Den 23. juni var det nøjagtigt ét år siden, de britiske vælgere gik til stemmeurnerne og med en meget smal margin valgte at træde ud af EU.
Brexit-folkeafstemningen udløste en hed debat om udtrædelsens potentielle økonomiske konsekvenser.
Men hvad er der rent faktisk sket med den britiske økonomi i det forløbne år? Seks grafer illustrerer, hvilken effekt Brexit har haft.
BNP-vækst
Samlet set præsterede den britiske økonomi relativt godt i forhold til BNP-væksten i den anden halvdel af 2016 efter folkeafstemningen. Men for nylig har der været tegn på en afmatning i Storbritanniens økonomiske aktivitet.
Pundet
Det engelske pund er én af de økonomiske variabler, der har været mest påvirket af de britiske vælgeres beslutning om at forlade EU. Pundet er faldet i værdi – cirka 15 procent i forhold til sidste år – i takt med, at det internationale marked har reageret på Brexit.
En standardforklaring er, at markedet forventer, at Storbritanniens og EU’s fremtidige handel vil falde, og at den langsigtede projektering for fremtidig vækst i Storbritannien kan revideres nedad.
\ Interbankmarkedet
Interbankmarkedet er et marked for indbyrdes transaktioner mellem pengeinstitutter.
I takt med svingninger i de enkelte pengeinstitutters likviditet kan pengeinstitutterne skiftevis optræde som udlånere og låntagere på markedet.
Ofte placeres store beløb for ganske kort tid. For eksempel foregår en meget stor del af omsætningen på valutamarkedet på det internationale interbankmarked. Renten på interbankmarkedet i London kaldes LIBOR (London Inter-Bank Offered Rate).
Inflation
Pundets fald har bidraget til en markant stigning i importpriserne til Storbritannien.
Britiske forbrugere skal nu betale en meget højere pris for udenlandske produkter. Som følge heraf steg inflationen fra 0,5 procent i juni 2016 til 1 procent i september og 2,9 procent i maj 2017 – den højeste på fire år. Det vil sandsynligvis have en effekt på både forbrugere og de virksomheder, der importerer produkter.
Inflationen rejser også en række svære spørgsmål for medlemmerne af Storbritanniens centralbanks pengepolitiske komite, Bank of England’s Monetary Policy Committee (MPC), der fastlægger renten i Storbritannien og bestræber sig på at holde inflationen under de to procent, der er bankens målsætning.
MPC kan hæve renten for at bremse inflation, men det vil højst sandsynligt ramme de fleste husstande og potentielt også BNP-væksten.
Alternativt kunne MPC vælge at ignorere inflationen indtil videre og sænke renten endnu mere. Eller måske ikke foretage sig noget. I juni 2017 var der stadig uenighed mellem MPC-medlemmerne om fastholdelsen af renten.
Gennemsnitsindkomsten
På arbejdsmarkedet er den mest bemærkelsesværdige forandring faldet i den reelle ugentlige indkomst siden udgangen af 2016. Den gennemsnitlige ugentlige løn (eksklusive bonus) faldt fra £461 i juni 2016 til £459 i december 2016 og £458 i april 2017.
Det skyldes en svag nominel lønvækst (tæt associeret med Storbritanniens produktivitetspuslespil) kombineret med den jævne inflationsstigning. Reallønnen er faldet i Storbritannien, og det er begyndt at kunne mærkes.
\ Læs mere
Husstandenes opsparing
Faldet i gennemsnitsindkomst kan få alvorlige konsekvenser for den britisk BNP’s fremtidige vækst. Dette skyldes, at både husstandenes opsparing er faldet i løbet af de seneste år, og at privatforbruget stod bag den seneste britiske BNP-vækst.
Hvis forbrugerne har mindre i deres lønpakke hver måned, kan økonomien slå bremserne yderligere i.
Husstandenes opsparingsforhold forsøger at præsentere et billede af, hvor mange penge husstandene sparer op af indkomsten. Når kun en lille del af indkomsten bliver brugt til opsparing, indikerer det, at husstandene har mindre opsparing relativt til den disponible indkomst.
I 2016 var forholdet 5,2 procent – det laveste niveau siden registreringen begyndte i 1963.
\ Læs mere
Handelsbalance
Pundets devaluering kan potentielt have en positiv effekt på Storbritanniens handelsbalance. Det er dog endnu ikke sket.
En standard økonomisk teori forudsiger, at valutadevaluering reducerer landets import (som bliver relativt dyrere), øger eksporten (relativt billigere) og dermed forbedrer handelsbalancen.
Ved folkeafstemningen i juni 2016 var det britiske handelsunderskud cirka £30 milliarder kroner. Siden da er eksporten steget med 12 procent, mens importen er steget med lidt mere end 12,7 procent. Som følge heraf var Storbritanniens handelsunderskud forværret til 35 milliarder kroner ved udgangen af marts 2017.
Et handelsunderskud er ikke i sig et problem, men en devaluering kunne have medført en betydelig stigning for eksportsektoren og bidraget til at øge beskæftigelse og lønninger. Der er en række grunde til, hvorfor det ikke skete; den ene årsag er, at britiske eksportører ikke reducerede priserne på varerne solgt i udlandet for fremmed valuta, men bare øgede deres profit pr. enhed solgt.
2017 bliver et udfordrende år
Den britiske økonomi præsterede relativt godt indtil udgangen af 2016, men der er tegn på, at 2017 bliver et udfordrende år.
Der er (ganske vist tidlig) evidens på, at økonomien er ved at sætte farten ned. Bloombergs Brexit Barometer, et indeks, der plotter Brexit's effekt på økonomien, er faldet i løbet af de seneste måneder, men barometeret indikerer ikke, at økonomien befinder sig i en tilstand, der er 'værre' end før folkeafstemningen.
Husstandenes reaktion på stigningen i inflationen og erosionen af den reelle indkomst er af interessant, fordi opsparingen er historisk lav.
Og vi må endlig ikke glemme den stigende usikkerhed, som Brexit-forhandlingerne og -taktikken er skyld i for både Storbritanniens og EU-landenes økonomier.
Agelos Delis hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
