Brexit: »Et EU-forskningsprogram uden Storbritannien er som en fest uden et band«
Voxpop: Hvad er det største tab for videnskaben, når Storbritannien forlader EU?
Brexit forskning samarbejde danske forskere i UK britiske forskere i Danmark

I denne artikel kan du læse om, hvordan tre britiske forskere i Danmark er påvirket af Brexit. Snart kan du også læse om danske forskere i Storbritannien, så hold øje med sitet. (Grafik: Lea Pilsborg / Videnskab.dk / Shutterstock)

I denne artikel kan du læse om, hvordan tre britiske forskere i Danmark er påvirket af Brexit. Snart kan du også læse om danske forskere i Storbritannien, så hold øje med sitet. (Grafik: Lea Pilsborg / Videnskab.dk / Shutterstock)

Videnskab.dk har taget temperaturen på, hvordan britiske forskere i Danmark forbereder sig på Brexit, når Storbritannien officielt bliver udmeldt af EU 29. marts 2019.

Hver historie er forskellig, og mens nogle er sikre på deres job som forsker, er fremtiden mere uvis for andre.

De er dog fælles om at mene, at Storbritannien er en sværvægter indenfor forskningssamarbejder. Det bliver et tab for videnskaben, hvis Storbritannien efter Brexit ikke længere kan være med på lige fod med EU-landene - men det afhænger alt sammen af, om Storbritannien og EU når at lave en aftale, og i så fald om den handler om forskning.

Catherine Jessen, seniorforsker ved Nationalmuseet​

  • Har arbejdet i Danmark de senese 25 år
  • Har dobbelt statsborgerskab i Danmark og Storbritannien

Catherine Jessen leder blandt andet de naturvidenskabelige undersøgelser af Femern-forbindelsen. (Foto: Privat)

Hvad er din ’plan B’, hvis det ender med no deal?

»Jeg besluttede at søge om dansk statsborgerskab, dengang det blev muligt i september 2015, altså før afstemningen. Samtidig var der en stemme i baghovedet som sagde, at det der Brexit kunne blive til noget. Jeg endte med at søge statsborgerskab kun to dage efter, at briterne havde stemt, for jeg havde klaret alle prøverne inden.«

»På den måde er jeg heldig, for jeg har fået dansk statsborgerskab ved siden af mit britiske. Dobbelt statsborgerskab er en mulighed for os, som har været her i mange år, som allerede har opholdstilladelse, og som kan dansk. Derfor er jeg ikke nødt til at lægge en ’plan B’. Brexit bliver sværest for dem, som kun har været her få år og ikke har denne mulighed.«

Hvad bliver det største tab for forskningen, når Storbritannien bliver meldt ud?

»Jeg tror, at for britiske forskere vil det største tab være muligheden for at søge økonomisk støtte via EU’s forskningsprogrammer, såsom Horizon2020. Der er så mange store og stærke universiteter i Storbritannien, at de kan søge og få rigtig mange midler, og på den måde kan man sige, at konkurrencen bliver mindre for os andre, når de ikke er med mere. Men så bliver forskningsmidlerne nok også mindre, når Storbritannien ikke længere er med til at finansiere forskningsprogrammerne, som alle andre EU-lande gør.«

Kan du allerede nu mærke, at Brexit påvirker arbejdet som forsker?

»Jeg kan ikke mærke det på min arbejdsplads endnu, men jeg tror også, at vi er i en lidt anden situation end de fleste universiteter. Den største del af Nationalmuseets ansatte er danskere. Vi er nogle udenlandske forskere her, men vi oplever slet ikke så store forandringer, som de gør på universiteterne og de mere internationale institutter som geogenetik og biologi.«

LÆS OGSÅ: Skal vi være bekymrede for økonomien efter Brexit?

Ruth Mottram, klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut

  • Til september 2019 har Ruth Mottram arbejdet i Danmark i 12 år.
  • Har ansøgt om dansk statsborgerskab ved siden af sit britiske og venter på svar.

Rutt Mottram arbejder med glaciologi, især med projekter på Grønland. (Foto: Privat) 

Hvad er din ’plan B’, hvis det ender med no deal?

»Jeg begyndte processen med at søge om statsborgerskab i Danmark for cirka to år siden, og min sag skal forhåbentlig for Folketinget til april, så den kan afsluttes. Jeg havde allerede planer om at søge statsborgerskab før afstemningen – men det var Brexit der gav mig det sidste skub.«

»Lige nu har min familie og jeg permanent ophold, så forhåbentlig har vi ret til at blive her efter Brexit, selvom vi ikke har fået statsborgerskab endnu. Jeg kan forstå, at den danske regering forbereder en ny lovgivning, hvis det ender med et hårdt Brexit, men det er stadig en usikker tid.«

»Eksempelvis arbejder jeg en del på Grønland, og fordi jeg endnu ikke er statsborger i et EU-land, bliver det sværere for mig at tage til Grønland og udføre mit arbejde, når Brexit træder i kraft til marts.«

Vil briterne kunne søge EU-midler i fremtiden?
  • Det afhænger af, om der bliver en aftale inden 29. marts, som tager højde for Storbritanniens videnskabelige samarbejder.
  • Hvis der ingen aftale bliver, kan det betyde, at de britiske forskere ikke længere vil kunne søge EU-midler, fordi de ikke længere er EU-borgere.
  • Det kan også ske, selvom der kommer en aftale, hvis aftalen ikke nævner noget om forskning.
  • En aftale kan også indeholde en løsning, hvor briterne stadig kan søge midler, selvom de er ude af EU.

Hvad bliver det største tab for forskningen, når Storbritannien bliver meldt ud?

»Det sværeste bliver samarbejdet på tværs af lande. Jeg håber, at Storbritannien efter Brexit stadig skal være en del af de europæiske forskningsprogrammer. Men de bliver nødt til at betale for det, og de seneste par år har vi set, at den britiske regering ikke er glade for at betale til EU.«

»Som forsker har jeg altid været tilhænger af EU, fordi det er super vigtigt, at vi kan samarbejde på tværs af lande. Så jeg har været virkelig vred på Storbritannien, for de er en stærk spiller videnskabeligt.«

Kan du allerede nu mærke, at brexit går ud over forskningen?

»Jeg har været trist og sur over Brexit, og de britiske forskere, jeg kender i Storbritannien, er alle skuffede og vrede. Nogle af dem flyttede efter afstemningen, for det her er ikke godt for britisk forskning.«

»På mit arbejde har vi prøvet at begrænse brugen af britiske forskere, og kun tilknyttet dem to institutter. Og vi kan selvfølgelig heller ikke have en britisk projektchef længere, det var ellers meget naturligt tidligere. Men nu er det en alt for stor risiko, for det er den person i gruppen, der søger midlerne, og vi ved ikke, om briterne må søge efter 29. marts.«

LÆS OGSÅ: Funding-frygt efter Brexit: Britiske forskere fravælges i EU-projekter

Matthew Collins, Niels Bohr professor i Paleoproteomics (bioarkæologi)

  • Har arbejdet i Danmark siden efteråret 2016
  • Har EU-opholdsdokument, som vil gælde, indtil Storbritannien træder ud af EU 29. marts, eller indtil den danske regering beslutter noget andet.

Siden oktober 2018 har Matthew Collins haft en delt forskerstilling, hvor han pendler mellem Department of Archeology ved University of Cambridge og Biologisk Institut på Københavns Universitet. (Foto: Privat)

Hvad er din ’plan B’, hvis det ender med no deal?

»Min plan er at blive, uanset hvad det kræver. Jeg har prøvet at skrabe så mange projektmidler sammen som overhovedet muligt, hvor jeg har medregnet løn til mig selv, så jeg kan blive i Danmark.«   

»Jeg vil gerne demonstrere, at jeg har mine rødder her. Tidligere var jeg tilknyttet University of York, hvor jeg arbejdede 50 procent af tiden i København. Men da Brexit blev en virkelighed, søgte jeg job på University of Cambridge i stedet, både fordi det er et fantastisk universitet, men også fordi det er mere Brexit-sikkert. Her fik jeg forhandlet mig til at være i København 60 procent af arbejdstiden.« 

»Jeg løber muligvis en risiko. Mister jeg mit job her i København, mister jeg også arbejdet ved University of Cambridge. Men det, tror jeg nu ikke, sker.« 

Hvad bliver det største tab for forskningen, når Storbritannien bliver meldt ud?  

»Inden for mit fag er vi meget afhængige af økonomisk støtte fra EU’s forskningsprogrammer. Vil man lave et rigtig ambitiøst projekt, er det svært at samle de penge andre steder. Som brite bliver det et stort tab, hvis jeg ikke kan søge om de midler.« 

»Hvis det ikke kan lade sig gøre for Storbritannien at forblive en del af EU’s forskningsprogrammer, tror jeg, mange forskere vil flytte til et land, hvor de kan arbejde internationalt. En af mine venner udtrykte det meget godt: At have et forskningsprogram uden Storbritannien er som at have en fest uden et band.« 

»Til gengæld kan Danmark måske tiltrække nogle af dem, der flytter, og få nogle ’hotshots’. Men det kræver, at vi er klar til at have mere internationale universiteter og forskningsmiljøer.« 

»Derudover vil den begrænsede migration og mobilitet skabe mindre diversitet på universiteterne, og det vil gå ud over forskningen. Inden for arkæologi er det nærmest umuligt at udføre vores arbejde uden internationale samarbejder.« 

EU-opholdsdokument

Alle EU-borgere kan rejse og arbejde frit i alle EU-lande. Arbejder man mere end tre måneder i et andet EU-land end der, hvor man har statsborgerskab, skal man registreres og søge om såkaldte 'opholdsdokumenter'. De dokumenterer, at man bor og arbejder i et andet land, end der hvor man har statsborgerskab.

Kan du allerede nu mærke, at Brexit går ud over forskningen?

»Jeg arbejder i en international forskningsgruppe, og vi sad i går og diskuterede fremtiden. For vi ved ikke hvad der skal ske med vores forskningsprojekt, og om det bliver muligt at samarbejde. Jeg er gift med en brite, men mine gamle kollegaer fra Storbritannien er gift med partnere, som kommer fra alle mulige lande, så de flytter hjem til Canada, Spanien og Frankrig. Gruppen falder fra hinanden.« 

»Mange af de ting, vi undersøger inden for mit fag, kan vi ikke forske i, ud fra et nationalt perspektiv. Vi er nødt til at rejse og samarbejde. Jeg oplever, at mange inden for mit fag flytter fra Storbritannien, og de er i ligeså høj grad drevet af deres behov for at kunne forske som af følelser. En fra Bristol tog til Finland, en fra Southhampton tog til Norge.«

LÆS OGSÅ: Britisk professor: Gid, vi forskere havde gjort mere for at forhindre Brexit

LÆS OGSÅ: Efter Brexit: 6 grafer afslører Storbritanniens økonomi

Storbritannien og Danmarks samarbejde

Danmark og Storbritannien arbejder sammen på mange måder indenfor forskning og udvikling. Hvordan samarbejdet bliver påvirket, når Brexit træder i kraft, vides endnu ikke.

Forskere og eksperter er bekymrede, men håber, at det bliver muligt at fortsætte samarbejdet på den ene eller anden måde. For samarbejdet er omfattende:

  • Storbritannien er Danmarks næst-vigtigste forskningspartner, kun overgået af Tyskland.
  • Knap halvdelen af Danmarks i alt 967 projekter under Horizon 2020 havde britiske partnere.
  • Danske akademikere har i alt publiceret 18.896 studier med britiske medforfattere i 2008-2015.

  • Storbritannien er formentligt det mest populære mål for danske studerende på udveksling.

Kilder: Centre for Global Higher EducationTænketankene DEA og EUROPA for Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Begge rapporter bygger på ekspertinterviews samt data fra bl.a. Europakommissionens database eCORDA

EU støtter forskning

Siden 1980’erne har EU haft 8 såkaldte ’rammeprogrammer’ for forskning og innovation.'

Forskere fra hele EU har kunnet ansøge om økonomisk støtte til deres projekter.

Det nuværende program, Horizon 2020, uddeler 574 mia. kr. i perioden 2014-2020.

Det efterfølgende program, Horizon Europe, vil løbe fra 2021 til 2027 og er stadig under forhandling.

Europakommissionen har foreslået at øge budgettet til 745 mia. kr. for Horizon Europe.

Kilder: EU KommissionenEuropa-Parlamentets tænketankEuropa Kommissionens budgetforslag til Horizon Europe.​

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.