Bayerske bajere, prinsesser og propaganda: Her er historien bag Oktoberfest

Da Kronprins Ludwig og Prinsesse Therese fra Bayern i Sydtyskland gik op ad kirkegulvet i oktober 1810, var de næppe klar over, at deres bryllupsfejring skulle blive startskuddet til en verdenskendt tradition.

Brylluppet, der varede i fem dage, bød på hestevæddeløb, operasang og øl. Masser af øl.

I årene efter vielsen af Ludwig og Therese blev folkefesten gentaget som en årlig tradition. Den tradition vi i dag kender som Oktoberfest – verdens største ølfestival med flere millioner gæster, der hvert år afholdes i München.

Videnskab.dk dykker ned i festivalens historie med 'fun facts' om ølbryg, det traditionelle tøj, kødfulde egnsretter og indblanding fra en tysk diktator.

Øllet trumfede sporten

Kronprins Ludwig, der senere blev kong Ludwig den Første af Bayern, var meget interesseret i sport.

»Derfor skulle der selvfølgelig være hestevæddeløb til hans bryllup,« forklarer Jens Erik Mogensen, der er lektor i tysk sprog og kultur på Københavns Universitet.

Hestevæddeløbet var en fast del af Oktoberfest-fejringen op gennem 1800-tallet, men i 1960 blev hestene udfaset.

I stedet kom festen, ifølge et studie fra 2017, hovedsageligt til at handle om underholdning, mad og drikke – særligt øl.

Og lad os da lige blive konkrete i forhold til Oktoberfestens hovedingrediens, nemlig øllet. Også her er festivalen præget af stor respekt for historie og traditioner.

Der serveres nemlig kun seks officielle lokale øl: Augustiner, Paulaner, Spaten-Franziskaner, Ochsenbraterei, Löwenbräu, Hacker-Pschorr og Hofbräu, lyder det fra Jens Erik Mogensen.

»Du kan ikke bede om en Carlsberg eller Tuborg,« siger han.

Det smalle udvalg er dog af høj kvalitet og altså fra Bayern, der har en lang og stolt tradition for at brygge skummende pilsner og hvedeøl.

»Det var gamle munke, der boede på klostre, der startede med at brygge øllen og eksperimentere med forskellige smage,« forklarer Søren R. Fauth, der er lektor i tysk kultur på Aarhus Universitet.

»Bayern er senere blevet verdenskendt for deres øl, for eksempel Paulaner, som du både kan få som ’ein dunkles oder ein helles Weißbier’ altså en mørk eller lys hvedeøl,« tilføjer han.

Sløjfe på bayersk kjole viser, om man er single

Men Oktoberfest handler om mere end hvedeøl, pilsner og lager. Lige siden 1800-tallet har der været fest og flirt i luften.

Tilbage i 1800-tallet var festivalpladsen fyldt med mænd klædt i korte brune læderbukser med seler og fine hatte.

De deltog i kraftprøver såsom slag med hammer eller kølle, mens kvinderne stod og så på iført grønne og røde kjoler, der var bundet sammen i livet af snører i et stramt korset.

»Mændene bar lederhosen, og kvinderne havde en bayersk kjole på, der hedder en dirndl. Det bærer mange festivalgæster faktisk også i dag,« forklarer Jens Erik Mogensen.

Dirndl-kjolen havde dog en detalje, der bar på en slags kode, som de fleste i dag ikke kender til.

Kjolen havde nemlig en sløjfe på brystet, hvis placering markerede om en kvinde var single eller optaget, uddyber kulturhistorikeren.

»Hvis man var i et forhold, satte man sløjfen til højre, men hvis man var single og klar til at møde en ny, blev den sat til venstre. Hvis hun satte den i midten, betød det, at situationen var ’kompliceret’,« fortæller Jens Erik Mogensen.

Schnupf og pølse

Udover en helt særlig dresscode er Oktoberfest også kendetegnet ved specifikke egnsretter, der blandt andet er beskrevet i et studie fra 2020.

»Jeg tror, det er svært at være vegetar eller veganer til Oktoberfest. Der er virkelig meget kød,« lyder det fra Jens Erik Mogensen.

Man kan eksempelvis få ’Schnitzel’, ’Bratwurst’ og ’Hendl’, der betyder en halv grillkylling. Derudover byder festivalens madtelte på ’Brotzeit’, der er en tallerken med forskellige oste og pølse og ’Auszogne’, som er små søde kager.

»Og så er der tradition for at tage snustobak eller ’Schnupf’, som det hedder på tysk. Det er vist blevet moderne igen mange steder,« fortæller Jens Erik Mogensen.

Hitler hijackede festivalen til propaganda

I en særlig periode af historien var det dog hverken dirndl-kjoler eller bratwurst, der løb med opmærksomheden, hvis man var gæst til Oktoberfest.

I stedet kunne man se mænd i grønne uniformer, der flagede med et soltegn, der senere skulle markere en meget mørk tid i verdenshistorien.

I 1936 blev festivalen nemlig brugt som propaganda af Adolf Hitler.

Han bad en række af sine nazistiske tilhængere deltage i festivalen og flage med hagekors. I 1938 fik han endda omdøbt festivalen til at hedde ’Den store tyske folkefest’.

»Det var på en måde absurd, fordi Adolf Hitler var kendt for aldrig at røre alkohol. Men det her var en måde, hvor han kunne sprede de nazistiske budskaber til mange tyskere samlet på ét sted,« forklarer Jens Erik Mogensen.

Under 2. Verdenskrig blev Oktoberfest med det nye navn ’Den store tyske folkefest’ aflyst. Men heldigvis genopstod festivalen igen efter krigen – uden nazisme.

»Det blev aldrig til den nazistiske festival, som Hitler havde håbet på,« fortæller Jens Erik Mogensen.

I stedet blev Oktoberfest en begivenhed, som i dag samler mennesker fra hele verden, der mødes for at nyde bayerske øl og traditioner i 16 dage.

Ud over kraftøvelser som hammer- og kølleslag kan man til Oktoberfest opleve karruseller, parader, tysk schlagermusik, dans og pretzels. Og så kan man selvfølgelig bestille ’ein Maß Bier’ (en hel liter øl).