Superhelte har aldrig haft mere travlt på film end indenfor de sidste to år, fortæller filmforsker Emily Bakola.
Film om X-men, Batman, Hulk, De Fantastiske Fire, Iron Man og Watchmen er sprøjtet ud af Hollywood på det seneste.
Men med den renæssance superheltene har oplevet på film i det nye årtusind, har genren også undergået forandringer.
»Hollywood har altid skabt tryghed i konflikter; der er en klar skurk, og det gode vinder. Men måden at se film på er ændret efter 9/11, for når virkeligheden overgår fiktionen i grufulde scenarier, bliver fiktion og virkelighed sløret i publikums øjne. Virkeligheden trænger sig på, så selv tegneserier ikke længere kan få lov til bare at være fiktion,« fortæller Emily Bakola.
Videnskab.dk talte med den græske filmforsker under hendes besøg på Københavns Universitet for nylig, hvor hun forelæste om sin forskning i amerikanske superheltefortællinger efter 11. september, og hvordan Hollywood har blandet sig i diskussionen om krigen mod terror siden 2001.
Den impotente helt
Ordet 'helt' eller på engelsk 'hero' kommer af det græsk ord 'hērōs', som betyder beskytter eller forsvarer, forklarer Emily Bakola. Helte er traditionelt kendetegnet ved integritet, en høj moral og andre gode egenskaber, og de arbejder for det fælles bedste.
\ Fakta
VIDSTE DU
DEUS EX MACHINA
'Deus ex machina' er græsk og betyder 'Gud ud af maskinen'. Begrebet blev opfundet af filosoffen Aristoteles i hans lærebog om dramatik, som var verdens første litteraturteori.
Ifølge Aristoteles var 'Deus ex Machina' en slags sidste udvej, hvis forfatteren har 'skrevet sig op i et hjørne' og ikke ved hvordan helten skal klare den.
Så kan forfatteren bare hejse en skuespiller i gudekostume ned på på scenen (hejseværket gør det ud for 'maskinen') som kan klare alle problemerne.
I dag bruges begrebet om alle slags fænomener der redder helten i en fortælling i sidste øjeblik.
Men ifølge Emily Bakola er superhelterollen blevet redefineret efter 11. september.
Gennem sit case-studie af de to nyeste Batman-film; 'Batman Begins' og 'The Dark Knight', har hun observeret hvordan Batman er blevet degraderet til en form for tragisk græsk helt; en ineffektiv, impotent helt, der ikke kan beskytte og forsvare.
»Publikum er vant til at helten og heltinden overvinder alskens katastrofer og ekstreme situationer; de besejrer det onde og bliver reddet i sidste øjeblik. Men efter 11. september virker det som, at et af de mest brugte tricks i superheltefortællinger, 'deus ex machina' (se boks), ikke rigtig kan bruges længere,« forklarer Emily Bakola.
Batman er blevet til en tragedie
»I den seneste Batman-film 'The Dark knight' dør karakterne Harvey Dent og Rachel Dawes, Batmans udkårne, begge en forfærdelig død, selvom Batman prøver at redde dem, og mange giver ham skylden for tragedien,« eksemplificerer filmforskeren.
Til sammenligning genopliver Superman Lois Lane i den første 'Superman'-film fra 1978, da hun dør i et stenskred. Han bruger sine superkræfter til at skrue tiden tilbage og ændre fortællingen.
Ifølge Emily Bakola illustrer den forskel, hvad der er sket med superheltefortællingen efter 11. september:
\ Fakta
VIDSTE DU
Tegneserieskaberen Frank Miller annoncerede i 2006, at han arbejdede på en 'graphic novel', hvor Batman forsvarer Gotham City mod Al-Qaeda (Følg linket nederst på siden).
Frank Miller har siden 1986 været med til at lave Batman-tegneserien, men er nok mere kendt for sine graphic novels om 'SIN CITY' og '300', der har nydt stor succes på film de senere år.
»I genrer som melodramaer og tragedier er heltenes død nødvendig, men i superheltefortællinger er det noget nyt. Så Batman har transcenderet sit tegneserieforlæg og er blevet en tragedie, for det er aldrig sket før i en superheltefortælling, at heltinden er død.«
Det er blevet indviklet at være helt
Superheltefortællinger har ry for at være meget simple og sort/hvid-opdelte. Men ifølge Emily Bakola er det også slut med simplificeringerne efter 11. september:
»Post-9/11-fortællingen er tvetydig; God og Ond blandes sammen. Batman er for eksempel både insider og outsider, skurk og offer, helt og lovløs,«, forklarer Emily Bakola, og tilføjer:
»Han er langt mere udviklet rent psykologisk: De etiske dilemmaer han står overfor kan ikke længere forlade sig på binære opstillinger af det gode mod det onde, og hans handlinger og beslutninger falder måske ikke positivt ud. «
Lose/lose-situation
En anden grund til, at Batman i filmen bliver en tragisk helt, er den udbredte pessimisme i Gotham City: Indbyggerne tror ikke på, at det kan lade sig gøre at holde ondskaben nede, fordi omkostningerne er for store, i form af såkaldt 'collateral damage'. Jo mere ihærdigt Batman prøver at bekæmpe skurken, jo mere ødelæggelse er han med til at forårsage.
»Hvis superheltefiguren bliver problematiseret i samme grad som Batman er blevet det, bliver hans handlinger illegitime, og publikum bliver ude af stand til at identificere sig med ham. Batman bliver til en heroisk 'bad man',« forklarer Emily Bakola, og afslutter:
»Så superhelten er ikke længere er en entydig figur, og han redder IKKE altid dagen.«
\ Jokeren - den absolutte skurk
Det er ikke kun helten der er blevet sværere at forstå efter 11. september: Skurken i 'The Dark Knight' - Jokeren - er nemlig også en redefinition af skurkerollen, hævder Emily Bakola:
»Spændingsforfatteren Tom Clancy (blandt andet 'Rainbow Six'-bøgerne og Jack Ryan-serien, red.) har sagt at 'den eneste forskel på virkeligheden og fiktion er, at fiktion er nødt til at give mening'. Den idé udfordrer 'The Dark Knight', for Jokeren er irrationel; han har intet motiv for at ødelægge, ingen ideologi. Som han selv udtrykker det i filmen: 'Jeg er en hund der jager biler; jeg ville ikke vide hvad jeg skulle gøre med den, hvis jeg fangede en!'«
Emily Bakola kalder Jokeren for en 'absolut anden'; en, vis ræsonnement er så fremmed, at det ikke er til at forstå. Og ifølge filmforskeren skyldes det blandt andet, at man ikke kender hans historie:
»Jokeren er en skurk uden historie: Politiet kan ikke finde ud af hvor han kommer fra, og han fortæller selv flere forskellige historier om, hvordan han har fået de mystiske ar han har i ansigtet. Og som sociologen Slavoj Žižek siger: 'En fjende er en person, hvis historie du ikke har hørt'; når man ikke kender Jokerens historie, kan man ikke regne ud, hvorfor han gør som han gør.«
\ Om forskeren
Emily Bakola skrev ph.d.-afhandling om konspirationsteorier og paranoide fortællinger i amerikanske film siden 1950erne ved State University of New York i Stony Brook i 2007, hvor hun underviste i litteratur og film i seks år.
I dag er hun adjunct lecturer ved Aristotle University og lecturer ved City College i Thessaloniki, Grækenland, hvor hun underviser i amerikansk film og visuelle medier.
Under NAAS-konferencen på Københavns Universitet i maj måned forelæste hun under overskriften: 'Heroic Badmen: Reconceptualizing the Superhero after 9/11: ‘Batman Begins' and ‘The Dark Knight'

































