Voldtægtsofre kan få det værre af terapi
Voldtægtsofre, som for tidligt kommer i terapi hos en psykolog, kan få større psykiske problemer end de, der venter.

Voldtægt kan give alvorlige ar på sjælen. (Foto: Colourbox)

Voldtægt kan give alvorlige ar på sjælen. (Foto: Colourbox)

Selv om psykologhjælp kan synes oplagt for et voldtægtsoffer, skal man ikke haste sig ud i det. Det mener den norske psykolog Joar Øveraas Halvorsen.

»For tidlig psykologisk behandling kan hindre en naturlig helingsproces. Det er derfor klogt at vente mellem en og tre måneder efter et overgreb med at begynde i terapi hos en psykolog,« siger han.

Joar Øveraas Halvorsen er psykolog og ved at skrive sin ph.d. om posttraumatisk stress (PTSD).

»Halvdelen af alle voldtægtsofre udvikler PTSD. Det vil sige, at de genoplever de voldelige minder gennem såkaldte flashbacks, ligesom de har mareridt, søvnproblemer og katastrofetanker. Det er særligt det at genopleve minderne, som opleves som meget, meget ubehageligt,« siger han.

»Det er ikke muligt at operere minderne væk, men det er muligt at gøre minderne mindre intense og påtrængende,« siger Halvorsen.

Han mener, at terapi oftest ikke har nogen effekt for de voldtægtsofre, som ikke lever op til de diagnostiske kriterier for akut stress eller PTSD i en til tre måneder efter voldtægten. Et mindretal risikerer, at få det endnu værre, end hvis de ikke havde fået nogen form for behandling.

»Det kan have en skadelig påvirkning af sundheden, hvis man får for tidlig psykologisk kriseintervention. Jeg vil gerne understrege, at støttesamtaler hos en psykiatrisk sygeplejerske ved modtagelsen kan være hensigtsmæssigt i den første tid efter overgrebet,« siger han.

»Det er den strukturerede terapi hos psykolog, man bør vente med,« siger Halvorsen.

Han mener, at eksponeringsterapi er den mest effektive og bedst dokumenterede behandling af PTSD.

Ofre undgår venner og skole

»Det er meget almindeligt, at voldtægtsofre begynder at undgå ting, fordi de er bange for, hvad der sker, hvis minderne dukker op igen.«

»Det er for eksempel typisk, at de holder op med at møde vennerne på café eller dropper skolen, fordi de er bange for at bryde sammen i gråd, hvis minderne kommer, mens der er mange til stede,« siger Halvorsen.

Behandlingen af PTSD går hovedsageligt ud på, at man detaljeret gennemgår det, der skete – igen og igen og igen og igen. Så vil patienten med tiden lære, at minderne ikke er farlige.

»Det er også vigtigt, at psykologen korrigerer katastrofetankerne om, at man kommer til at blive sindssyg eller indlagt på en psykiatrisk klinik,« siger Halvorsen, som råder voldtægtsofre til at forsøge at leve som normalt som muligt.

Lad minderne komme

»Det smarteste er at genoptage de almindelige hverdagsrutiner i det omfang, man kan overskue, og ikke undgår almindelige hverdagsting på grund af frygt. Det er vigtigt, at man ikke skubber minderne fra sig og forsøger at fortrænge dem,« siger han.

»Lad minderne komme ud, som de vil, og når de vil. En kort sygemelding kan hjælpe, ligesom samtaler med venner og familie kan. Hvis man stadig har store psykiske problemer efter nogle måneder, er det klogt at opsøge en psykolog,« siger Joar Øveraas Halvorsen.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.