Et virus består af et tyndt proteinhylster, som indeholder dens arvemasse eller gener. Derinde er der et meget højt tryk, som kan sammenlignes med trykket på 500 meter dybt vand.
»Trykket gør det muligt for virusset med høj fart at skyde sine gener ind i den celle, som skal inficeres,« siger Alex Evilevitch lektor i biokemi ved Centrum för molekylär proteinvetenskap ved Lunds Universitet i Sverige, i en pressemeddelelse.
Alex Evilevitch er sammen med professor Bengt Jönsson og ph.d.-studenrende Meerim Jeembaeva de første forskere i verden, der har fundet ud af at måle trykket i virus.
Efter at et virus har smittet, f.eks. en menneskecelle, snyder det menneskets egne gener til at kopiere generne fra virusset, og på den måde spreder det sig inde i menneskekroppen.
Forskning på tværs over kemien og fysikken
Problemet med at finde medicin mod vira ligger i, at de muterer så hurtigt. Dette betyder, at der hele tiden sker forandringer i viras gener, som gør det svært at få et greb om dem.
Alex Evilevitchs forskergruppe har derfor været i kemiens og fysikkens grænseland for at lede efter andre metoder til at standse vira. De har prøvet at finde en måde at regulere trykket inde i dem for at forsøge at sænke det og på den måde gøre vira mindre skadelige.
Som hjælp har de brugt et apparat, et såkaldt kalorimeter, som kan måle hvor meget energi, der frigøres/optages ved en kemisk reaktion. Det blev brugt til at måle varmeudviklingen i selve infektionsøjeblikket, altså når virusset skyder sine gener af sted ved hjælp af trykket.
Resultatet bliver publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Journal of Molecular Biology.
Kan metoden bruges på menneskelige vira?
Alex Evilevitch noterer, at der er en stor interesse for dette forskningsområde mellem de kliniske og molekylære virologer, det vil sige de virusforskere, som arbejder inden for den medicinske videnskab.
Men Allan Randrup Thomsen, professor ved Instituttet for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi og Virologi på Københavns Universitet, er skeptisk overfor, om man vil kunne bruge denne metode mod vira i mennesker.
»Processen er en anden med menneskelige celler. De bliver optaget ved en aktiv proces, hvor værtscellen selv bidrager til at optage virusset,« siger han.
Processen ovenfor, når virusset selv sprøjter sig ind ved hjælp af tryk, er typisk, når det gælder bakterielle vira.
»De to processer ligger så langt fra hinanden, at jeg ikke umiddelbart kan se, hvordan denne metode skulle kunne føres over på menneskelige vira,« siger Allan Randrup Thomsen.
