Dårlig modtagelse kan forlænge flygtninges traumer

Du vågner til lyden af geværskud. Din krop er allerede anspændt. Du tænker på, hvordan du får dine børn sikkert i skole. Hvordan du selv kommer på arbejde. Du ved ikke, hvem du kan stole på. Konstant er du opmærksom på, at du skal overleve.

De mange flygtninge, der i øjeblikket rejser mod Europa, er flygtet fra hjemlande, hvor terror og krig er hverdag. Både hændelser i hjemlandet og den lange vej til Europa kan have en skadelig og traumatiserende effekt på psyken.

Ifølge den israelske professor Zahava Solomon, der for nyligt holdt forelæsning på Syddansk Universitet, er det helt essentielt, at traumatiserede flygtninge får en god modtagelse i det nye land. Ellers kan traumerne gøre det ekstra svært at passe ind i en helt ny kultur.

»Folk bliver ofte frustrerede i et nyt miljø. Og når de er traumatiserede øger det sandsynligheden for, at de reagerer voldeligt eller ved at blive deprimerede,« siger Zahava Solomon, der er en af verdens førende forskere i psykiske følgevirkninger ved krig og terror.

Mangel på respekt gør flygtninge deprimerede eller voldelige

Når man som flygtning bosætter sig i Europa, betyder det ikke, at traumerne forsvinder. Det er i sig selv et kulturchok at skulle bo så langt hjemmefra, og det kan især virke hårdt, hvis man allerede er traumatiseret, fortæller Zahava Solomon.

»Når flygtninge i Europa går ned ad gaden, er de måske ikke nødt til at afmåle fare-signaler hele tiden længere, men der er andre typer fare-signaler i det nye miljø, fordi de ikke kender til sproget eller kulturen. Mange ting er skræmmende,« forklarer Zahava Solomon.

Netop derfor har europæerne en vigtig rolle i at guide flygtninge ind i den fremmede kultur, samtidig med at flygtningenes egen kultur skal respekteres.

»Det er nødvendigt, at folk føler sig respekterede, og at deres kultur respekteres. Men det er ofte lettere sagt end gjort. Hvis det ikke sker, bliver folk ofte frustrerede. Så retter man aggressionen indad og bliver meget deprimeret. Og man bliver fuldstændig afhængig af velfærdssystemet, fordi man ikke har drivet til at gå ud og klare sig selv. Eller man kan blive voldelig og aggressionen bliver rettet mod andre mennesker,« siger Zahava Solomon.

Den danske professor Ask Elklit mener også, at en god velkomst og et socialt netværk er lige så vigtigt som et tag over hovedet. Han er af den opfattelse, at selvom mange frivillige tager godt imod flygtninge, kan restriktionerne fra den danske stat og de tunge asylprocedurer få flygtningene til at føle sig uvelkomne.

»Med alle de stramninger, der er nu, så kommer flygtninge let til at opleve det som, at staten måske nok vil hjælpe, men de kan ikke få særlig meget hjælp, og hvis de har familie, skal de vente en del år, før de får lov at komme hertil. Der er nogle negative aspekter, som kommer fra staten, og som vi snart ser hver aften i fjernsynet, når Inger Støjberg kommer frem,« siger Ask Elklit.

Og det er særligt problematisk, hvis man kæmper med traumer, uddyber han.

»Det gør det vanskeligt for integrationen og er med til at forlænge deres traumatisering. Det kan også forlænge andre symptomer de har, for mange traumatiserede har også en anden lidelse. Typisk en angstlidelse eller en depression,« siger Ask Elklit, som forsker ved Videnscenter for Psykotraumalogi på Syddansk Universitet.

Traumerne bliver holdt hen, når man holder sig i gang

Ask Elklit kender ikke tallet for, hvor mange i den nuværende flygtningestrøm, der er traumatiserede, men han tror, at stort set alle flygtninge har symptomer. Det er dog ikke alle traumatiserede, som ender med voldelig adfærd eller depression. Mange kan stadig have ressourcer og være arbejdsomme.

»Mange har et overlevelsesmodus, som gør, at de klør på både under flugten, og når de kommer til et nyt land. Her er de nemlig meget indstillet på at skaffe mad og gode rammer til sin familie og komme videre med deres liv,« siger Ask Elklit.

Når overlevelsesfasen er overstået, kan traumerne vende tilbage. Det sker for nogle, når de når deres drømmedestination. Andre forbliver i overlevelsesmodus, mens de kæmper for at bygge et nyt trygt liv op i deres nye land. Når der så sker noget, der gør det umuligt for dem at aktivere sig selv - for eksempel at de kommer til skade, så de ikke kan arbejde mere, eller at deres børn flytter hjemmefra – bliver der pludselig rusket op i traumerne.

Flugt fra krigen kan virke healende

Selvom det er krævende at indfinde sig i et nyt land, kan det også have positiv virkning på traumatiserede mennesker at flygte til et nyt land. Ikke kun fordi det er mere trygt at bo i Danmark end i Syrien, men også fordi Danmark simpelthen ikke konstant minder om en krigsrelateret traumatisk oplevelse.

Hvis traumatiske oplevelser med krig, tortur og vold har ført til lidelsen posttraumatisk stresstilstand (PTSD) (se faktaboks), kan traumet nemlig dukke op i bevidstheden lang tid efter, at hændelsen egentlig fandt sted.

»Selv når du er inde i en god periode, kan oplevelsen hurtigt vende tilbage, hvis du lever i et miljø med mange traumatiske påmindelser. Så selv hvis du måske i perioder kan skubbe din frygt til siden, er problemet med kontinuerligt stress, at der er konstante påmindelser om den traumatiske begivenhed,« forklarer Zahava Solomon.

Når man bor i et krigshærget land, som for eksempel Syrien, kan man derfor let få rusket op i de ondskabsfulde minder. Derfor kan det, ifølge Zahava Solomon, virke som en form for behandling at flytte til et nyt land, som er mere sikkert.

Den danske professor Ask Elklit er enig i, at det kan være godt for mennesker med traumer at rykke sig til et mere trygt miljø:

»Jeg tror, der er en slags healende effekt, fordi der er en anden orden og retfærdighed i Europa, end i det land de kommer fra. Der er ingen korruption, og du skal ikke betale for at blive behandlet,« siger Ask Elklit.

Hvad kan vi gøre?

Begge forskere er altså enige om, at respekt, socialt netværk og kulturelle guidelines er vigtigt for at komme til at passe ind i det nye land, uden at traumerne varer ved. Men behandling er også nødvendig:

»Sociale og kulturelle aktiviteter og fritidsaktiviteter er godt for at reducere traumatiske symptomer. Normalt kommer mange traumatiserede på behandlingssteder, hvor man både får behandling for det fysiske, det psykiske og det sociale. Det er svært at sige, hvad status er for den nuværende tilstrømning, men flygtninge tilbage i tiden har haft brug for behandling,« siger Ask Elklit.

Zahava Solomon ser behandling og støtte som en nødvendig, men lang proces:

»Der er ingen magiske løsninger. Der er nødt til at være vilje, tålmodighed og mange ressourcer fra de regeringer, der tager flygtninge ind. Traumatiserede mennesker i hvilket som helst samfund oplever en stor smerte og har brug for meget opmærksomhed og mange ressourcer i rehabilitering og behandling,« siger Zahava Solomon.