Debat: Hvordan løser vi problemet med bandekriminalitet?
Unge skyder løs i hovedstadens gader. Forskerne har deres bud på, hvorfor de gør det. Men hvordan skal vi som samfund sætte en stopper for bandevolden? Kom med dit indspark.

Unge vil forsvare deres bande med deres liv. Hvis vi som samfund skal nå dem, så handler det om at opbygge tillid, siger en forsker. (Foto: Colourbox)

Unge vil forsvare deres bande med deres liv. Hvis vi som samfund skal nå dem, så handler det om at opbygge tillid, siger en forsker. (Foto: Colourbox)

I går fandt der tre skudepisoder sted i København. Politiet har endnu ikke kunnet slå fast, hvorvidt skyderierne var banderelaterede. Men flere tilfælde af bandevold i den seneste tid viser, at der er røre i det københavnske bandemiljø.

Men hvad skal vi som samfund gøre ved det?

Videnskab.dk har nedenfor samlet fem forsker-udsagn fra arkivet om unge, bander og kriminalitet. Flertallet af artiklerne stammer fra en serie artikler om bandekriminalitet, som vi bragte i forbindelse med bandekrigen i 2009. Men problemet med de hårdkogte unge er stadig ikke løst.

Hvad mener du?

Du er velkommen til at debattere forskernes udsagn og komme med et bud på, hvorfor eller hvorfor ikke du er enig i forskernes konklusioner. 

Er det et nyttesløst projekt at vikle de unge ud af bandekriminaliteten? Skal vi bare lade dem passe sig selv og skyde hinanden, når de nu selv har valgt et liv som bandemedlem? Eller skal samfundet gøre en ekstra indsats for at få de unge bandemedlemmer på rette spor. Og hvordan gør vi det?

Ordet er dit.

1. Bandevold er en måde at udleve maskulinitet på

»Urolighederne i København er ekstreme udgaver af den måde, som mænd, drenge, grupper og bander i mange sammenhænge forholder sig til hinanden på. Det ligger dybt i mandekulturen at løse konflikter via aggression, vold og fysisk aktivitet, og vi kan se det ved, at det er mænd fra alle grupper, som udøver vold, og ikke kun indvandrerbander, rockere eller folk som er arbejdsløse og marginaliserede,« sagde Kenneth Reinicke om bandekonflikten i 2009. Kenneth Reinicke er lektor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

»Derfor skal vi passe på med at tale om bandemedlemmerne som ekstremt afvigende typer. Det er de selvfølgelig i en vis forstand, fordi de bruger våben og meget barsk vold, men vi normale mænd kan godt genkende noget af drivkraften fra os selv, og den del af historien er det vigtigt at få frem i afbalanceret form,« mener Kenneth Reinicke.

Læs artiklen: Alle mænd kan genkende glæden ved bandevold

2. Samfundsstrukturer kan ikke alene forklare bandekriminalitet

»Det er klart, at strukturerne i samfundet påvirker de unges beslutning. Men vi kan ikke udelukkende forklare bander og kriminalitet ved at se på marginalisering og udelukkelse, som der har været en vis tendens til før i tiden. Så ville alle, der følte sig udenfor, jo være med i bander. Dem, der er med, er også med, fordi de selv vælger det,« siger Steffen Jensen, seniorforsker Steffen Jensen fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre.

Læs artiklen: Bandemedlemmer har selv et ansvar

3. Forebyggelse af bander kræver tillid mellem unge og myndigheder

»Det handler frem for alt om, at man opbygger tillidsrelationer, så de unge ikke opfatter systemet, kommunen eller politiet som fjender. Så tror jeg faktisk, at det kan lykkes at komme af med banderne,« siger Kirsten Hviid, antropolog på Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold på Aalborg Universitet.

Læs artiklen: Unge vil forsvare gruppen med deres liv

4. Institutioner skoler unge i kriminalitet

»Forskellen er markant. Mange flere af de børn, der har været på institution, bliver kriminelle som voksne. Både piger og drenge bliver oftere dømt for hård kriminalitet end dem, der har været anbragt hos en plejefamilie,« siger sociolog Signe Frederiksen. Undersøgelsen er lavet for har lavet Aarhus Universitets Business and Social Sciences og Anvendt Kommunal Forskning (AKF).

Læs artiklen: Døgninstitutioner er med til at gøre børn kriminelle

5. Bandekrig går mest udover banderne selv

»Når der er en bandekonflikt og rivalisering, er det klart, at når der er skyderi og vold, så fører det til hævnaktioner, som igen fører til hævn. Dermed ender banderne i en voldsspiral. Volden er meget målrettet mod rivaliserende bander. Almindelige kriminelle og almindelige danskere bliver sjældent ramt, og det forklarer, hvorfor bandemedlemmer er mere udsat for vold end andre,« siger professor på institut for Sociologi på Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen.

Læs artiklen: Bandemedlemmer er mere udsat for vold end andre kriminelle

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.