At sidde i kørestol mindsker chancerne for en jobsamtale

Det kan være en lang og sej kamp for alle at søge arbejde. Men for personer, som sidder i kørestol, kan det være ekstra svært at komme i betragtning til et job, man ellers er kvalificeret til.

Ny forskning viser, at kørestolsbrugere bliver frasorteret i rekrutteringsprocessen.

De fleste arbejdsgivere vil nok sige, at de ansætter den bedst kvalificerede ansøger til jobbet. Men hvad sker der, hvis arbejdsgiverne modtager to sammenlignelige ansøgninger, hvoraf den ene er fra en kørestolsbruger?

Fra tidligere undersøgelser ved vi, at størstedelen af danske arbejdsgivere er enige i, at de har en social forpligtelse til at ansætte personer med handicap på arbejdspladsen. Betyder det så, at de to sammenlignelige ansøgere bliver vurderet ens?

Netop det, har jeg undersøgt igennem et felteksperiment, og for første gang foreligger der dokumentation for, hvordan ansøgere med og uden handicap reelt vurderes af arbejdsgiverne.

I felteksperimentet har fiktive kandidater søgt opslåede jobstillinger på danske arbejdspladser, og det har derigennem været muligt at teste, hvilke ansøgere som tilbydes en jobsamtale.

Resultatet af felteksperimentet viser, at chancerne for at blive tilbudt en jobsamtale, er markant lavere, hvis ansøgeren skriver, at vedkommende sidder i kørestol.

Mød de opdigtede kandidater

Jeg konstruerede to mandlige og to kvindelige ansøgere: Rasmus, Mathias, Camilla og Julie, som på papiret har ens kvalifikationer.

Julie og Mathias nævner dog i både ansøgning og CV, at de er kørestolsbrugere. Camilla og Rasmus nævner ikke et handicap.

De fire ansøgere har søgt 600 opslåede stillinger inden for økonomi, HR, IT og sekretærjobs. Alle 600 opslag er blevet søgt af to fiktive ansøgere, enten af Julie og Camilla eller af Rasmus og Mathias.

De to ansøgere er ens på køn, alder, etnicitet, uddannelse, erhvervserfaring, frivilligt arbejde og personlige karakteristika.

De fiktive ansøgere søgte kun jobs, som ud fra jobbeskrivelsen kunne varetages af en kørestolsbruger.

Tilbud om jobsamtale

Mens 17 procent af arbejdsgiverne tilbød Camilla og Rasmus – som ikke nævner et handicap – en jobsamtale, var det kun 7,7 procent af arbejdsgiverne, som inviterede Julie og Mathias – som er kørestolsbrugere – til en jobsamtale.

Resultatet dokumenterer en stærk sammenhæng mellem ikke at modtage en invitation til en jobsamtale og at være kørestolsbruger.

For at kunne retfærdiggøre, at det netop er kørestolen, som har betydning for, hvorvidt ansøgeren bliver tilbudt en jobsamtale eller ej, er øvrige faktorer så vidt muligt holdt konstante.

Det gælder både i forhold til ansøgerens køn, etnicitet, alder, adresse samt uddannelse og erhvervserfaring.

For at undgå at arbejdsgiverne opdagede, at de to ansøgninger var ens, og eksperimentet dermed ville blive afsløret, var ordlyden forskellig i de to ansøgninger, og både ansøgning og CV havde to forskellige grafiske design.

Til hvert opslag er det tilfældigt, hvilken ansøgning (ordlyd og grafik) som nævner handicappet, ligesom det er tilfældigt, om det er kørestolsbrugeren eller ansøgeren uden handicap, som sendte ansøgningen først.

Det er altså ikke en tilfældighed, at kørestolsbrugeren modtager under halvt så mange invitationer til jobsamtaler som ansøgeren uden handicap.

Utilgængelige for kørestolsbrugere

En tidligere undersøgelse har vist, at omkring halvdelen af alle arbejdsgivere vurderer, at deres arbejdsplads er utilgængelig for en kørestolsbruger.

Hvis en arbejdsgiver vurderer, at arbejdspladsen ikke er tilgængelig for en kørestolsbruger, kan det måske forklare, hvorfor de ikke har inviteret vedkommende til en jobsamtale.

Derfor blev alle arbejdspladser besøgt på Google Street view, inden den opslåede stilling blev søgt, for at vurdere, hvorvidt en kørestolsbruger kunne komme ind i bygningen.

101 arbejdspladser blev på den måde vurderet som helt utilgængelige for kørestolsbrugere og udgik derfor af undersøgelsen. De 101 jobopslag blev erstattet af andre jobopslag.

På de 600 arbejdspladser, hvor de fiktive ansøgere søgte jobs, burde en kørestolsbruger altså kunne komme ind i bygningen.

Trapper, smalle døre og mangel på handicaptoiletter

Til trods for at alle arbejdspladser er besøgt på Google Street view, kan en del af forklaringen på den store forskel stadig skyldes utilgængelige arbejdspladser.

Der kan eksempelvis være mange indendørstrapper, manglende handicaptoilet eller smalle døre, som gør, at arbejdsgivere oplever, at det er umuligt at ansætte en kørestolsbruger.

På den ene side kan arbejdsgivere vurdere sådan, enten fordi de ikke har tilstrækkelig viden om, hvor mobil en kørestolsbruger er og derfor – måske fejlagtigt – vurderer arbejdspladsen som utilgængelig, eller fordi det simpelthen ikke er muligt at installere enten lift eller handicaptoilet i bygningen.

På den anden side er arbejdsgiverne også forpligtede til at tilpasse arbejdspladsen, så den er tilgængelig for alle.

Udgifter forbundet med tilpasningerne må dog ikke udgøre ’en uforholdsmæssig stor byrde’ for arbejdsgiveren (bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. LBK nr 1001 af 24/08/2017, 2008).

I så fald kan arbejdsgiverne søge om økonomisk kompensation til arbejdspladsindretning.

\ Læs mere

Personer med handicap kan hjælpe med at løse manglen på arbejdskraft

Etiske overvejelser i felteksperimenter

Et felteksperiment indebærer, at arbejdsgiverne i eksperimentet ikke er bevidste om deres deltagelse.

Det er altså vigtigt, at arbejdsgiverne ikke på forhånd er gjort bekendt med, at de to ansøgere, som ligner hinanden, i virkeligheden er fiktive.

I så fald havde det ikke være muligt at undersøge, hvordan arbejdsgivere reagerer på bestemte ansøgninger.

Denne type forskningsdesign rejser naturligvis nogle etiske spørgsmål.

• De danske arbejdsgivere, som er blevet en del af eksperimentet, har brugt tid og ressourcer på at læse og vurdere to ansøgninger.
• Nogle har sågar inviteret en eller to ansøgere til samtale og derefter modtaget et afslag på samtalen.

Det er forståeligt, at det kan være frustrerende at blive involveret i et eksperiment uden at have givet samtykke til deltagelsen. Samtidig må vi også konstatere, at det ikke havde været muligt at foretage denne undersøgelse på anden vis.

Felteksperimenter er en anerkendt forskningsmetode, som dog bør overvejes grundigt, inden den tages i brug. Dette projekt følger principperne i The Danish Code of Conduct for Research Integrity.

Alle oplysninger om arbejdspladser og personer, som indgår i undersøgelsen, behandles fortroligt.

Reaktionerne på felteksperimentet blandt de involverede arbejdsgivere har generelt været positive, og mange arbejdsgivere anerkender, at undersøgelsen ikke kunne foretages på anden vis.

Enkelte arbejdsgivere har dog påpeget det etiske aspekt i undersøgelsen, og dette bør naturligvis adresseres.

Trods mangel på arbejdskraft, bliver kørestolsbrugere frasorteret

Problemet med den store forskel i invitationer til jobsamtaler er, at personer, som sidder i kørestol, bliver frarøvet muligheden for at komme i job og på den anden side, at virksomhederne går glip af kompetent arbejdskraft.

Særligt i en tid som nu, hvor arbejdsmarkedet i høj grad mangler arbejdskraft, kan personer med handicap være en ressource for arbejdsgiverne.

Desuden demonstrerer resultatet en forskelsbehandling af kørestolsbrugere på det danske arbejdsmarked, selvom det ikke har været lovligt at forskelsbehandle på baggrund af handicap siden 2005.

Der er en betydelig forskel i antallet af invitationer til jobsamtaler, som Julie og Mathias, der er kørestolsbrugere, modtager, og antallet af invitationer Camilla og Rasmus, som ikke nævner et handicap, modtager.

Når en ansøger nævner at være kørestolsbruger, modtager vedkommende under halvt så mange invitationer til en jobsamtale.

Det til trods for, at ansøgeren allerede er i beskæftigelse og udfører en lignende jobfunktion. Det er også til trods for, at vedkommende har de samme kompetencer som ansøgeren uden et handicap.

Der kan være forskellige forklaringer på, at ansøgeren uden handicap tilvælges til fordel for kørestolsbrugeren, men uanset forklaring dokumenterer det statistiske materiale, at der sker en forskelsbehandling.

\ Læs mere

Er diskrimination altid moralsk forkert?