Tør du se, hvad sker der med kroppen, når du dør?
Når man dør, går kroppen straks igang med at nedbryde sig selv. Hjertet stopper, blodet koagulerer, og huden begynder at vise misfarvninger. Men hvad er det egentlig for nogle kemiske processer, der finder sted? Det kan du får svar på her.

Det kan være svært at tale om døden.

Men ud fra et forskningsperspektiv kan det være interessant at undersøge, hvad der egentlig sker med kroppen, når døden indtræffer.

Det har American Chemical Society lavet en video om. Her forklarer de, hvilke kemiske processer der foregår i kroppen, når vi dør.

Du kan se den morbide video øverst i artiklen - hvis du altså tør!

Blodet bliver tykt og klumpet

Når vi dør, stopper hjertet med at pumpe blod rundt i kroppen. Derefter koagulerer blodet; Det bliver tykt og klumpet, og der dannes små blodpropper i årerne. 

Når det sker, begynder kroppen at vise tegn på ligpletter (liver mortis), der kommer af en bundfældning af blodet i den nedre del af kroppen.

Når blodet bliver tungt, bliver det nemlig trukket ned af tyngdekraften og skaber misfarvninger i huden.

Herefter begynder processen, som kaldes 'rigor mortis'. Musklerne stivnes, og kroppen får ikke længere ilt. Her vil kroppens celler så småt begynde at dø. Cellerne frigiver en række enzymer, der tiltrækker både bakterier og svampe, som for alvor igangsætter nedbrydningen af kroppen.

Kemiske stoffer i kroppen

Fakta

Der findes alternative metoder til at nedbryde kroppen, blandt andet alkalisk hydrolyse. Her bliver liget placeret i en stor beholder og opløses i lud under et højt tryk og temperatur.

Ved denne proces omdannes liget til en ildelugtende brunlig sirup-lignende væske, og knoglerne bliver til en fin aske, som pårørende kan få udleveret i en urne.

Metoden skulle både være mere effektiv og miljøvenlig end traditionelle nedbrydningsmetoder såsom kremering, da der ikke udledes CO2 ved processen.

Det er ofte tilfældet, at vi griber ind i kroppens naturlige nedbrydningsproces, for at liget kan bevare et nogenlunde menneskeligt udtryk. Hvis forrådnelsesprocessen skal udsættes, må man balsamere kroppen.

Den proces foregår i to omgange:

  1. Først pumpes kemiske konserverende stoffer ind i kroppen. Her bruger man enten det kemiske stof formaldehyd eller glutaraldehyd.
     
  2. Efter pumpningen af de kemiske stoffer, tømmes maven for alt indhold og erstattes af de samme kemiske stoffer. 

Efter behandlingen, vil liget fremstå forholdsvist præsentabelt i cirka en uge. Herefter vil kroppen fortsætte sin nedbrydningsproces. 

Forfærdelige lugte stammer fra nedbrudte aminosyrer

Når kroppen går i forrådnelse, udleder den en forfærdelig lugt. Lugten skyldes de kemiske bioprodukter putrescin og cadaverin, der opstår, når kroppens aminosyrer nedbrydes.

Også andre stoffer som dimethyldisulfid og dimethyl trisulfid, som begge indeholder svovl og har en ildelugtende stank, frigives under nedbrydelsesprocessen.

Stofferne og andre gasser medvirker til, at kroppen bliver oppustet og uigenkendelig. 

I løbet af et års tid vil al kødet på kroppen være nedbrudt, og efter cirka 40-50 år er knoglerne indtørret og skrøbelige. Dog kan skelettet bestå i flere hundrede af år.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk