Dansk Aristoteles-forsker får unik hæder

Det er ikke så tit, jeg føler mig kaldet til at stille et ægte sportsjournalistisk spørgsmål, når jeg taler med humanistiske forskere.

Men i tilfældet David Bloch - 34-årig filolog i græsk og latin og ekspert i antikkens filosofi - der beskæftiger sig med store tænkeres tanker, bliver det paradoksalt nok på sin plads at indlede med spørgsmålet: Hvilke tanker gik gennem dit hoved - hvad følte du?

For David Bloch er netop blevet tildelt den fornemme nordiske pris Nils Klim-prisen - som den hidtil eneste humanistiske forsker i Danmark:

»Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte! Det er meget stort af flere grunde: Dels de mange penge, og så er det jo en internordisk pris, og det betyder, at jeg i hvert fald i princippet er blevet udvalgt blandt alle forskere i norden under 35! Det er meget overvældende.«

Svaret falder med en ydmyghed i tone og blik, der ikke efterlader tvivl om, at David Bloch svarer oprigtigt, mens han fortsætter på min boldbane:

»Og på sådan et sportsspørgsmål ville folk jo så svare: 'det er ikke rigtig gået op for mig endnu!«

David Bloch smiler:

»Men det tror jeg måske nok, det er - det er bare stort, og jeg er meget glad - ikke mindst fordi det jo er en anerkendelse af mit arbejde.«

Nils Klim-prisen er på 250.000 norske kroner, i skrivende stund svarende til 220.000 danske kroner, og uddeles af Ludvig Holbergs minnefond i Norge.

Som en lillebror til Holberg-prisen er den siden 2004 blevet tildelt yngre, nordiske forskere under 35 år. I år tilfaldt den David Bloch med ordene: »Avhandlingen (David Blochs ph.d.-afhandling/bog) er et helt fremragende stykke arbeid. Han presenterer her en ny kritisk utgave av Aristoteles' tekst basert på en nylesning av de atten greske manuskriptene fra før 1400 og de to latinske parafraseringene fra middelalderen.«

I disse rosende sætninger fra det Holbergske selskab i Norge slås også et vigtigt tema i David Blochs karriere og forskning an: det uadskillelige forhold mellem de berømte antikke tanker og det sprog, de er skrevet og kommenteret på.

Vejen brolagt med græsk og latin

»Holberg skrev jo også 'Nils Klim' på latin,« bemærker David Bloch, da talen falder på forholdet mellem tanke og sprog - med dobbelt henvisning til titlen på forskerprisen og det faktum, at det ikke er mange hundrede år siden, at det meste litteratur i Europa kun forelå på latin og græsk.

»Da jeg i sin tid skulle begynde på Københavns Universitet stod valget mellem filologi og filosofi - jeg valgte filologi: at læse græsk og latinsk sprog. I dag er jeg meget glad for, at sprogene blev indgangen til filosofien, for det er forståelsen af de originalsprog, som tekster og kommentarer er skrevet i, der giver den dybe forståelse af filosofiens historie - og mange af de gamle tekster findes ganske enkelt kun på græsk og latin. Og nogle kun i håndskrifter!«

David Bloch fortæller, at han har interesseret sig for mange forskellige aspekter af antikkens verden - ikke bare filosofien men også det antikke drama byder på tankevækkende syn på livets temaer, siger han. Men i midten, som den absolutte hovedperson i al David Blochs forskning, står altså Aristoteles:

»Aristoteles fungerer simpelthen som et regulært videnskabeligt grundlag for mange senere filosoffer, og når han kan det, er det bl.a. fordi, han skrev om snart sagt alle relevante emner for at få et helhedsbillede af mennesket: han skrev om logik, om naturvidenskab - ret omfattende endda - biologi, psykologi, metafysik, etik, drama, politik...! Der findes ret få emner, han ikke har sagt noget om. Og han gjorde det vel at mærke med en metodisk stringens og en dybde, der sjældent er set bedre.«

Aristoteles på hovedet

Men som David Bloch selv siger, er han jo ikke den eneste, der har beskæftiget sig med den måske mest berømte græske tænker ved siden af Platon og Sokrates. Det helt særlige ved David Blochs arbejde med Aristoteles er, at det foregår som 'originale nyfortolkninger', som Holberg-komiteen formulerer det, af de filosofiske tekster.

Nyfortolkninger som David Bloch selv forklarer er ikke-historisk beskrivende, men tværtimod tekstnære læsninger, der graver dybere ned i tekstlagene gennem andre tænkere og tiders øjne - helt aktuelt gennem middelalderforskernes fortolkninger i det tre-årige forskningsprojekt 'Virkningshistorie vendt på hovedet. At læse Aristoteles med middelalderens og 1500-1600 tallets briller.' Og hvad betyder det så, at det er vendt på hovedet? »Almindeligvis vil man studere tidligere filosoffers syn på Aristoteles ved at stille sig spørgsmålet: forstod den tids filosoffer Aristoteles? Altså med nutidens briller. Men det, vi med forskningsprojektet gerne vil gøre, er ikke at se på, om de havde ret eller tog fejl, men hvordan de præcist opfattede Aristoteles i middelalderen. Altså, pilen går ikke fra Aristoteles til dem til os, men fra dem og den virkning, det giver at se gennem deres middelalderbriller, tilbage til Aristoteles - det er det, vi mener med, at virkningshistorien er vendt på hovedet.«

»Det helt nye i det her er så, at vi gerne vil se, hvilke muligheder den læsning åbner for vores moderne forståelse af Aristoteles. Det, synes jeg, er morderlig interessant, for det åbner helt sikkert nye sider! Det, der kendetegner middelalderens filosoffer, er nemlig, at de graver meget dybt i teksterne - meget dybere end vi traditionelt gør i moderne Aristoteles-forskning, og det er de lag vi gerne vil ned i.«

Rosens navn ikke helt så dystert

En klassisk populær indgangsvinkel til middelalderen versus Aristoteles er for indeværende skribents generation 'Rosens Navn' af Umberto Eco. Derfor glæder jeg mig til at spørge eksperten om, hvad det egentlig er for en tvist i middelalderen, der får bogens benediktinermunke til at forbyde Aristoteles' lille skrift om komedien?

»'Rosens Navn' er bestemt en meget underholdende bog,« smiler David Bloch og fortsætter:

»Men en uheldig effekt af Ecos historie er, at han fastholder læserne i fordommen om den mørke, fordømmende, indskrænkede middelalder. Sådan var det ikke. Poetikken blev ikke fordømt og mange af middelalderens filosoffer var tværtimod som sagt meget oplyste, belæste og velbevandrede i filosofi og videnskab.«

»Sandheden er, at netop Aristoteles i middelalderen blev betragtet som den helt grundlæggende videnskabsfilosof, som al ny tænkning helst skulle være i overensstemmelse med. Ikke fordi man absolut skulle følge hans autoritet, men fordi dette grundlag havde bevist sin effektivitet og brugbarhed gennem mange år. Hans teorier om videnskabelig metode, som er mit primære felt inden for Aristoteles, stod ifølge middelalderens filosoffer som for eksempel vores egen Boethius de Dacia ikke til at bestride uden ekstremt stærke og veldokumenterede argumenter. Man kan sammenligne det med naturvidenskab, der har en række antagelser i dag, som man ikke kan bestride uden særdeles gode grunde, hvis man vil videre med sin forskning,« forklarer han.

»Derfor var middelalderfilosofferne også tvunget til at gå til sagen på en anden måde, end vi gør i dag. Det var dødsens alvor for dem. Man kunne jo ikke give op over for det, der blev opfattet som det videnskabelige grundlag! Og derfor blev man også ved med at studere Aristoteles, selv om hans tanker ikke altid harmonerede med de kristne. Fx mente Aristoteles, at verden var evig, og at sjælen ikke var det - to ideer, der går stik imod de kristne om, at verden er skabt, og at sjælen er evig. Så det var kontroversielle tanker i middelalderen, men som middelalderfilosofferne var optaget af at arbejde med og give videre i en om muligt mere spiselig form.«

Humaniora - et godt sted at rokke verden

Ingen tvivl om, at David Bloch ønsker, at tågen skal lette fra middelalderens mørke omdømme - han understreger flere gange i interviewet den grundighed og seriøsitet, der prægede middelalderens tænkere. Og man kan så fristes til at spørge, om der så ikke står så meget på spil for humanistiske tænkere i dag, hvor man ikke længere bliver dræbt for kætterske tanker, og hvor de grundlæggende ting om verden synes bevist?

Humanioras styrke er, at det beskæftiger sig med mennesker. Og det er sandelig ikke et uvæsentligt område. Problemet med humaniora i manges øjne - dog ikke i mine egne - er, at præcisionen ikke er så nem at gennemskue som i naturvidenskab.

David Bloch

»Jeg håber, der står noget på spil, for ellers bliver det da for kedeligt. Jeg mener faktisk på mange måder, at netop humaniora er et meget egnet område til at rokke ved verdensbilleder!« siger David Bloch.

»Humanioras styrke er, at det beskæftiger sig med mennesker. Og det er sandelig ikke et uvæsentligt område. Problemet med humaniora i manges øjne - dog ikke i mine egne - er, at præcisionen ikke er så nem at gennemskue som i naturvidenskab. Men i virkeligheden mener jeg heller ikke, der er grund til, at humaniora skal tilstræbe helt den samme præcision i resultaterne - jeg er sådan set tilfreds, hvis man ud fra de grundlæggende metoder og det videnskabelige grundlag, man har, kan arbejde solidt og metodisk.«

»Og med hensyn til at vende op og ned på verdensbilleder, så vil jeg sige, at jeg tror, at nutidige forskere, der arbejder med fx Aristoteles på den historiske måde, hvor de forsøger at afdække det liv og de tanker, der var, måske kunne sætte mere på spil ved at lade sig inspirere af fx middelalderforskernes tilgang: Dengang søgte man selvfølgelig noget særligt, men man arbejdede ud fra den forudsætning, at det kunne give et andet og vigtigt resultat! Den alvor i undersøgelsen er vigtig.«

Den gamle grækers eget center

Til sidst beder jeg David Bloch vende blikket fra den veldokumenterede fortid til den knap så dokumenterbare fremtid - hvad er visionerne for fremtid og forskning?

»Allerførst var det et mål for mig personligt at blive fastansat! Det er svært med den usikkerhed, der ligger i hele tiden blot at være løst ansat, mens man skal koncentrere sig om at forske. Men jeg er netop fra 1. august blevet fastansat ved SAXO-Instituttet.«

»Dernæst ønsker jeg, at vores nye center her på instituttet, Center for den Aristoteliske Tradition, skal vokse og blomstre - lige nu er vi blot fire. Det kunne man godt forestille sig, at nogle af pengene fra Nils Klim-prisen skal bruges til,« smiler David Bloch.

David Bloch fik overrakt Nils Klim-prisen ved en officiel ceremoni i Bergen d. 25. november 2009.

Lavet i samarbejde med Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet