De fleste kan lide at grine.
Det er ikke kun underholdende og med til at styrke de sociale bånd, men det får os også til at føle os godt tilpas.
Når vi griner af noget, vi finder morsomt, udskiller vores krop lykkestoffer.
Dopamin frigives i hjernen, hvilket har en opløftende virkning, og endogene opioider kan give os en følelse af eufori.
Det er dog langt fra altid, at vi griner af de samme ting.
Særligt på tværs af landegrænser, kan det være svært at afkode humor, og tage del i den. Det, der får andre til at græde af grin, kan efterlade os selv uforstående.
Hvis du vil have syn for sagn, så prøv blot at se klip fra forskellige landes udgaver af Amazon Prime-programmet ‘LOL: Den der ler sidst’.
Her konkurrerer kendte komikere om at få hinanden til at grine, alt imens de selv skal forsøge at holde masken.
Og det er bestemt ikke de samme ting, der får deltagerne til at grine, i de forskellige versioner.
Jeg er forsker i humor, og det er ikke tilfældigt, hvorfor vi ikke griner af de samme ting – det hænger i høj grad sammen med vores kultur og værdier som folkefærd.
Urinpletter på underbukserne eller oldbritisk celebrity crush?
I den danske udgave af LOL griber komikerne straks til tabu og grænseoverskridelse.
Allerede i konkurrencens første minut i første sæson river komiker Tobias Dybvad bukserne af og afslører en urinplet på sine underbukser.
Det er et tydeligt eksempel på en grænseoverskridelse, der kan virke frastødende.
Men når vi griner af det, er det fordi vi fortolker det som en godartet grænseoverskridelse, vi ikke behøver bekymre os om.
\ LOL: Viser humoren i 30 forskellige lande
Programmet blev oprindeligt udviklet i Japan, men siden har 30 forskellige lande produceret deres egne nationale udgaver af konceptet. Hvert lands udgave giver et unikt indblik i de særlige greb og teknikker, som komikerne her har udviklet og finpudset over årene for at få deres respektive landsfæller til at grine.
Vores grin signalerer, at 'alt er okay' – og i samme øjeblik udskiller vores hjerne de opløftende og euforiserende stoffer, der belønner os for at være med.
Grænseoverskridelserne i det danske LOL er voldsomme og vedholdende.
Der bliver gjort seksuelle tilnærmelser. Emner som død og vold går igen. Komikerne går helt tæt op i ansigtet på hinanden for at fremprovokere latter.
Til sammenligning er den britiske udgave af programmet en noget mere afdæmpet affære. Her er komikerne bedst, når de tørt leverer hurtige, vittige bemærkninger eller bevæger sig ud i ironiske, absurde digressioner.
Eksempelvis leverer én komiker en overlagt tør og kedelig hyldesttale for en velgørenhedsorganisation, der redder nødstedte til søs.
Også her gør komikeren altså noget forkert for sjov, men overtræder normerne noget mere underspillet og subtilt, nemlig ved at være kedelig, når det forventes, man skal være sjov.
Kvikke bemærkninger med en lignende absurd og ironisk energi er der mange af. Eksempelvis svarer en anden komiker på spørgsmålet om sit ‘celebrity crush’ uden tøven den oldbritiske dronning Boudicca.
Disse forskelle er sigende. Både danskere og briter er stolte af vores humor som folkefærd, og i begge lande oplever vi ofte, at udlændinge ikke helt forstår den.
Men de specifikke måder, vores humor bliver misforstået på, siger meget om vores respektive kulturer.
Danskernes grænseoverskridende humor udtrykker lighed og tillid
Danmark er et meget lille og forholdsvist homogent land.
Historisk set har vores samfund været præget af politisk stabilitet, en stærk foreningskultur og relativ lighed. Måske er det netop derfor, vi i dag regnes for verdensmestre i tillid.
I ligeværdige relationer med meget tillid kan vi tillade os at være friere, mere grænseoverskridende og endda fornærmende i vores humor.
\ Serie: Sundhedskløften

Vi lever længere, flere har kroniske sygdomme, og mental mistrivsel er et stigende problem.
Det er fælles for både Danmark og Storbritannien, der også begge har skattefinansierede sundhedsvæsener.
Så hvad kan vi lære af hinanden?
Det forsøger vi at komme nærmere i denne serie, hvor du blandt andet kan blive klogere på, hvordan danskerne kan spise markant mere sukker, mens briterne stadig er mest overvægtige, eller hvordan vi regulerer vores fælles ’dårlige vaner’ som øl og gambling.
Du kan også læse om cykelkultur, vores forhold til kroppe og nøgenhed, faldende fertilitetsrater, sperm-industrien og præventionsvaner, sundhed i fængsler og støjforurening.
Find alle udgivne artikler i serien her.
Serien er et samarbejde mellem The Conversation UK og Videnskab.dk, og alle artikler er skrevet af danske og britiske forskere, som vil gøre os klogere på Danmarks og Storbritanniens forskellige forhold til sundhed, sygdom, trivsel og hverdagsliv.
Det ses eksempelvis i den form for drilleri, man ofte finder mellem mennesker, der kender hinanden godt: Når man har et godt forhold, kan man være grov over for hinanden for sjov, fordi begge parter ved, at der ikke ligger nogen ond hensigt bag.
Da Danmark er præget af en høj grad af generel social tillid, er grænserne for, hvad man generelt kan lave sjov med, ofte bredere, og humoren derfor mere grænseoverskridende.
Som forskeren Lita Lundquist har dokumenteret, fortæller udlændinge, der arbejder sammen med danskere, ofte at de bliver chokerede eller stødte over de emner, danskere finder det passende at joke om på arbejdspladsen, og over de ting, der bliver sagt til dem i sjov.
Når dansk komik undslipper vores kulturelle boble herhjemme, skaber det ligeledes ofte forargelse i udlandet.
Tag eksempelvis sidste års sketch om Grønland fra DR’s ‘Tæt på Sandheden’, for ikke at glemme Muhammed-tegningerne, et satirisk projekt der udløste den største internationale krise i nyere dansk historie.
Vores frie og grænseoverskridende humor er med rette en kilde til stolthed for mange danskere, idet den afspejler en kultur med stor lighed og tillid.
Men humoren kan altså også have en bagside, når vi ikke er opmærksomme på, at mennesker fra andre kulturer kan have andre grænser, og ikke deler vores kulturelle forudsætninger.
Britisk humor er tør, vittig og mere velopdragen
Britisk humor udspringer af en kultur, hvor formalitet og selvbeherskelse spiller en større rolle.
Historisk set har britisk kultur været enormt optaget af klasseforskelle og klassemarkører. Den dag i dag lægger briterne større vægt på korrekt opførsel og gode manerer.
Det afspejler sig i de træk, man ofte forbinder med britisk humor. I stedet for at være vild og grænseoverskridende, er den underspillet og tør.
Selvom Storbritannien bestemt også har komikere, der er kendt for at fortælle grove og stødende vittigheder, såsom Jimmy Carr, er målet i britisk humor oftere vid end bid, kvikhed frem for frækhed.
Briter er kendt for at være stolte af deres egen særlige, underspillede og subtile form for ironi, som andre nationer skulle have svært ved at afkode.
Mens danskere er stolte af den grove og til tider grænseløse humor, så betragter briter det altså omvendt som et kvalitetsstempel, at deres humor er for sofistikeret til, at alle kan følge med.
Forskning giver i nogen grad briterne ret i, at deres brug af ironi er et særkende.
I et videnskabeligt humorstudie fandt britiske deltagere klip fra britiske komedieserier betydeligt sjovere end amerikanske deltagere gjorde, og forskellen syntes netop at skyldes, at amerikanerne ikke i samme grad værdsatte klippenes ironiske og sarkastiske elementer.
Scenerne fra LOL er et glimrende eksempel på, hvordan humor således hænger tæt sammen med kultur.
Selvom humor aktiverer de samme mekanismer i hjernen hos os alle, afspejler vores latter stadig de normer, værdier og måder at se verden på, som vi er vokset op med.
Denne artikel er en del af serien Sundhedskløften / The Health Gap, der er et samarbejde mellem Videnskab.dk og The Conversation, hvor artiklen er publiceret i en engelsk version. Den er oversat til dansk af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
Laughter and its role in the evolution of human social bonding
Humor Modulates the Mesolimbic Reward Centers
Danish humor in cross-cultural professional settings: linguistic and social aspects
Watching the English : the hidden rules of English behaviour
“We are not amused”. The appreciation of British humour by British and American English L1 users

































