Athens ældste flådeanlæg fundet af dansk arkæolog
Et hold af græske og danske arkæologer med danske Bjørn Lovén i spidsen har fundet resterne af en af Athens første flådebaser. Grundlagt i den græske guldalder var flåden grundstenen i forsvaret af verdens første demokrati. Se billeder og video.

Danske arkæologer fra Københavns Universitet har i samarbejde med græske kolleger fundet 2.500 år gamle rester af Athens første flådebase.

Basen, der blev grundlagt i 493 f.v.t., var et af de største bygningsværker i verden på det tidspunkt og spiller en helt central rolle i opbygningen og forsvaret af det græske imperium – der ofte kaldes demokratiets vugge og grundstenen i den vestlige verdens kultur.

»Vi har fundet de flådebaser, som husede den første græske flåde i Mounichia-havnen i Piræus, der er Athens havneby. De skibe, der har kæmpet ved Salamis i 480 f.v.t., har med stor sandsynlighed ligget der,« siger Bjørn Lovén, der er lektor i klassisk arkæologi på Københavns Universitet.

Du kan se billeder af fundet i galleriet ovenfor.

Søslaget ved Salamis mellem grækerne og perserne er en helt central begivenhed i det tidlige græske demokratis historie. Var det gået anderledes, end det gjorde, kunne verden have set helt anderledes ud i dag. Men mere om det senere.

Fisker gav det afgørende tip

Kunstnerisk rekonstruktion af skibshus i Mounichia-havnen, hvor danske Bjørn Lovén og hans team har fundet rester af Athens første flådebase. (Illustration: Yiannis Nakas).

Bjørn Lovén og hans folk gjorde fundet allerede i 2010, og det er netop blevet beskrevet i en populærvidenskabelig artikel på udgravningssponsoren Carlsbergfondets hjemmeside.

Fundet skete som et led i Zea Harbour Project, der var en stor udgravning af Athens flådeanlæg med de tre havne Zea, Kantharos og Mounichia i Piræus og foregik fra 2001 til 2012.

Eftersøgningen i Mounichia blev besværliggjort af, at fundstedet i dag både er en fiskeri- og lystbådehavn. Arkæologerne havde både skannet og undersøgt havnen flere gange uden held.

»Havnebunden er en jungle af gamle ankre, ankerkæder, reb og andet affald, og sigtbarheden er helt ned til 20 centimeter under vandet på de fleste dage,« fortæller Bjørn Lovén.

Men arkæologerne stødte en dag på en gammel fisker, Mitsakos, som kunne berette noget interessant.

Spektakulære og monumentale bygninger

»Han fortalte, at han som barn havde siddet på en antik søjle midt ude i havnen og fisket med sin fiskestang. Det lød vildt, men han kunne pege stedet ret nøjagtigt ud,« fortæller Bjørn Lovén.

To marinarkæologer blev sendt ned i vandet efter Mitsakos’ anvisninger.

»Og de kom altså op igen med strålende øjne og store smil. Søjlen havde de ikke fundet, men levn fra to søjlegange og en mur fra hvad der tydeligvis havde været skibshuse,« beretter Bjørn Lovén.

I alt har Bjørn Lovén og hans hold fundet rester af seks skibshuse, der har huset trierer, navnet på de specielle græske krigsskibe. Baseret på potteskår og kulstof-14-datering af et stykke træ, der lå inde i fundamentet til en søjlegang, kan fundet dateres til cirka 520-480 f.v.t.

»Bygningerne har været spektakulære og monumentale. Funderingerne under søjlerne er 1,4 gange 1,4 meter brede, op mod syv-otte meter høje og 50 meter lange,« siger Bjørn Lovén.

Giver en vigtig indsigt

Poul Pedersen, der er klassisk arkæolog og professor emeritus i klassiske studier på Syddansk Universitet, er begejstret over fundene i Piræus.

»Skibshusene og havnene i Piræus er nogle af de største bygningsanlæg i det klassiske Grækenland.

Byggeprojektet på havnen kan i omfang og omkostninger sammenlignes med byggerierne på Akropolis,« siger Poul Pedersen, der selv har besøgt udgravningerne.

»Det er et stort og flot projekt. Især skibshusene, hvoraf der byggedes flere hundrede i området, spiller en vigtig rolle i opbygningen af Athens styrke, og fundene i Piræus giver en vigtig indsigt i den athenske historie,« siger Poul Pedersen.

Flåden blev skabt trods modstand

Kunstneren Yiannis Nakas' bud på, hvordan en af Athens tidligste flådebaser kan have set ud fra søsiden.

Den athenske flåde blev grundlagt i årene omkring 482 f.v.t. og befæstningen af Piræus i 493 f.v.t.

Drivkraften var den græske statsmand, Themistokles, der efter en række erobringsforsøg fra perserne indså, at evnen til at føre krig til søs var afgørende for den Athens og andre græske staters overlevelse.

»Themistokles er en af de helt store personligheder i græsk historie, ja, faktisk i verdenshistorien. Han bliver overbevist om, at Athens fremtid ligger på havet. Landadelen kæmper imod at bruge penge på skibe og flådeanlæg, men han får overbevist folkeforsamlingen,« beretter Bjørn Lovén.

Trods modstanden lykkedes det ham at få sat opførelsen af den befæstede havn i Piræus i gang samt produktionen af op mod 200 trierer, blandt andet ved at bede Oraklet i Delfi om råd.

»Han får det belejlige svar: ’Kun mure af træ vil beskytte jer og jeres børn’, og det tolker Themistokles som skibe,« fortæller Bjørn Lovén.

Skibene skulle beskyttes mod vand og sol

Flådeanlægget i Piræus har været et imponerende syn for 2.500 år siden. Med befæstede mure rundt om anlægget og med kolossale skibshuse til triererne.

Skibene blev nemlig trukket på land, når de i længere tid ad gangen ikke var i brug.

»De lå i en slags stor hangar. Træ bliver hurtigt ædt af pæleorm i Middelhavet, og træskibene kunne ikke som andre skibe på den tid få en blykappe på, fordi de skulle være lette, så de kunne være mest muligt manøvredygtige,« siger Bjørn Lovén.

Men på land skulle de også beskyttes mod naturen.

»Den kraftige sol ville hurtigt tørre dem ud, og derfor lå de altså i disse skibshuse med tegltag. Man regner med, at der skulle 140 mand til at trække en triere op,« siger Bjørn Lovén.

Det afgørende søslag ved Salamis

I 480 f.v.t. angriber perserne igen. Athen brændes af, men det afgørende slag kommer netop til at stå til søs i strædet mellem det græske fastland og øen Salamis.

Grækerne vinder, og det athenske demokrati består. Men havde grækerne ikke haft en stærk flåde og dermed tabt slaget, var Grækenland blevet underlagt perserne, og så kunne verden have set helt anderledes ud i dag, mener Bjørn Lovén.

»Flåden bliver magtgrundlaget for hele det athenske demokrati, der gør Athen til hovedstaden i et stærkt imperium. Det 5. århundrede f.v.t kaldes for Athens guldalder og er en af de vigtigste perioder i verdenshistorien. Her blomstrer kunst, videnskab og demokrati – her grundlægges den moderne civilisation,« siger arkæologen.

Athens første flåde sikrede athenæerne dominans i to århundreder efter søslaget ved Salamis blev vundet. (Video: Københavns Universitet)

Flåden sikrer athensk dominans i to århundreder

»Flåden var med til at sikre athensk dominans i to århundreder, og havnene i Piræus er med til at grundlægge en økonomi, der gør Athen og dets allierede rige,« siger Bjørn Lovén, der lige nu er ved skrive en bog om fundet, der efter planen skal udkomme i 2017.

Poul Pedersen er enig.

»Det er helt afgørende, at det lykkes at slå perserne, som udgør verdens største imperiemagt på det tidspunkt, i slaget ved Salamis. De fortsætter med at bygge, og flåden bliver Athens vigtigste politiske middel i mange år fremover,« siger Poul Pedersen.

Nyheden om fundet af den antikke havn i Mounichia har også fået international opmærksomhed - blandt andet i den israelske avis Haaretz.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.