Forskere fra Herlev Universitetshospital har gjort en opdagelse, der kan være særdeles værdifuld for patienter med diabetes 1. De har fundet en genetisk variation, der både bidrager til, at patienter udvikler sygdommen, og som gør sygdommen mere skadelig
»Det vi har opdaget, kan være meget vigtigt for diabetespatienter og den videre forskning. Man kan gøre behandlingen en hel del mere effektiv, end den er i dag med vores nye resultater,« siger Flemming Pociot, overlæge og professor ved Herlev universitetshospital.
Diabetesforsker, Niels Grarup, har ikke deltaget i studiet. Men han er overbevist om, at de nye resultater er godt nyt for diabetesforskningen og verdens diabetes-1 patienter.
»Vi prøver hele tiden at finde nogle af sygdommens angrebspunkter for at udvikle lægemidler, der kan bremse sygdommen. Der er ingen tvivl om, at vi er kommet længere i den proces med disse resultater,« siger Niels Grarup, adjunkt ved Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.
Den Nye viden kan bekæmpe alvorlige følgesygdomme
Diabetes 1 er en sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon insulin. Forskerholdet fra Herlev har fundet ud af, at cellernes evne til at producere et protein ved navn CTSH afgør, hvor meget insulin de producerer, og hvor modstandsdygtige de er over for immunforsvarets angreb.
Altså: Jo mere CTSH, jo mere insulin og jo større modstandsdygtighed. Den nye viden kan være livsvigtig for nuværende og kommende diabetespatienter.
»Hvis man skruer op for patienternes CTSH-produktion, kan man redde nogle af deres insulin-producerende celler og dermed få dem til at beholde noget af deres naturlige produktion af insulin. Det vil kunne mindske risikoen for de alvorlige følgesygdomme, der følger med diabetes,« siger Flemming Pociot.
Niels Grarup deler optimismen.
»Ud fra det forskerne har fundet, kan man godt forestille sig et lægemiddel, der kunne forlænge den fase, hvor type-1 patienter kan klare sig med sin egenproduktion af insulin,« siger Niels Grarup, og uddyber hvorfor det vil være en sundhedsmæssig gevinst for diabetes-1 patienter, at beholde sin naturlige insulin-produktion i cellerne i stedet for at få det tilført medicinsk.
»Kroppen er bedre end læger til at regulere niveauet præcist. Og jo bedre niveauet er reguleret - jo mindre er risikoen for at udvikle komplikationer som øjensygdomme, nyresygdomme og hjertekarsygdomme,« siger Niels Grarup.
Forebyggelse er det ultimative mål
Det er selvfølgelig tilfredsstillende for forskere at gøre en opdagelse, der kan sikre patienter et bedre livsforløb, men ifølge Flemming Pociot er målet bestemt ikke nået endnu.
»Det ultimative mål med vores forskning er at udvikle en behandling, der kan forebygge sygdommen,« siger Flemming Pociot.
Diabetes-1 er i høj grad arveligt. Derfor er læger i stand til at identificere en stor del af de børn der er i farezonen for at udvikle sygdommen. Flemming Pociot fortæller, at forskerholdet fra Herlevs Universitetshospital nu vil finde ud af, hvorvidt man kan forhindre børn i at udvikle diabetes ved at få deres insulinproducerende celler til at producere mere CTSH-protein. Det vil de finde ud af ved at parre mus, der producerer meget CTSH med mus, der er disponeret for at udvikle diabetes.
»Hvis en stor del af de mus, der kommer ud af sådan en øvelse, ikke udvikler diabetes-1, mener jeg, at vi har grundlaget, for at udvikle en behandling, der kan forebygge diabetes-1,« siger Flemming Pociot.
