Virussets våben er blevet skilt ad
For at lettere kunne medicinere og dermed modarbejde infektioner, har forskere nu fundet en måde at måle trykket i et virus. Trykket er virussets våben, som det bruger for at inficere celler.

Den nye teknik vil måske en dag kunne standse et virus som influenza. (Foto: C.S. Goldsmith og A. Balish)

Den nye teknik vil måske en dag kunne standse et virus som influenza. (Foto: C.S. Goldsmith og A. Balish)

Et virus består af et tyndt proteinhylster, som indeholder dens arvemasse eller gener. Derinde er der et meget højt tryk, som kan sammenlignes med trykket på 500 meter dybt vand.

»Trykket gør det muligt for virusset med høj fart at skyde sine gener ind i den celle, som skal inficeres,« siger Alex Evilevitch lektor i biokemi ved Centrum för molekylär proteinvetenskap ved Lunds Universitet i Sverige, i en pressemeddelelse.

Alex Evilevitch er sammen med professor Bengt Jönsson og ph.d.-studenrende Meerim Jeembaeva de første forskere i verden, der har fundet ud af at måle trykket i virus.

Efter at et virus har smittet, f.eks. en menneskecelle, snyder det menneskets egne gener til at kopiere generne fra virusset, og på den måde spreder det sig inde i menneske­kroppen.

Forskning på tværs over kemien og fysikken

Problemet med at finde medicin mod vira ligger i, at de muterer så hurtigt. Dette betyder, at der hele tiden sker forandringer i viras gener, som gør det svært at få et greb om dem.

Alex Evilevitchs forskergruppe har derfor været i kemiens og fysikkens grænseland for at lede efter andre metoder til at standse vira. De har prøvet at finde en måde at regulere trykket inde i dem for at forsøge at sænke det og på den måde gøre vira mindre skadelige.

Som hjælp har de brugt et apparat, et såkaldt kalorimeter, som kan måle hvor meget energi, der frigøres/optages ved en kemisk reaktion. Det blev brugt til at måle varmeudviklingen i selve infektionsøjeblikket, altså når virusset skyder sine gener af sted ved hjælp af trykket.

Resultatet bliver publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Journal of Molecular Biology.

Kan metoden bruges på menneskelige vira?

Alex Evilevitch noterer, at der er en stor interesse for dette forskningsområde mellem de kliniske og molekylære virologer, det vil sige de virusforskere, som arbejder inden for den medicinske videnskab.

Men Allan Randrup Thomsen, professor ved Instituttet for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi og Virologi på Københavns Universitet, er skeptisk overfor, om man vil kunne bruge denne metode mod vira i mennesker.

»Processen er en anden med menneskelige celler. De bliver optaget ved en aktiv proces, hvor værtscellen selv bidrager til at optage virusset,« siger han.

Processen ovenfor, når virusset selv sprøjter sig ind ved hjælp af tryk, er typisk, når det gælder bakterielle vira.

»De to processer ligger så langt fra hinanden, at jeg ikke umiddelbart kan se, hvordan denne metode skulle kunne føres over på menneskelige vira,« siger Allan Randrup Thomsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk