, vold og narko er de to genrer nogenlunde på linje, fortæller han, men påpeger samtidig, at perkerrappen i et vist omfang formår at afskære stodderrappen fra den outsiderposition, som er en vigtig del af rappens selvforståelse. Perkerrappen fremstår som mere etnisk og racialt marginaliseret, end stodderne kan påberåbe sig at være, og derfor henvises de til en pointeret etnisk dansk selvforståelse.

'Real' og rabiat

På spørgsmålet om stodderrapperne opfatter deres image som ægte og teksterne som et udtryk for deres egen verden, gør Mads Krogh opmærksom på, at forholdet mellem realisme og selviscenesættelse er kompliceret i hiphoppens verden:

»at være 'real' i rockens verden er at være oprigtig. At være 'real' i hiphoppens verden er at have 'skills', at kunne performe og fyre den fede attitude af. I bund og grund er hiphop en konkurrencekultur, hvor kunstnerne 'battler' med hinanden gennem deres tekster. Derfor er de rabiate synspunkter en væsentlig del af hver enkelt rappers identitet,« forklarer hiphop-forskeren.

Stodderne og kvinderne

Stodderrappens rabiate tekster er således afgørende for stodderne selvforståelse og image, men teksterne - og ikke mindst det kvindesyn de giver udtryk for - vækker opsigt langt uden for kunstnernes normale lytterskare. Som Mads Krogh gør opmærksom på, har rappernes »radikale udsagn og attituder i forhold til f.eks. sex, kvinder, stoffer og vold været skydeskive for mediepersoner, politikere, bekymrede forældre foruden rivaliserende kredse i hiphopmiljøet.«

Mest berømt er nok Niarns sammenstød med forfatteren Hanne-Vibeke Holst, der udtrykte forargelse over rappernes kvindesyn og forherligelse af stoffer.

Niarns svar lød: »Jeg har ikke skabt en verden med stoffer og vold - det er en verden med stoffer og vold, der har skabt mig. [...] Jeg formidler min viden med udgangspunkt i mit eget liv - man burde hellere bekymre sig over, at så mange unge kan relatere til mine tekster. Kære Hanne, det er cool nok. Det lader til, at du ligesom mange andre har brug for en Sorte Per at pege fingre af, og hvis det får dig til at sove bedre om natten, melder jeg mig frivilligt som skydeskive. Til sidst vil jeg, som mange gange før, citere min homeboy og kollega Jokeren: 'Hvis mine tekster er for grove, så er det verden, der skal ændres, for det er den, jeg rapper om'«

Realisme eller PR

Niarns svar er udtryk for at rapperne, som forsvar for de radikale tendenser, påberåber sig realisme, skriver Mads Krogh. Han argumenterer dog for, at »denne påstand må tages med et gran salt, idet stodderrappen samtidig præges af attitudefetichisme - en dyrkelse af de radikale udtryk for udtrykkets skyld.«

Niarn afmonterer også selv realismen i hvert fald delvist, mener Mads Krogh. Med udtalelser om at ord, som 'ho' (slang for luder) ændrer betydning med tiden og at alle har brug for pr - nogle for at sælge bøger andre for at sælge plader - sår han tvivl om, hvorvidt hans tekster skal tages alvorligt, eller om de er en del af et image, fortæller Mads Krogh. Sandheden er nok et sted midt imellem, mener han.

Politisk rap

Skal Mads Krogh give et bud på, hvor dansk rap er på vej hen, peger han på, at der er tegn på at rappen er ved at blive politisk engageret. Adskillige rappere medvirkede på hyldest-pladen til Christiania, MC Clemens har aktivt støttet SF, og navne som MC Strøm, Revoltage, Andy Up og Per Vers har rappet om blandt andet boligpolitik og skrevet tekster rettet direkte mod Pia Kjærsgaard og Anders Fogh.

Hverken Stodderrappen eller Perkerrappen er dog ved at uddø, pointerer han: »Rappen har en vældig resonans i den danske ungdom, og det vil den også have fremover.«

Mads Krogh udgiver sammen med Birgitte Stougaard til sommer bogen 'Hiphop i Skandinavien'. Heri har han selv skrevet artiklen 'Definitionen af en stodder - radikale tendenser i og omkring dansk stodderrap'.