Sygelig samlermani virker så mærkelig og bliver ofte karikeret i fjernsynsprogrammer, hvor løsningen fremstilles som en heltemodig udsmidning af ting.
Men for os som studerer og arbejder med mennesker, der lider af samlermani, står det klart, at for de ramte er det ikke nok; ikke engang tæt på nok. Det ville svare til at 'hjælpe' deprimerede mennesker ved at bede dem smile og få det bedre.
Samlermani handler ikke kun om at beholde alting. Hvis man skal forbedre livskvaliteten for mennesker, der lider af samlermani, er det vigtigt at gøre noget ved det, der ligger bag.
Skyldes samlermani defekte gener eller dårlig barndom?
Nogle mener, det er resultatet af en 'skæv' hjerne eller defekte gener, og som med alle sindslidelser er det meget fristende at forsøge at forklare det, som virker ufoklarligt, på denne måde. Men det er ikke hele forklaringen, og i øvrigt er samlermani heller ikke så uforklarligt.
Hvis man tager den måde mennesker erhverver sig ting i betragtning, så er det meget almindeligt at akkumulere mere, end man har behov for; tænk bare på almindelige samlere.
Selve tilegnelsen af ting er forbundet med status, beundring og det kan være yderst adspredende. Vi lever i et forbrugersamfund; du er, hvad der hænger i din garderobe.
Imelda Marcos, hustru af den tidligere filippinske diktator Ferdinand Marcos, er mere kendt for sin samling af mere end 1000 par sko, end noget som helst der har med politik at gøre.
Alt dette er jo fint, hvis man kan skaffe sig af med ting i samme tempo, som man erhverver sig nyt.
Men hvad hvis man ikke skaffer sig af med det, eller hvis man ikke kan kassere noget. Ikke engang det, som tingene var pakket ind i. Ikke engang gamle aviser, som man har intentioner om at læse. Ikke engang når det bliver så galt, at det påvirker hele ens liv - som for eksempel når man ikke kan bevæge sig i sit eget hjem. Noget er da helt klart gået galt, men hvad?
OCD kan være én af flere årsager til samlermani
På University of Bath har vi en teori om, at samlermani er slutresultatet af flere ting. I sidste ende er sygelig samlermani jo ganske enkelt det at have så mange ting, at man ikke kan bruge sit hjem til at bo i.
Karbadet er fyldt med sko, komfuret har stakkevis papir ovenpå og omkring det, og soveværelset er fyldt med kasser, som spærrer adgangen til garderoben. Garderoben, som i øvrigt er fyldt til randen med en blanding af papir og dimsedutter, der er gået i stykker og indpakning fra alle disse ting. Nogle kan endda have årgammel mad liggende.
Det er en overvældende situation.
Noget af dette skyldes en god, gammeldags OCD (fra engelsk: Obsessive-Compulsive Disorder eller tvangssymptomer og tvangslidelse), som er drevet af en overvældende trang til ikke at ville såre eller skade andre.
Mennesker med OCD beretter ofte, at de er bange for, at deres affald vil smitte eller skade andre, eller at afskaffelsen af ting kan skade eller forårsage, at noget dårligt sker for personen forbundet med genstanden.
Disse oplevelser kan ligge til grund for samlermani
Oplevelsen af ikke at eje noget eller at miste alt kan være afgørende for, om man udvikler en samlermani. Det mest åbenlyse eksempel er flygtninge, der kan gå fra at være velhavende til kun at eje det tøj, de går og står i.
Nogle mennesker med sygelig trang til at samle har klare erindringer om at komme hjem fra skole en dag og opdage, at alt deres legetøj er blevet solgt eller smidt væk. Deres oplevelser er mindre åbenlyse eksempler, men oplevelsen har tydeligvis påvirket dem dybt.
Andre har oplevet, at en forælder er blevet arbejdsløs, og at de derfor har måtte flytte fra hus og hjem. For disse mennesker kan det være en slags forsikring mod fremtidige tab og afsavn at holde godt fast på besiddelserne.
De fleste, som læser denne artikel, har nogle helt særlige, højt skattede ejendele. For eksempel fars ur, mors perlekæde, barnets første sko. Hvad hvis alt i din besiddelse betød så meget?
Selvfølgelig ville du ikke smide noget ud. Spørgsmålet er, hvordan kan objekter få så stor betydning?
Vi er i gang med at undersøge om nogle menneske meget tidligt i deres liv lærer, at de ting de modtager fra visse personer, er mere pålidelige og bestandige end giveren. Dette overføres til deres daglige liv.
Først gælder det ting forbundet med de højtelskede men uberegnelige forældre. Senere forplanter det sig til alle ting fra andre mennesker, som tildeles en betydning, der gør, at tingene ikke kan smides ud.
Ting skaber lykke, når nu mennesker svigter. Man ender som nødstedt, omgivet af ting som man selv anser for værdifulde, på det nærmeste begravet i en skattekiste.
Samlermani kan skyldes et ondartet samspil
Alle disse faktorer OCD, angst for at miste og følelsesmæssig fiksering, kan i samspil med sygelig samlermani være yderst problematiske.
I visse tilfælde mener vi, at hvis mere end en af disse faktorer er tilstede, bliver problemerne forstørret. Vi kalder det et 'ondartet samspil'.
Den plage og lidelse, der følger med sygelig samlermani, er både virkelig og skadelig for de involverede, selvom samlermanien ofte holdes skjult. De offentlige instanser kender til råd og skadedyr, men den skade samlermani kan føre til kan være langt værre, og den kan være dødbringende.
Brandvæsnet ved alt for godt, at samlermani ikke bare kan forårsage brande - brandvæsenet ved også, at disse brande kan dræbe.
Vi ved, at de forskellige begrundelser for at samle, kræver forskellig tilgang. Vi ved, at ethvert forsøg på at hjælpe skal starte med forståelse og omsorg.
Vi har til hensigt at etablere bedre hjælp til dem, der er blevet overvældet af deres ejendele, og hjælpe dem finde en vej ud af en situation, hvor de i bogstaveligste forstand holdes til fange af det, de ejer.
Paul Salkovskis og Sinead Lambe hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation
