Mulig vild bivirkning: Slankemedicin sænker den biologiske alder

Lægemidlerne Wegovy og Ozempic, som oprindeligt blev udviklet til behandling af type 2-diabetes, har også vist sig at være effektive til vægttab.

Og forskning viser tegn på, at de måske også kan bruges mod demens, afhængighed og hjerte-kar-sygdomme.

Nu har forskere opdaget endnu en mulig effekt.

I det forløbne år har forskere fra virksomheden TruDiagnostic i Kentucky, USA, undersøgt, om det aktive stof semaglutid også kan have effekt på aldring.

Forskerne fandt, at en gruppe personer, der fik Ozempic, havde en reduktion i den estimerede biologiske alder på 3,1 år. I kontrolgruppen, som fik placebo (virkningsløst stof), så man ingen effekt.

»Det er meget interessante resultater. Det kan tyde på, at lægemidler som semaglutid kan være relevante til behandling af flere aldersrelaterede sygdomme,« siger Geir Selbæk, forskningschef ved Nationalt Center for Aldring og Sundhed og professor i geriatri ved Universitetet i Oslo.

»Men der er stadig grund til at være afventende optimistisk,« understreger Geir Selbæk.

Forskningen er præsenteret i et såkaldt preprint-studie. Det vil sige, at det ikke er gennemgået af fagfæller og skal læses med forbehold.

Knyttet til HIV

Det aktuelle studie blev udført på 108 personer med en tilstand kaldet lipohypotrofi, som kan være relateret til HIV og bivirkninger af HIV-medicin. Typiske symptomer er tab af fedt i ansigtet og andre dele af kroppen, indsunkne kinder, tyndere lemmer og synlige blodkar.

Fordi forsøget blev udført på personer med denne specifikke tilstand, ved vi ikke med sikkerhed, om effekten også gælder for andre.

»Det er et vigtigt aspekt ved flere af de studier, der viser sundhedsmæssige fordele ved semaglutid og andre lægemidler kaldet GLP-analoger.«

»De er typisk udført på personer med andre sygdomme, oftest type 2-diabetes, og vi ved ikke, om den positive effekt skyldes virkningen på diabetes, fedme eller noget helt tredje,« siger Geir Selbæk.

Øget inflammation er en vigtig faktor i mange aldersrelaterede sygdomme. Og GLP-analoger kan dæmpe inflammation.

»Før vi kan vurdere disse lægemidler i forhold til andre tilstande end type 2-diabetes og overvægt, har vi brug for kontrollerede studier, der undersøger effekten hos de relevante målgrupper,« siger Geir Selbæk.

Også Varun Dwaraka, som ledede studiet, understreger, at det stadig er for tidligt at lade læger begynde at bruge semaglutid som et middel mod aldring.

Studiet, som Varun Dwaraka og hans kolleger har udført, er endnu ikke fagfællebedømt.

Størst effekt på hjerne og immunsystem

Samtidig peger Varun Dwaraka på, at semaglutid i studiet ikke blot bremsede aldringsprocessen; hos flere deltagere blev aldringen faktisk delvist vendt.

Forskerne observerede dette i flere af kroppens organer, herunder hjerte og nyrer.

Den mest markante anti-aldringseffekt blev dog set i immunsystemet og hjernen, hvor lægemidlet så ud til at kunne forsinke den biologiske aldring med næsten fem år.

Ifølge tidsskriftet New Scientist mener Varun Dwaraka, at effekten skyldes semaglutids indvirkning på fedtfordeling og den metaboliske sundhed.

For meget fedt omkring organerne kan nemlig udløse frigivelse af molekyler, der fremmer aldring og ændrer, hvordan DNA aktiveres og deaktiveres i centrale aldringsrelaterede gener.

Semaglutid forebygger også mildere betændelsestilstande, som er en anden drivkraft bag aldring.

Selvom resultaterne blev observeret hos personer med HIV-relateret lipohypertrofi, var mange af de biologiske mekanismer, som blev påvirket af semaglutid, ikke specifikke for HIV.

»Derfor er det sandsynligt, at lignende effekter på aldring kan ses i andre befolkningsgrupper,« slutter Varun Dwaraka.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.