Computerspil gør ikke teenagere asociale
Det er en myte, at teenagere som spiller computer er mere asociale end deres jævnaldrende. Det viser en ny stor amerikansk undersøgelse.

Computerspil kan være en social aktivitet i sig selv. Men også når skærmen er slukket, er unge der bruger tid på spil lige så sociale som deres kammerater. (Foto: Colourbox)

Computerspil kan være en social aktivitet i sig selv. Men også når skærmen er slukket, er unge der bruger tid på spil lige så sociale som deres kammerater. (Foto: Colourbox)

Forældre behøver ikke at være urolige for, om deres børn udvikler sig til asociale særlinge af at spille computer.

En ny forskningsrapport fra 'Pew Internet & American Life Project' (PIALP) i USA viser nemlig, at computerspil sandsynligvis kan lære unge samfundssind, og at spillene ikke gør dem mere indadvendte end de af deres jævnaldrende kammerater, der spiller mindre.

»Tre fjerdedele af teenagerne spiller faktisk med andre mennesker. Enten online eller sammen fysisk. Og teenagere, der dagligt spiller computer, taler lige så meget i telefon, e-mailer og bruger tiden efter skole sammen med en ven ansigt til ansigt, som dem der bruger mindre tid på spil,« siger seniorforsker Amanda Lenhart, der står bag rapporten, til BBC.

Computerspil betyder socialt engagementUndersøgelsen involverer 1102 teengere i alderen 12-17 år. Den viser, at 99 procent af drengene og 94 procent af pigerne, uanset social baggrund, spiller computerspil.

Og de tal behøver altså ikke at forurolige voksne. Noget tyder endda på, at computerspil kan medvirke til at give unge mennesker samfundssind. De spillere, som blev konfronteret med problemer i virtuelle communities, var for eksempel mere tilbøjelige til at give penge til godgørende formål, lave frivilligt arbejde, holde sig orienteret om den politiske udvikling og gå til demonstrationer.

Spillene, som engagerer teenagerne socialt, er både belærende spil som 'Food Force' og 'Dafur is Dying', såvel som populære, klassiske spil som 'Civilzation'.

Selvom Amanda Lehart ikke er sikker på, om det er spillene, der får teengaerne til at engagere sig, eller om det er engagerede teenagere, der spiller de engagerende spil, er det overraskende at se, hvor udbredt de samfundsengagerende spil faktisk er:

Fakta

USAs mest populære spil

1. Guitarhero
2. Halo 3
3. Madden NFL
4. Solitaire
5. Dance Dance Revolution

Kilde: PIALP

52 procent af teenagerne spiller spil, hvor de skal tage stilling til moralske spørgsmål. 47 procent spiller spil, hvor de tager stilling til, hvordan et samfund skal fungere. 40 procent spiller spil, hvor de lærer om sociale forhold.

 

Forældrene har stadig et ansvar

Men selvom computerspil kan være et positivt indslag i hverdagen, er ikke alle spil lige gode for unge at spille. Det er især de voldelige spil, som børnene bør undgå, mener Amanda Lenhart. Hun anbefaler derfor, at forældre involverer sig i, hvilke spil deres børn spiller. Et godt pejlemærke for hvad, der er OK til en vis aldersgruppe, er aldersmærkningen, som findes på spillene.

 

»De spil som er vurderet til at være til store børn eller voksne indeholder generelt intens vold, blod og grumhed. Og så kan de indeholde voksen-humor og -sprog, nøgenhed eller seksuelle scener,« siger Amanda Lenhart.

Så hvis en mor vil have, at det positive, sociale potentiale, der sandsynligvis findes i computerspil, skal smitte af på hendes barn, skal hun være lidt på vagt.

»Vi siger til forældre, at de skal være opmærksomme på de spil, deres børn spiller. De skal holde øje med, hvad der foregår i spillene og forsøge købe deres børn spil, som giver mulighed for, at de gør sig samfundsmæssige erfaringer,« siger Amanda Lenhart.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.