Forskere fra Israel mener at have fundet de første tegn på tegnstikker. Det skriver BBC.
Forskerne fandt under en udgravning nogle mystiske ler og sten-artefakter fra den yngre stenalder, og mener, at de kunne have været tændstikker. Tidligere har man troet, at cylinderformede objekter fra den tid var en slags "kultiske" fallossymboler.
Deres forskning er offentliggjort i gratis-tidsskriftet PLoS ONE.
Forskerne fandt lineære mærker i den ene ende af artefakterne, hvilket de tolker som om, at de er lavet ved at dreje "tændstikkerne" i en fatning kendt fra såkaldte ild-plader, som man kender fra andre udgravninger
På de formodede tændstikker fandt forskerne også rester af svidemærker og udskæringer, som måske har været brugt til at dreje de cylinder-formede ler-objekter.
Læs også: Løft en tændstik uden at røre den
































