Dansk forsker: Blodig thailandsk konflikt handler om jord

Store demonstrationer mod den thailandske regering har lammet millionbyen og turistmagneten Bangkok i måneder, demonstranter har besat ministerier og forstyrret et parlamentsvalg og ukendte gerningsmænd har åbnet ild med automatvåben og kastet granater.

Kampen i Thailand står mellem modstandere og støtter af Thailands tidligere premierminister Thaksin Shinawatra og hans lillesøster, nuværende premierminister Yingluck Shinawatra.

Demonstranterne mod regeringen beskylder Shinawatra-søskendeparret for omfattende korruption og vil rydde op i det thailandske demokrati, som de mener, at Yingluck og Thaksin misbruger til egen vinding.

Men årsagerne til Thailands politiske krise stikker langt dybere end protester mod korruption. De hænger sammen med en magtkamp, der rækker årtier tilbage. Det fortæller Johannes Dragsbæk Schmidt, der er lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

Han forsker i økonomisk og politisk udvikling i en række asiatiske lande, herunder hvordan landreformer påvirker den politiske udvikling i Thailand.

Og netop landreformerne er en central del af kampen mellem demonstranterne fra Thailands elite og middelklasse på den ene side og regeringen, der er støttet af den fattige landbefolkning, på den anden.

»Den politiske konflikt handler i dén grad om reformer i landbruget,« siger Johannes Dragsbæk Schmidt, men tilføjer, at reformerne langt fra er det eneste, der splitter de to grupper. Det vender vi tilbage til senere.

Landreformer giver bedre uddannelse

Når landbrugsreformer er interessante at se på, er det, fordi de er første skridt, når et land sætter sig i bevægelse fra et traditionelt landbrugssamfund i retning mod et moderne industri- eller forbrugersamfund.

Traditionelt landbrug kræver meget stor arbejdskraft og er langt fra så effektivt, som de store landbrug vi kender i Danmark.

Det skyldes blandt andet, at jordlodderne, den enkelte bonde har til rådighed, er meget små i Thailand, og at man derfor ikke kan opnå stordriftsfordele, og at det ikke kan betale sig at indkøbe dyre landbrugsmaskiner.

Samtidig ejer mange ikke den jord, de dyrker, og er derfor ikke så interesserede i at forbedre jorden eller landbruget der. En reform, der gør jordlodderne større og ændrer, hvem der har adgang til at dyrke den, ville derfor gøre landbruget mere effektivt.

Og effektivisering er centralt for et lands udvikling, for det betyder, at arbejdere bliver frigivet fra marken og i stedet kan arbejde som fabriksarbejdere eller universitetsprofessorer. De nye jobkrav betyder, at folk er tvunget til at tage uddannelser.

Ændringerne, der starter med landbrugsreformer, er derfor noget, der gik forud for den industrielle revolution i Europa og senere er gået forud i de fleste andre lande, der har udviklet sig økonomisk og trukket millioner ud af dyb fattigdom.

Reform aldrig gennemført

Men selvom store dele af Thailand er ret veludviklet økonomisk, så er de nødvendige reformer ikke lavet i Thailand, fortæller Johannes Dragsbæk Schmidt.

Der er stadig en meget stor del af befolkningen, der bor på landet, hvis man sammenligner med lignende lande som Malaysia og Kina. Særligt i landprovinserne i den nordøstlige del af kongeriget (langt fra turiststrandene, som vi danskere besøger) lever mange derfor stadig i dyb fattigdom.

»Ifølge moderniseringsteorierne burde der ikke være så mange, der stadig var afhængige af landbrug. Thailand som helhed burde være trådt ind i næste fase,« siger Johannes Dragsbæk Schmidt.

Gammel elite vil holde fast i magten

For at forstå, hvorfor reformerne aldrig er gennemført, må vi se på den splittelse, der opdeler Thailand i to.

På den ene side står den gamle elite, der har siddet på magten i årtier – den består ifølge Johannes Dragsbæk Schmidt af 10-12.000 personer og har med al sandsynlighed en kerne af 20-50 familier, som kontrollerer jord og virksomheder og har tætte forbindelser til kongehuset og til militæret.

Eliten er allieret med middelklassen i Bangkok og Sydthailand, der demonstrerer mod regeringen lige nu. På den anden side står den fattige landbefolkning i nord og nordøst, der udgør et flertal af befolkningen og har stemt på premierminister Yingluck Shinawatra og, før hende, Thaksin Shinawatra.

»Jordfordelingspolitik hænger sammen med politisk magt. Analysen er ret forsimplet, at der er et ønske fra den gamle elite om at holde en del af befolkningen beskæftiget i landbruget. De skal ikke uddannes for meget og skal ikke blive en politisk magtfaktor, der kan udfordre den gamle aristokratiske elite,« siger Johannes Dragsbæk Schmidt.

Ville gennemføre landreform

Ifølge Johannes Dragsbæk Schmidt har eliten forsøgt at forhindre landreformer for at holde fast på magten, lige siden en reform første gang blev foreslået i 1933. Og det er her, Thaksin Shinawatra kommer ind i billedet som en omstridt og splittende figur – for han foreslog det igen.

Han kom til magten som premierminister i 2001, da han som den første thailandske politiker stillede sig på den fattige landbefolknings side.

Særligt to politikker vandt folks hjerter i Nord- og Nordøstthailand: Thaksin gav billige sundhedsydelser til en befolkningsgruppe, der tidligere stort set ikke havde haft råd til at gå til lægen – og han gav mulighed for at tage mikrolån, der skubbede til den begyndende udvikling i Thailands mange landsbyer.

»Den tredje ting, han gjorde, var også den mest omstridte – den havde med jord at gøre. Han har lovet flere gange, at han ville gennemføre en meget tiltrængt landbrugsreform. Det er aldrig blevet til noget, og det har skabt stor skuffelse blandt hans støtter. Men det er stadig på dagsordenen, og det er en del af den underliggende konflikt,« siger Johannes Dragsbæk Schmidt.

Thaksin er ingen engel

Thaksin tog altså ikke bare magten fra den gamle elite, da han allierede sig med de store, fattige vælgergrupper. Han udfordrede dem også og truede nogle af deres vigtigste interesser. Resultatet kom i 2006, hvor militæret med opbakning fra eliten væltede ham i et ublodigt kup.

Selvom Thaksin efterfølgende valgte at flytte i eksil i Dubai, gennemsyrer hans indflydelse stadig Thailand – ved valget i 2011 valgte flertallet i landprovinserne hans søster Yingluck.

Det er den indflydelse, demonstranterne fra middelklassen nu gør oprør mod, samtidig med at de demonstrerer mod Shinawatra-søskendeparrets korruption. Hvilket ifølge Johannes Dragsbæk Schmidt også er en væsentlig del af konflikten.

»Jeg mener ikke, Thaksin skal fremstilles som nogen engel. Det, han gjorde for de fattige, gjorde han samtidig med, at han berigede sig selv. Korruption er noget, alle thailandske toppolitikere er involverede i, han var bare specielt god til det,« siger Johannes Dragsbæk Schmidt. Efter Thaksin blev væltet fra magten, blev han idømt to års fængsel for korruption og fik beslaglagt 46 milliarder baht (7,7 milliarder kroner).

Forsker: Meget kompliceret konflikt

Mogens Buch-Hansen, der er lektor på Institut for Samfund og Globalisering på RUC, er enig med Johannes Dragsbæk Schmidt i, at kampen om magten i Thailand blandt andet handler om jordpolitik, men han understreger, at konflikten handler om mere end det.

Han mener først og fremmest, at den nuværende kamp mellem regeringen og dens vælgere i landprovinserne på den ene side og middelklassen og den gamle elite på den anden skal ses som en rå kamp om magt.

»Det er i den grad en politisk kamp om magten, en kamp der både udspiller sig internt i militæret og mellem det traditionelle, gammeldags borgerskab og så sådan nogle nyopkomlinger som Thaksin. Landreformer er en del af det, men det er kun en del,« siger Mogens Buch-Hansen.

Han peger samtidig på, at modstanden mod Thaksins landreformer i eliten ikke kan ses entydigt. Thaksin nåede som premierminister at privatisere noget jord – tidligere havde bønderne kun haft brugsret til deres jord, nu blev de ejere af den.

»Men når man bliver ejer af jord, kan man også vælge at sælge den. Det er i vid udstrækning det, der er sket. Store kapitalejere har købt jord op, og mange er gået fra at være fattige bønder med brugsret til nu at være fattige bønder uden jord,« siger Mogens Buch-Hansen.

»En del af eliten, og især den intellektuelle del af eliten, forudså, at bønderne ville blive jordløse, og har derfor i den grad været imod landreformer,« siger han.