Virker det at drikke en reparationsbajer?
Der er mange myter, men alt, hvad vi ved, er »særdeles spekulativt«.
Reparationsbajer

Det er måske ikke det, du har mest lyst til dagen derpå – men kan det give mening at tvinge en reparationsbajer indenbords? (Foto: Shutterstock)

»Went out drinking late last night, I had a blast. But now the morning light has come and kicked my ass.«

De fleste kan nok genkende ovenstående scenarie, som stammer fra de første linjer af Offspring-sangen 'Worst Hangover Ever'. Hillemænd, hvor kan det værke i kroppen og krydderen dagen efter en hård bytur.

Der er dog masser af hjælp at hente på Videnskab.dk, hvor du for eksempel kan læse, at asparges dulmer tømmermænd, og blive klogere på, om et bad, en løbetur eller en svingom er at foretrække for at føle sig marginalt friskere dagen derpå …

Men oh gru! Vores læser Martin Hvidberg har alligevel fundet et hul i informationsstrømmen. Da han og hans ven spekulerede over, om en reparationsbajer kan bruges til at lindre tømmersmerterne, gik de nemlig forgæves på deres favorit videnskabshjemmeside.

»Selvfølgelig har vi konsulteret Videnskab.dk og især Spørg Videnskaben. Men selvom der er meget nyttig viden om tømmermænd, så er der ikke et ord om reparationsbajere?« skriver Martin i en mail. Det skal der selvfølgelig rettes op på!

Ikke en helt obskur tanke

Vi starter fra starten, bare lige for at sikre, at vi har alle med:

En 'reparationsbajer' er en øl, man drikker dagen efter en tur i byen. Tanken er, at den ekstra alkohol på en eller anden måde skal om ikke fjerne, så i hvert fald mildne de værste tømmermænd.

Tømmermænd
  • Tømmermændsstadiet kan vare fra i alt 12 til 24 timer efter indtagelse.
  • Det vil for de fleste sige symptomer som hovedpine, træthed, koncentrationsproblemer, tørst, svimmelhed, kvalme, generel mental svækkelse og humørsvingninger.

Kilde: 'The 'hair of the dog': a useful hangover remedy or a predictor of future problem drinking?' af Joris Verster

Og selvom det umiddelbart virker kontraintuitivt at indtage mere af det stof, der til at starte med forårsagede den ubehagelige tilstand, er ideen om at gå tilbage til træet, man er faldet ved, faktisk ikke så fjern fra andre dele af den medicinske verden.

Tænk bare på vacciner, som netop er et koncept, hvor en lille smule af den sygdomsfremkaldende virus sprøjtes ind i blodbanen med tanke på at få kroppen til selv at danne antistoffer. Eller modgift mod slangebid, som bygger på samme koncept.

For at det ikke skal være løgn, hedder reparationsbajeren på engelsk 'hair of the dog (that bit you)' – et udtryk, der stammer fra en ældgammel overbevisning om, at man bedst behandler et bidsår fra en hund med rabies ved at lægge hår fra samme hund i det inficerede sår.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Ingen overbevisende beviser i forskningen

Problemet er bare, at der overhovedet ikke er noget forskning til at bakke op om, at taktikken med at gå tilbage til kilden har en positiv effekt, når det kommer til alkohol.

Faktisk har ingen behandlingsmuligheder forskningen i ryggen, når det kommer til tømmermænd.

Det fortæller den hollandske forsker Joris Verster, som forsker i alkohol og blandt andet har udgivet flere studier om lige netop reparationsbajere.

Flere gange har Joris Verster kigget nærmere på den samlede forskning på området og er nået frem til samme resultat:

»Vores resultater viser, at der ikke findes overbevisende beviser for effektiviteten af nogen former for behandling eller forebyggelse af tømmermænd forårsaget af alkohol,« siger Joris Verster, som er ansat som lektor ved Universitetet i Utrecht, Holland, til Spørg Videnskaben.

Af samme årsag findes der ikke nogen behandling, som er godkendt af FDA, USA's nationale fødevare- og lægemiddelmyndighed, påpeger han.

Professor affejer læge-forklaring

Æv. Det kunne ellers være fedt, hvis der lige fandtes et quick fix til de onde håndværkere på øverste etage. Men-men-men – vent nu lige lidt. Kan det virkelig passe? Hvis man Googler 'reparationsbajer' dukker der altså en del resultater op med det modsatte budskab.

Eksempelvis en artikel fra Ude & Hjemme, hvor en læge ganske overbevisende argumenterer for, hvorfor reparationsbajeren alligevel har en effekt.

Lægen skriver, at alkoholen – som ikke nødvendigvis behøver at være en øl – lægger beslag på nogle af leverens enzymer, som ellers har travlt med at omdanne stoffet metanol til giftstoffer, der giver os tømmermænd. Metanol kaldes også for træsprit og findes i ganske små mængder i alkohol, forklarer han.

Men den forklaring er i bedste fald spekulativ, lyder det fra den danske alkoholforsker Janne S. Tolstrup.

»Det kan måske godt forekomme i meget begrænsede tilfælde, men i praksis er det ikke noget, der spiller ind. De stoffer, som er i alkohol, er generelt ret hurtige til at blive nedbrudt, så hvorfor skulle nedbrydningen først indtræde dagen efter?« siger professor Janne S. Tolstrup, der er forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed og til daglig er tilknyttet Syddansk Universitet.

Alkohol som modgift
  • Lægen fra Ude & Hjemme kan have en pointe for så vidt, at stoffet etanol – det, vi til dagligt bare kalder alkohol – tidligere er blevet brugt som behandling hos folk, der selv har forsøgt at brygge alkohol og er kommet til at brygge metanol i stedet for etanol, forklarer Janne S. Tolstrup.
  • Det kan man nemlig godt komme til, hvis man ikke har rigtig styr på, hvad man laver i brygningsprocessen.
  • »Men jeg vurderer, at der kun er spor af metanolrester i de fleste moderne typer spiritus, øl og vin i dag,« tilføjer professoren.

Alt, vi ved, er særdeles spekulativt

Sagen er den, at vi i virkeligheden ved ganske, ganske lidt om tømmermænd og derfor også om kure mod tømmermænd, lyder det fra Janne S. Tolstrup.

»Der er lavet utroligt lidt forskning på det her område, så alt, hvad vi ved, er særdeles spekulativt. Vi ved ikke engang helt, hvad tømmermænd egentlig er. I virkeligheden skyldes det nok en hel række mekanismer, som alkohol udløser i kroppen,« siger hun.

Opsamlingsstudierne, som blandt andet Joris Verster har været involveret i, bærer da også netop præg af denne manglende viden.

I den første gennemgang af litteraturen på området måtte forskerne for eksempel fravælge 7 ud af i alt 15 studier, fordi studiernes metoder ikke var stærke nok.

Til sammenligning når andre litteraturgennemgange sommetider op på over 100 studier.

»Eftersom de fysiologiske mekanismer bag tømmermænd endnu er ukendte, er manglen på en effektiv tømmermandskur ikke nogen overraskelse,« skrev Joris Verster i et indlæg i tidsskriftet Current Drug Abuse Reviews i 2009.

Udskyder nok bare problemet

Et af de mere veletablerede fakta om tømmermænd er dog, at den ubehagelige tilstand tager til, i takt med at alkoholprocenten i blodet falder, men først for alvor indtræder i det øjeblik, din promille rammer nul.

Og med den viden ved hånden kan man jo godt argumentere for, at reparationsbajeren faktisk har en effekt, eftersom den indeholder alkohol, og derfor gør det umuligt for promillen at holde sig på nul. I hvert fald for en tid.

Det siger sig selv, at man vil være tvunget til at drikke alkohol ud i det uendelige, hvis man aldrig vil ramme nul.

»Så det udskyder nok egentlig bare problemet,« tilføjer Janne S. Tolstrup, som så vidt hun selv ved, er en af de eneste danskere, der faktisk har forsket i tømmermænd.

I et studie fandt hun og to forskerkollegaer frem til, at kvinder – ironisk nok – får værre tømmermænd end mænd, og at de fleste får færre tømmermænd med alderen

Er reparationsbajeren tegn på afhængighed?

Når du har tømmermænd, skal du først og fremmest have vand og hvile, lyder det fra Janne S. Tolstrup. Og medmindre man er alkoholafhængig og har abstinenser, er det nok de færreste, der rent faktisk har lyst til en øl dagen derpå, påpeger hun.

Hvad ville en kur betyde?
  • Når alt kommer til alt, er det formentlig de færreste, der rent faktisk ville drikke mere, hvis de havde en kur mod tømmermænd.
  • I et studie fra 2017 var det i hvert fald kun omkring 13 procent af en gruppe på 1.836 hollandske studerende, der selv mente, at en kur ville øge deres alkoholforbrug.

Faktisk peger den ganske sparsomme forskning på området netop på, at der kan være en sammenhæng mellem problemer med at styre alkoholen og det at bruge alkohol til at dæmpe tømmermænd.

Eksempelvis viste et studie på collegestuderende i 2014, at denne opførsel generelt var associeret med et større alkoholforbrug og flere tilfælde af alkoholproblemer.

I et opsamlingsstudie af den eksisterende forskning, som Janne S. Tolstrup udførte sammen med to kollegaer i 2017, fandt de i samme boldgade frem til, at folk, der ofte oplever tømmermænd, også har en højere risiko for at udvikle et alkoholmisbrug.

Samtidig viste studiet, ikke overraskende, at der manglede forskning på området.

Den mest effektive kur? Undgå alkohol

Her til sidst må Spørg Videnskaben krybe til korset:

Vi kan faktisk ikke rigtig hjælpe med et svar på, om reparationsbajeren virker, eftersom forskningen på området er stort set ikke-eksisterende. Den forskning, der findes, peger dog umiddelbart ikke i den retning.

Og hvad gør vi så i mellemtiden? Tjoeh, enten accepterer vi tingenes tilstand, eller også venter vi med at drikke alkohol igen, indtil den dér fantastiske tømmermændskur bliver opfundet.

For, som Joris Verster formulerer det, er den mest effektive måde at undgå symptomer på alkoholforårsagede tømmermænd nu engang ... ikke at drikke.

Martin, der var ikke meget at komme efter, det indrømmer vi, men der er i hvert fald en T-shirt på vej til dig med posten.

Hvis andre nysgerrige læsere sidder med en god undren, skal I være så velkomne til at sende den afsted til os på sv@videnskab.dk.

Forskere: Vi har brug for mere forskning og data
Reparationsbajer øl alkohol tømmermænd

Vi forstår stadig ikke de helt basale fysiologiske mekanismer bag tømmermænd. (Foto: Shutterstock)

Flere forskere har forsøgt at argumentere for, at der skulle afsættes flere midler til forskning i tømmermænd.

Ikke 'bare' fordi tømmermænd i sig selv er ubehagelige, men fordi fænomenet faktisk udgør en enorm økonomisk og sundhedsmæssig belastning for samfundet.

I 1997 viste en forskergruppe for eksempel, at folk, der oplevede tømmermænd i løbet af en arbejdsdag:

  • Langt oftere følte sig syge,
  • var mere oppe at toppes med kollegaer,
  • havde flere problemer med at udføre deres job
  • og oftere faldt i søvn på arbejdet.

Hvis man samtidig tænker på, at tømmermænd er den hyppigst rapporterede konsekvens af overdrevent alkoholforbrug, burde man måske tage 'sygdommen' mere alvorligt, mener forskerne.

Særligt fordi samme forskergruppe fandt ud af, at folk, der ofte oplevede tømmermænd på arbejdet, generelt ikke meldte sig mere syge end andre. De følte nemlig, at deres dårligdom var selvforskyldt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone. 'Vov at vide'-serien er produceret med økonomisk støtte fra og i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.