Børn spiser det, de lærer at spise
Børn kan trænes op til at spise det meste mad. Moderens kost samt børnehaven spiller en vigtig rolle i den udvikling, mener forskere.

Mange børn får ikke en optimal kost med sund mad, som for eksempel grønne bønner. (Foto: Colourbox)

Mange børn får ikke en optimal kost med sund mad, som for eksempel grønne bønner. (Foto: Colourbox)

Det er velkendt, at børn ikke altid er lige til at overtale, hvis der er mad, de ikke vil spise. Men man kan præge børnene, såvel i mors mave som i børnehaven.

»Børnehaven spiller en vigtig rolle og bør have hyggelige måltider med varieret, sund mad og sørge for, at børnene er mætte, når måltidet er overstået.«

Det mener lektor Karen Lassen fra Høgskolen i Vestfold og Marit Rødbotten fra den norske fødevareforskningsenhed Nofima.

»Vi mennesker er som udgangspunkt altædende. Både tænder og fordøjelsessystem gør, at vi kan spise næsten alt,« forklarer Rødbotten.

»Det er en fordel, men det kan også være farligt. Vi kan komme til at spise noget, som er skadeligt eller farligt. Derfor skal børn også lære, hvad der er farligt og skadeligt,« siger hun.

Forskerne påpeger, at selvom mange sundhedsskadelige ting smager dårligt eller grimt, er det ikke altid tilfældet. Det er heller ikke alle, der har samme opfattelse af god og dårlig smag. Smagen overdøver det, vi ved om sund mad og drikke.

Børn genkender smage fra mors mave

»Vi ved faktisk en del om børn og smag,« fortæller Rødbotten.

»Allerede før vi bliver født, kan vi genkende smage. Smage fra moderens kost under graviditeten bliver overført via fostervandet. Det betyder, at den type mad, moderen spiser, mens hun er gravid, bliver grundlaget for, hvad barnet vil blive præsenteret for, når det skal have fast føde,« siger hun.

»Man ved også, at modermælk indeholder komponenter, som afspejler den mad, moderen spiser, mens hun ammer. Barnet lærer at spise mad med den samme smag som moderens mad.«

Marit Rødbotten henviser også til en anden undersøgelse, som fandt, at mødre, der drak gulerodssaft under graviditeten, fik børn, som var mere positive over for gulerodssmag i deres babymos end de børn, hvis mødre drak gulerodssaft, mens de ammede.

Mens barnet er inde i mors mave, kan det smage, hvad mor spiser. (Foto: Colourbox)

De, der var mest negative over for gulerodssmagen i deres babymos, var de børn, hvis mødre slet ikke havde spist gulerod.

»Børn påvirkes med andre ord af den mad, mor spiser under graviditeten og i ammeperioden. Børn har altså ikke de samme forudsætninger for at kunne lide den mad, de får serveret,« siger Rødbotten.

Vigtigt at forsøge

Marit Rødbotten og Karen Lassen er optagede af børnehavens rolle.

Blandt andet viser det sig, at en af fordelene ved at have børn fra mange forskellige dele af verden i en børnehave er, at børnene kan få kendskab til forskellige kulturer, smage og madvaner.

»Det er vigtigt, at børn får lov til at smage på forskellige typer mad så tidligt som muligt,« siger Lassen.

»Hvis de ikke kan lide den nye mad i første forsøg, prøver vi igen. Det er først efter 12-15 forsøg, at tiden er inde til at vurdere, om barnet rent faktisk ikke kan lide maden, eller om det bare er ude efter opmærksomhed,« siger hun.

Forskerne peger også på det faktum, at der er større chance for, at en kendt madvare bliver accepteret, end en ny og ukendt, som barnet ikke kender fra tidligere, hverken på udseendet, lugten, smagen eller konsistensen.

Når børn får at vide, at de skal smage på noget, som minder om noget, de allerede kender og helst noget, de kan lide, er der meget større chance for, at de accepterer den nye mad, end hvis de ikke får noget at vide om den.

»Børn lærer deres madvaner ved at kopiere andre, for eksempel voksne eller større børn. Det er ikke nødvendigt at sige, hvad barnet skal gøre, for det kan det selv se på andre. Hvis holdningen generelt er, at alle spiser det, de bliver budt, vil fællesskabet indvirke positivt på børnenes oplevelse af maden,« siger Karen Lassen.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk