Har du den nogenlunde samme kropslugt som dine venner? Så er det måske en af grundene til, at I har det så godt sammen.
For folk med lignende kropslugte er mere tilbøjelige til at 'klikke' og blive venner.
Det viser en ny undersøgelse, der er publiceret i Science Advances.
Også allerede gode venner lugter mere ens end tilfældige par af fremmede.
»Vores resultater antyder, at vores næse måske spiller en større rolle når det kommer til vores valg af venner, end vi tidligere har tænkt,« lyder det fra forskerne i en pressemeddelelse.
Og de har fat i noget, siger Therese Ovesen, der er klinisk professor, overlæge og dr. med. ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
»Resultaterne taler for sig selv: Der er noget med kropslugt, som shiner igennem alt det, der kan forstyrre. Så det virker ikke helt usandsynligt,« konstaterer professoren.
Therese Ovesen henviser til, at forskerne har bedt forsøgsdeltagerne om at sove i en neutral-vasket T-shirt i minimum seks timer to nætter i streg, uden at der måtte være andre i sengen - heller ikke kæledyr.
Desuden måtte deltagerne selv kun anvende en neutral sæbe og hverken parfume, cremer, lotion eller shampoo med dufte. Også sengetøjet skulle være vasket i en neutral sæbe.
»Det er en standard-metode. Jeg kender den godt fra studier, man har lavet med nyfødte, hvor man har frosset deres bomuldskyser ned og ladet forældrene finde deres børn blandt en større flok. Det kunne de godt. Så det kommer egentlig ikke bag på mig, at de finder et signal,« siger hun og tilføjer:
»Men man kan jo ikke vide, om deltagerne har overholdt kravene.«
Få deltagere i studiet
Det er vigtigt at understrege, at studiet ikke er særlig stort.
Det består af kun 20 par ikke-romantiske venner af samme køn fra Israel, der fortalte, at de straks havde 'klikket', da de mødtes første gang.
»De repræsenterer ikke den bredere befolkning. så man ved ikke, hvor repræsentativt studiet er rent demografisk,« siger Therese Ovesen.
Forskerne prøvede deltagernes kropslugte med en elektronisk næse, der indeholdt 10 metaloxidsensorer. Fem af dem reagerede på lugtene.
»Den elektroniske næse er en model på menneskets måde at opfatte lugte, altså at opfange og genkende lugte, identifikation og diskriminination af og mellem lugte samt at bestemme intensiteten af lugte,« forklarer Therese Ovesen og tilføjer:
»Men det vil altid være en simplificeret model, idet mange faktorer kan påvirke resultatet: Mængden af lugtemolekyler, temperatur og lokale forhold i næsen - og det kan modellen ikke tage hensyn til.«
I studiet kom forskerne frem til, at vennernes kropslugte lignede hinanden mere sammenlignet med lugtene fra tilfældige par, der blev dannet.
De resultater blev yderligere bekræftet af resultaterne fra 24 menneskelige 'lugtere', som forskerne havde rekrutteret til at udføre de samme sammenligninger.
'Klik'-venskaber måske opstået på anden baggrund
Andre tests afslørede, at den elektroniske næse endda kunne forudsige, om tilfældige par af individer selv ville rapportere, at de 'klikkede' hurtigt under sociale interaktioner.
Therese Ovesen er dog lidt kritisk over for 'klik'-venskaber, der er opstået ved en bestemt lejlighed.
»Der har de måske lugtet af parfumer, sæbe eller creme. Så på 'klik'-tidspunktet var det ikke ren kropslugt,« siger hun og uddyber:
»Vi ved godt, at hormonelle forhold afspejler en del i ens kropslugt. Man må sige; efter en given tid i venskaber ser det ud til, at kropslugte har betydning for et venskab, men om det betød noget, da de indgik det, det kan være svært at udlede.«
\ Læs mere
Kan muligvis hjælpe folk med autisme
Ifølge forskerne er studiet vigtigt, fordi det - ud over en dybere forståelse af menneskelig adfærd - kan pege på nye lugtesans-baserede veje til intervention i social svækkelse.
Det er Therese Ovesen enig i.
»Forskerne nævner folk med autisme, som har en forstyrret social adfærd. Så vi bevæger os over i en sygdomskategori, og det kunne være interessant at følge det,« siger hun.
Folk på autismespektret kan have problemer med at navigere socialt i verden. Og hvis man her kunne gøre noget bevidst med lugtesansen, så er der måske et fremtidsaspekt i det, mener Therese Ovesen.
»Men det kræver en hel masse studier - i stor skala - med mange autister og tests af deres lugtesans,« siger hun.
Studiet viser, at der er noget om 'god kemi'
Til trods for de forbehold, der er forbundet med studiet, kan vi bestemt bruge det, mener Therese Ovesen.
»Man kan bruge det til at sige, at der også er kemi i socialitet. Når man siger, at man kemisk passer sammen, så er der en grad af sandhed i det ifølge det her studie. Det er ikke sikkert, det gælder alle slags mennesker, men for nogen er der en form for god kemi,« afslutter forskeren.
