»Drop down and give me twenty!«

Den sætning går igen i utallige amerikanske krigsfilm, når en genstridig menig skal sættes på plads og trænes op til at blive en god soldat.

Men som følge af en stigende selvmordsrate blandt soldaterne efter 9/11, er det amerikanske militær de senere år begyndt at mene, at det ikke er nok at lave fysiske armbøjninger, hvis krigene skal vindes. Også sindet har brug for træning.

’Mind fitness’ er løsningen

Til det formål mener militæret, at mindfulness-meditation – eller ’mind fitness’, som de kalder det – er løsningen.

Træningen består blandt andet af meditations- og vejrtrækningsøvelser, der skal hjælpe soldaterne til at reagere mere hensigtsmæssigt i pressede situationer og lære dem at stoppe op og overveje deres muligheder, før de handler.

Men om det rent faktisk virker, har den danske ph.d.-studerende Sita Ramchandra Kotnis fra Institut for Kultur og Samfund, Antropologi og Etnografi, på Aarhus Universitet, undersøgt. Hun er i gang med at skrive ph.d.-afhandling om fænomenet og har i den forbindelse fået en sjælden tilladelse til at komme hele vejen ind i Pentagons ellers så lukkede system for at studere militærets metoder og vurdere effekten.

»Mit spørgsmål har været, om mindfulness-træning er i stand til at opbygge et ’mentalt skjold’ hos soldater, der gennemgår en langvarig udsendelse under ekstreme forhold. Og det lader det altså virkelig til at kunne, selv om man kan diskutere, om metoderne bringer tankerne hen på hjernevask,« siger hun.

Foreløbige resultater er positive

Et af de mindfulness-studier, Sita Kotnis har undersøgt som en del af sin afhandling, er det såkaldte ’STRONG-studie’.

STRONG-studiet blev startet i år 2010 og skal køre frem til år 2014. Studiet omfatter i alt cirka 500 amerikanske soldater fra blandt andet infanteri, kavaleri og feltartilleri, der alle skulle udsendes til Afghanistan. (Læs om studiet i artiklen: 'Sådan forsker amerikansk militær i mindfulness')

Da STRONG først bliver afsluttet i år 2014, har forskerne bag studiet endnu ikke publiceret deres resultater, men de foreløbige udmeldinger er positive.

Det stemmer overens med de udtalelser, som Sita Kotnis har fået gennem sit eget etnografiske feltarbejde, der blandt andet inkluderer interviews med de involverede forskere og soldater

»De soldater, jeg har talt med, er med ganske få undtagelser enige om, at mindfulness-træningen virker. De fortæller, at mindfulness har styrket dem, og at træningen har været en stor befrielse for dem - ja at den ligefrem har ændret deres liv,« forklarer hun.

En af soldaterne fra artilleriet, Harris, fortalte for eksempel, at han følte, mindfulness-træningen havde gjort ham meget bedre til at fokusere på det, han var i gang med.

»Jeg er sikker på, det her bliver nyttigt under udsendelsen,« sagde han til Sita Kotnis.

En anden soldat, Smith fra kavaleriet, forklarede, at mindfulness-træningen gjorde, at han ikke blev ligeså vred og frustreret i pressede situationer, som han plejede.

»Det er, som om jeg hele tiden kan se mig selv udefra samtidig – og kan vælge den bedste måde at reagere på,« fortalte han.

Soldater fra tidligere mindfulness-studie også positive

I forbindelse med sin afhandling har Sita Kotnis også interviewet soldater, der deltog i et andet, tidligere mindfulness-studie, og her var beskeden den samme. (Læs om pilotstudiet i artiklen: Mindfulness-bølgen har ramt militæret i USA)

Generelt fremhævede soldaterne, at mindfulness-træningen - udover at øge deres koncentrationsevne, forbedre deres præstationer og sænke deres stressniveau - har gjort dem bedre til at håndtere deres sociale relationer og hjulpet dem til at kunne styre deres temperament over for deres koner, børn og venner, forklarer Sita Kotnis.

En soldat fra marinekorpset ved navn Brown sagde for eksempel:

»Jeg synes træningen har givet mig så utrolig meget, og jeg er dybt taknemmelig. Jeg føler virkelig, at jeg har indtaget førersædet i mit eget liv. Jeg er i dag langt stærkere og mere handlekraftig, end jeg nogensinde troede muligt. Mit møde med mindfulness har helt klart reddet mit ægteskab og jeg ser positivt på fremtiden.«

»Mindfulness-træningen bringer tankerne hen på hjernevask. Men soldaterne opfatter det ikke som noget negativt - tværtimod,« fortæller Sita Kotnis. (Foto: Colourbox)

McCartney, en anden soldat fra marinekorpset, var lige så positiv og mente, at mind fitness burde være en obligatorisk del af alle soldaters uddannelse.

»Mit liv har fuldstændig ændret sig, siden jeg begyndte at praktisere mindfulness. Jeg er blevet en bedre soldat, men også et bedre menneske,« sagde han til Sita Kotnis.

Hvor går grænsen mellem mind fitness og hjernevask?

Trods de positive meldinger mener Sita Kotnis dog ikke, at mindfulness-træningen er helt problemfri. Mindfulness er trods alt i bund og grund en måde at manipulere med soldaternes sind.

»Når militæret forklarer deres hensigter, er det meget svært at have noget imod deres brug af mindfulness. Men ser man på metoderne gennem kritiske briller, kan man jo stille sig selv spørgsmålet, hvor langt der egentlig er fra ’mind fitness’ til hjernevask,« siger Sita Kotnis.

Tilbage i det 16. og 17. århundrede var det en udbredt opfattelse, at menneskets sjæl hørte hjemme i hjerteregionen. I dag vil man nok snarere sige, at sjælen har flyttet sig op i hjernen, og at det er hjernen, der gør os til dem, vi er.

»Og ud fra den betragtning kan man jo sådan set påstå, at militæret bruger mindfulness som undskyldning for at stikke alle ti fingre dybt ned i soldaternes sjæl,« filosoferer hun videre.

Soldaterne føler sig ikke hjernevaskede

Sagen er dog, at soldaterne ikke selv oplever træningen i mindfulness som problematisk eller som hjernevask. I hvert fald ikke i den negative betydning, som begrebet normalt knyttes sammen med. De mener nærmest det modsatte, fordi de mærker, at mindfulness udvider deres muligheder og gør dem i stand til at træffe fuldt ud bevidste valg, forklarer Sita Kotnis.

Hun er derfor selv overbevist om, at militæret kan bruge mindfulness-træningen til at optimere deres soldater og både mindske og forebygge problemerne med post-traumatisk stress og selvmord.

Men mindfulness-træningen kan i princippet også få andre og mere langsigtede effekter end den ønskede, mener hun.

»Det er en interessant tanke, at mindfulness måske med tiden vil føre til en øget selverkendelse og en ny forståelse for den rolle, man spiller i samfundet. Når man optimerer sin dømmekraft, bliver man samtidigt mere bevidst omkring, hvad man foretager sig, og betydningen af ens handlinger. Og hvad gør det så ved én? I sidste ende kan det måske ende med, at soldaterne ikke vil trykke på aftrækkeren, eller ikke har lyst til at gå i krig – men det er selvfølgelig kun et tankeeksperiment,« siger Sita Kotnis.

Sita Kotnis er ved at lægge sidste hånd på sin afhandling, som hun skal forsvare i sommeren 2012.