Tre ting, vi har lært af forsøg med psykedeliske stoffer
Danske forskere har nu i flere år undersøgt effekten af det aktive stof psilocybin i psykedeliske svampe.
Psilocybin Psykeliske svampe magiske svampe hjernen effekt hallucinationer forsøg forskning

Hvad gør psykedeliske svampe ved hjernen? Det er forskerne blevet klogere på, selvom der også stadig er meget, de ikke ved. (Foto: Shutterstock)

Hvad gør psykedeliske svampe ved hjernen? Det er forskerne blevet klogere på, selvom der også stadig er meget, de ikke ved. (Foto: Shutterstock)

Når du hører ordene psykedeliske stoffer, så leder de måske tankerne hen på 60’ernes syrerock og trompetbukser. Eller også tænker du på bevidsthedsudvidende, religiøse oplevelser?

Under alle omstændigheder er kliniske forsøg på Rigshospitalet måske ikke det første, der dukker op på lystavlen.

Ikke desto mindre har danske forskere brugt de sidste fem år på at undersøge, hvordan det aktive stof i psykedeliske svampe, psilocybin, påvirker hjernen, ved at give det til forsøgspersoner og bagefter skanne deres hjerner på Rigshospitalet i København.

»En af grundene til at vi laver den her forskning, er, at der er nogle små, men lovende studier, som tyder på, at psykedelika kan afhælpe angst og depression. Fordi studierne ikke bygger på så mange patienter skal resultaterne efterprøves i større studier. Og vi skal forstå hvordan det virker. Men selve stoffet er i sig selv også vanvittigt spændende. Vi vil jo gerne forstå, hvordan vores bevidsthed er bygget op, og hvordan den bliver ændret af en enkelt dosis af psilocybin.«

Sådan sagde Gitte Moos Knudsen, der er leder for Neurobiology Research Unit på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet, i afsnit 9 af hjernepodcasten Brainstorm tilbage i marts 2019.

Men nu er podcasten endnu engang aktuel med nyt om psykedeliske stoffer: Psykedeliske stoffer afslører dele af bevidstheden, vi tager for givet.

I den anledning gennemgår vi i denne artikel tre ting, som studier med stofferne indtil videre har lært os.

1) Psilocybin får hjernen til at kommunikere på kryds og tværs

Den første ting, vi skal kigge på, er hvordan hjernen 'snakker' med sig selv, når den har fået psilocybin.

Psilocybin er det aktive stof i en stor familie af psykedeliske svampe, såsom svampen spids nøgenhat, der findes i den danske natur.

Psilocybinsvampe

Indenfor svampefamilien findes der mindst 30 forskellige arter, som alle har et varierende indhold af psilocybin.

Mængden af psilocybin i de enkelte arter afhænger af vækstbetingelserne.

Psilocybin giver ruseffekt efter cirka 30-45 minutter. Rusen varer i 4-6 timer.

Psilocybin har været brugt i Mellem- og Sydamerika i rituelle ceremonier i mere end 3.000 år. Stoffet blev første gang isoleret kemisk og fremstillet i et laboratorium i 1958-59 af kemikeren Albert Hoffman.

Kilde: Sundhed.dk

Når psilocybin optages i menneskekroppen, bliver den omdannet til stoffet psilocin, som påvirker vores hjerner.

En af de mest interessante effekter er, at hjernen begynder at kommunikere på andre måder, end den normalt gør.

»Vi ved, at når man er bevidst og vågen, er der bestemte kredsløb i hjernen, som kører på en bestemt kadence, og de forskellige hjerneregioner taler med hinanden på en rutinemæssige måde,« forklarer Gitte Moos Knudsen.

Et af de vigtige netværk, som blandt andet er aktivt, når vi dagdrømmer, kaldes 'Default Mode Network'. Det kommunikerer normalt ikke med resten af hjernen, men når psilocin indtages, taler netværket pludselig på kryds og tværs af de normale netværk.

»Det er formentlig et led i, at man oplever at blive ét med universet, og at man ikke har så stærk en oplevelse af selvet,« forklarer Gitte Moos Knudsen.

2) Påvirker særlig receptor i hjernen

Præcis hvorfor psilocin kan få 'Default Mode Network' til at gå i opløsning ved forskerne endnu ikke.

Men den anden ting, vi skal kigge på i artiklen her er, at danske forskere har været med til at afsløre, hvilken receptor i hjernen, som flere psykedeliske stoffer binder sig til. 

Blandt andet binder psilocin sig til en receptor i hjernen kaldet serotonin 2A-receptoren.

Det er en receptor, der findes i hele hjernen, og dermed påvirker stoffet altså også hele hjernen på én gang.

Gitte Moos Knudsen og hendes forskergruppe var de første til at vise, at mængden af psilocin i blodet hang tæt sammen med lige præcis denne receptor.

»Det, vi kan se, er, at den dosis af stoffet, man giver, hænger fint sammen med, hvordan det påvirker serotonin-receptorerne og intensiteten af oplevelsen. Det er simpelthen helt forudsigeligt, at når man har bestemt koncentration i blodet, så har man bestemt påvirkning af receptorerne, og dermed (kan vi forudsige, red.) intensiteten af oplevelsen,« forklarer Gitte Moos Knudsen.

Dog kan indholdet af oplevelsen, for eksempel det, man ser og føler, have meget forskellige karakter.

»Det er lidt ligesom, når vi drømmer. Folk kan have kvalitativt forskellige oplevelser, men intensiteten hænger altså tæt sammen med mængden af receptorer, som bliver påvirket,« siger Gitte Moos Knudsen.

3) Kan potentielt bruges i behandling af angst og depression i fremtiden

Psykedeliske stoffer påvirker altså en særlig receptor i hjernen, og et vigtigt netværk begynder at kommunikere med andre dele af hjernen.

Og mange af forsøgsdeltagerne beskriver, at de oplever, at deres ‘selv’ bliver opløst, og at de føler, at de bliver ét med universet, det rum de befinder sig i, og de personer, der er omkring dem. 

Lige præcis derfor håber forskerne, at stofferne kan have et potentiale som en fremtidig behandling mod angst og depression. 

»Angsten og de her tanker om, hvor uduelig man er, og hvor lidt man er værd, og hvor skrækkeligt det vil gå én i fremtiden, det er en del af ego-øvelsen, som her bliver fængslende,« siger Dea Siggaard Stenbæk, der er lektor i psykologi på Københavns Universitet og Neurobiology Researach Unit, og fortsætter:

»Når de får mulighed for at mærke, at det her faktisk er elementer ved deres bevidsthed, som kan falde bort, men at de selv stadig er der, så kan der ske nogle vigtige skred i den her opfattelse af, hvor virkelige de er, og hvor identificeret man behøver være med de her tankespor eller narrativer.«

Der er meget, vi endnu ikke ved om psilocybin

Om psilocybin engang kan bruges som behandling sammen med terapi vil tiden vise. Og i den sammenhæng er det vigtigt at nævne, at der er meget, vi endnu ikke ved om stoffet og dets virkning.

Det er nemlig meget svært at koble neurobiologiske ændringer, som man kan se på en skanner, til de subjektive oplevelser, som forsøgspersonerne fortæller om.

»Hvis vi har en observation A og en observation B, er det ikke det samme som at sige, at A udløser B. To uafhængige ting kan hænge tilfældigt sammen,« siger Gitte Moos Knudsen. 

De her sammenhænge mellem neurobiologien i vores hjerner og vores oplevelser er altså svære at studere, men heldigvis er vores metoder og teknologier i dag også blevet rigtig gode, fortæller hun.

»I dag er forskningen i de psykedeliske stoffer et samarbejde mellem ingeniører, fysikere, kemikere, læger, biologer og psykologer. Det er blevet meget mere tværdisciplinært, og det er en god ting. Det hjælper forskningen,« siger Gitte Moos Knudsen.

Præcis hvordan psilocybin for eksempel skaber en oplevelse af, at selvet opløses, vides altså endnu ikke.

To uafhængige observationer kan nemlig tilfældigt hænge sammen, uden at det behøver betyde, at den ene tilstand leder til en anden tilstand. Det kan du høre nærmere om i videnskab.dk’s hjernepodcast, Brainstorm.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk