På Videnskab.dk hjælper jeg til i video- og podcastafdelingen, hvor jeg blandt andet arbejder med podcasten Brainstorm.
Når jeg ikke er på Videnskab.dk, har jeg min daglige gang på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København, hvor jeg er i færd med min uddannelse som TV- og Medietilrettelægger.
Mine stofområder
Jeg interesser mig vidt og bredt for den menneskelige tilværelse i det 21. århundrede med alt hvad det fører med sig af virkelighedsforstyrrende AI-gennererede videoer, lægevidenskablige gennembrud og samfundsordener i livlig opløsning.
Før jeg fandt min plads på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, var jeg et par ture i uddannelseskarussellen, hvor jeg prøvede kræfter med både fysik og filosofi, da særligt disse to fag, og ikke mindst kombinationen af dem, interesserer mig meget.
Min journalistiske tilgang
Som formidler og fortæller finder jeg stor værdi i de levende billeders fortælling. At kunne se og føle, hvordan verden tager sig ud, og hvordan videnskablig forskning bedrives, mener jeg er særligt vigtigt i en tid som vores, hvor fakenews florerer og hvor videnskaben benægtes som aldrig før.
Det er min ambition, at gøre videnskabelig indsigt mere tilgængelig for den bredere befolkning, så den kan løfte sig ud af de lixtaltunge forskningsartikler og ind i vores samtaler.
Kontakt mig
ebs@videnskab.dk