Ny opdagelse: Grundloven blev skrevet på et sort får

Fra tid til anden hører du måske en politiker eller debattør sige, at vi bør revidere grundloven. I de tilfælde handler det om indholdet, men sjældent fører debatten til egentlige ændringer – sidst var i 1953.

Grundloven har dog været udsat for lidt af en revidering det seneste år, bare ikke af de skrevne ord.

Med hjælp fra konservatorer fra Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling har Rigsarkivet nemlig haft den første originale Grundlov af 1849 under lup, for at finde ud af hvordan vi bedst håndterer og fremtidssikrer et af Danmarks vigtigste dokumenter, så det ikke bliver nedbrudt med tiden.

Undersøgelserne har ført til flere overraskende opdagelser om både gift og sorte får. Konservatorerne lagde sidste hånd på værket for en uge siden - lige tids nok til at Grundloven kan blive udstillet på Christiansborg i anledning af dens 175-årsjubilæum 5. juni.

'Forskerne formidler' har talt om de fascinerende fund og arbejdet med lovteksten med Asger Svane-Knudsen, som er specialkonsulent og bevaringsteknisk koordinator i Rigsarkivet.

En giftig mistanke

Hvorfor skal vi fremtidssikre den første version af Grundloven?

»Det er den Grundlov her, og de ændringer, der er kommet til med tiden, der har skabt basis for det samfund, vi har i dag.

Det kan godt give et sug i maven, når man står med en original Grundlov i hånden, det er magisk.

Så derfor synes jeg, at det er godt, at den bliver udlånt til udstillinger, der vil formidle demokratiet.

Nu skal den udstilles fra 5. juni til oktober på Christiansborg i anledning af grundlovens 175 års jubilæum, men den ligger også online nu i flotte farvebilleder, så alle kan se den.«

Hvilket spørgsmål har været det vigtigste for jer at finde svar på?

»Vi gennemgår løbende de genstande, vi har i arkivet, i forhold til om de er konserveret korrekt, og Grundloven af 1849 havde længe stået for tur.

Både fordi den havde en dårlig æske, der var en smule for lille og sled på bindet, og fordi vi var i tvivl om, hvorvidt siderne var giftige.

Derfor ville vi gerne vide, om vi skulle beskytte os med handsker, når vi bladrede i den.

Så nu har vi fået lavet en ny æske, en kemisk analyse af siderne, og en generel vurdering af bogens tilstand.«

Papir eller pergament?

Hvorfor troede I, at siderne var giftige?

»Det er nogle tykke sider, og vi havde en teori om, at de muligvis var blevet behandlet med blyhvidt.

Blyhvidt er et stabilt materiale, der er blevet brugt gennem århundreder til maling, men det er noget giftigt noget.

Konservatorerne har en type skanner, der kan lave overfladeskanninger af siderne. Skanneren kan vise, hvilke stoffer siderne består af, og man bruger dem faktisk i mange sammenhænge.

Eksempelvis bruger man teknologien til at skanne emballage til fødevarer, så vi sikrer, de ikke indeholder giftige stoffer, som vi har forbudt i EU.

Heldigvis kunne vi konstatere, at der ikke er en høj koncentration af bly på sidernes overflade. Det havde været et problem for vores arbejdsmiljø, og muligvis for siderne i Grundloven.«

Udover at teste for gift, har I også undersøgt, hvad siderne er lavet af. Hvorfor vidste I ikke det?

»Når man åbner Grundloven, så ligner det kraftigt karton. Siderne er stive, og umiddelbart tænker man, at det må være papir – og så alligevel ikke.

Når man skulle lave fine tekster og dokumenter i midten af 1800-tallet, brugte man pergament, så det forekom mærkværdigt, hvis de havde brugt papir.

Men siderne ligner i hvert fald ikke pergament, for pergament har struktur og er ofte bølget, og siderne i grundloven er helt flade og glatte.

Og vi kan jo ikke sidde og klippe i grundloven for at analysere siderne, så der skal en god konservator til, og det fik vi med en af verdens bedste, nemlig Jiří Vnouček fra det Kongelige Bibliotek.«

Sorte får og kridtpasta

Hvad var der så inde i siderne?

»Jiří Vnouček fandt en lille ridse i overfladen på en af siderne. Med et mikroskop kunne han lyse ind i ridsen med et meget stærkt lys og konstatere, at jo, der var pergament indeni!

Pergament er dyreskind, og vi kunne se både hårsække, spor efter slagterkniven, hvilken del af dyret, huden stammer fra, og om der var ar efter sår.

Jiří ville gerne prøve at finde ud af, hvor pergamentet kom fra.

Det meste pergament er kalveskind eller gedeskind, men han fik undersøgt hver eneste side. Og så dukkede der nogle resultater op, som vi har studset over.

På et par af siderne kunne han se aftryk fra mørke hårsække, og så kunne han konstatere, at to ark er skrevet på pergament lavet fra et sort får.

Det er en god historie, for hver gang vi har noget, der er etableret, så skal man i et demokrati huske at stille spørgsmålstegn ved det – og så er det jo sjovt, at to sider er fra et sort får, hvis man tænker lidt symbolsk.«

Du siger, at siderne er tykke og behandlede. Betyder det, at bogen er i god kvalitet?

»Konservatorerne kunne se, at pergamentet ikke var særlig god kvalitet, sandsynligvis fordi, at man alligevel ville behandle overfladen, for at få flotte hvide sider.

De vurderer, at der er brugt en ny og lidt ukendt metode til at behandle siderne.

Det var ikke usædvanligt at bruge kridt til at behandle pergament, men siderne er behandlet med en form for kridtpasta, og det har vi i hvert fald ikke set før.«

Nye metoder måske et tegn på en ny tid?

Hvorfor valgte man at eksperimentere med siderne i en bog, der også dengang var så vigtig?

»Et bud på en forklaring kunne være, at man gerne ville tænke lidt nyt. For med grundloven i 1849 tager man jo afsked med den enevældige konges magt.

Kongen er stadig vigtig og central, men bestemmer ikke alene længere.

Så muligvis har man tænkt, at nu træder vi som samfund ind på en ny vej, og måske har den måde, man har lavet bogen på, fungeret som et signal om en ny styremåde, fremfor at fastholde de gamle metoder og enevældens regler.

Men vi ved det faktisk ikke.

Det er i hvert fald påfaldende, at vi har en tilsyneladende ny metode, som kommer samtidig med en ny styreform. Og det ser altså ud til at være lykkes fint.

Men der er en masse åbne spørgsmål om, hvorfor den er lavet, som den er, og ser ud som den gør, som vi ikke kender.«

Hvad er planen for at fremtidssikre eksemplaret?

»Undersøgelserne viser heldigvis, at den måde, vi har bevaret den på indtil nu, er god nok – bortset fra, at æsken ikke har passet godt nok.

Så nu har vi fået lavet en æske, der passer, hvor vi kan bære rundt på Grundloven, uden der sker noget, og vi kan vise den frem med minimalt slid.

Den her kasse kan forhåbentlig holde i 100 år eller mere. Eksperterne, der laver kassen, bruger syrefrit pap, der er helt hvidt, og så har de målt alle dele af grundloven op:

Selve bindet, segldåsen, guld og sølvtråde og kvasterne, og så har de konstrueret en kasse, hvor de ting ikke ligger og glider rundt.

For eksempel har seglet fået sin egen holder.

Vi har tidligere haft udfordringer med at bære rundt på de her pragtbøger. Nogle gange har vi skullet være to personer, og det er ikke særlig sikkert. Men nu kan vi nemt fragte den uden at slide på bogen.«

Asger Svane-Knudsen blev interviewet af journalist Lea Pilsborg.