Både Mads og Muhammed drømmer om ægteskab og børn

Der er flere forskelle på majoriteten af danske unge og unge med anden etnisk baggrund.

Eksempelvis har de to grupper forskellige alkoholvaner, og de får deres seksuelle debut på helt forskellige tidspunkter i livet.

Men samtidig er de slående ens i forhold til, hvad de ønsker sig i fremtiden: De vil giftes og have børn.

Sagt på en anden måde vil de unge, både med og uden indvandrerbaggrund, have en ægtefælle for livet og leve i en kernefamilie med flere børn. Det viser tal fra en ny SFI rapport.

»Selvom vores undersøgelse viser, at der er nogle forskelle på unge med og uden indvandrerbaggrund, er det væsentligt at fremhæve, at der også er ligheder. Eksempelvis i forhold til, at de drømmer om ægteskab og børn,« siger Anika Liversage, der er hovedforfatteren bag rapporten og seniorforsker hos SFI.

Resultaterne bryder med ideen om, at kernefamilien er ved at uddø.

Unge savner tryghed

De unges ønske om en traditionel familie kan skyldes, at de unge savner tryghed i en hverdag, der er presset af krav om uddannelse og job, mener Bolette Moldenhawer, der forsker i pædagogisk sociologi på Københavns Universitet.

Hun har ikke deltaget i undersøgelsen, men har læst og kommenteret rapporten, der er en sammenfatning af en undersøgelse af 4.000 danske 18 årige, der har været fulgt siden 1995, og omkring 900 spørgeskemabesvarelser fra danske minoritetsunge i samme aldersgruppe med baggrund i 118 forskellige lande.

Bolette Moldenhawer mener, at rapporten fra SFI overordnet giver et godt overblik over de unges problemer og værdier i Danmark på tværs af etnicitet. Dog er der også nogle væsentlige problemer, som rapporten ikke tager højde for.

»Der er mange tal i rapporten, men ikke nok tekst og analyse til at forklare dem. Derudover er det problematisk at tage en undersøgelse af 4.000 danske unge, som man har fulgt siden 1995 og sammenligne dem med minoritetsunge, der har svaret på omkring 900 skemaer,« siger hun.

På den måde bliver de unge majoritetsdanskeres norm nemlig udgangspunktet for undersøgelsen, hvilket ikke giver den mest nuancerede analyse, uddyber Bolette Moldenhawer.

Anika Liversage anekender, at der er behov for flere analyser, men mener dog, at rapporten giver nogle vigtige data, der kan udgøre grundlaget for en faktabaseret debat om unge i Danmark.

»Nu har vi endelig en rapport med nogle tydelige tal i stedet for at vi bare skal gætte os til, hvordan det forholder sig,« siger hun.

\ Læs mere

Unge udkantsdanskere uddanner sig - og knuser hjemstavnen

De unge vil det livslange ægteskab

I rapporten er de unge med og uden indvandrerbaggrund blandt andet blevet spurgt til, hvad de forventer af deres fremtid, når det gælder familie.

Her svarer begge grupper i overvejende grad, at de ønsker et livslangt ægteskab med den samme partner.

• Mellem 74 og 88 procent udtrykker, at de ønsker at leve med én fast partner gennem livet.
• Og mellem 80 og 93 procent af dem kan se sig selv blive gift, står der i rapporten.

Dog er der en marginal forskel i troen på, om ægteskabet kan holde hele livet. Majoritetsdanskerne tvivler i højere grad på tosomhedens holdbarhed end minoritetsdanskerne.

Forskellen skyldes sandsynligvis de unges erfaringer, mener Bolette Moldenhawer, der har læst rapporten.

»Mange af majoritetsdanskerne har oplevet at være børn i skilsmissefamilier. Det er der også nogle med indvandrerbaggrund, der har, men årsagerne har ofte en helt anden alvorlig karakter. Det kan være, at far er flygtet fra en krig og har PTSD, hvilket gør det umuligt for mor at holde forholdet ud. Der skal altså ofte mere til, før man bliver skilt i eksempelvis muslimske kulturer,« forklarer hun.

\ Læs mere

Unge med indvandrerbaggrund er splittede mellem to liv

Majoritetsdanskere vil have to børn, etniske unge vil have fire

Udover at de unge ønsker et monogamt forhold og en ring på fingeren, vil de også have børn.

Omkring 90 procent af de unge på tværs af etnisk baggrund forventer at få børn engang i fremtiden, fremgår det af rapporten.

Blandt majoritetsdanskere er der enighed om, at to børn er det ideelle antal, hvorimod flere etniske unge ønsker fire børn eller mere.

Igen skyldes nuanceforskellen i drømmen om kernefamilien, at de unge trækker på deres eget familiemønster, vurderer Bolette Moldenhawer.

»Den her forskel handler om, hvorvidt man er vokset op i en familie med flere søskende. Mange unge med anden etnisk baggrund kommer fra større familier og har haft mange søskende. Derfor ønsker de det også selv. Nogle gange er det også modsat: ’Jeg var enebarn, så dét skal jeg bare aldrig igen’, er der nok også nogle, der vil tænke,« siger hun.

»Vi henter styrke i familien«

De unges generelle ønske om børn og det at leve i monogame og livslange ægteskaber bryder med vores forestilling om det moderne samfund, hvor kernefamilien er i opløsning, påpeger Bolette Moldenhawer.

»Resultaterne kan ses i sammenhæng med, at de unge skal indrette sig i et liv, hvor det gælder om at få en uddannelse, komme ud på arbejdsmarkedet og tjene penge. Der er nogle usagte normer om det gode liv, og hvordan du skal indrette dig, der presser de unge. Derfor tænker de måske, at familien er den base, der skal give dem tryghed og opbakning til at kunne klare presset,« siger hun og slutter:

»Det kan også være, at de unge i dag ønsker at komme tilbage til nogle mere traditionelle værdier, hvor livet er stabilt og overkommeligt.«

\ Læs mere

Unge indvandrere bruger webcam og sms til at finde en ægtefælle