Tibetanere er genetisk indrettet til bjergene
Ny forskning har identificeret det gen, der gør tibetanerne i stand til at leve i Himalayas højder uden at blive syge.

Mange tusind års evolution har givet tibetanerne en fordel i bjergene. (Foto: B_Cool)

Mange tusind års evolution har givet tibetanerne en fordel i bjergene. (Foto: B_Cool)

Bjergluft er tynd luft. Og tynd luft er iltfattig luft.

Hvis man bevæger sig op i de høje bjerge, kan de fleste mennesker derfor opleve åndedrætsbesvær og måske endda den ubehagelige højdesyge. Men ikke tibetanerne, der lever på det tibetanske plateau ved den navnkundige bjergkæde Himalaya.

De har i over 10.000 år levet fint og godt i de godt 4000 meters højde, der er gennemsnitshøjden på plateauet.

Nu viser ny forskning, at en bestemt genetisk variation hos tibetanerne er årsagen til denne overlegenhed i bjergene. Det er forskere fra Kina, England, Irland og USA, der i samarbejde har fundet en helt bestemt genvariant, der altså kan være med til at forklare, hvorfor tibetanerne bedre tåler de højtliggende forhold.

Tibetanerne bevarer lavt hæmoglobinniveau i højderne

Den tynde, iltfattige luft i bjergene betyder, at folk, der opholder sig der, producerer mere hæmoglobin, som er det stof, der transporterer ilten i blodet ud til resten af kroppen.

Effekten af den tynde luft i bjergenes er kendt hos blandt andet cykelryttere, der gerne træner i højderne for at forøge deres iltoptagelse.

Men for meget hæmoglobin kan være en dårlig ting. Det ser man eksempelvis ved højdesyge, som blandt andet er karakteriseret ved tyktflydende blod.

Tibetanerne bevarer til gengæld det lave hæmoglobinniveau i højderne, hvilket gør dem mindre modtagelige for sygdommen og dens relaterede ubehageligheder end andre grupper.

»Tibetanere kan leve i op til 4300 meters højde uden at få de forhøjede hæmoglobinkoncentrationer, som vi ser hos andre folk,« siger en af forfatterne til studiet, professor Cynthia Beall fra Case Western Reserve University i USA, i en pressemeddelelse.

Begge studier pegede i samme retning

Hun har sammen med forskere fra fire andre universiteter indsamlet knap 200 blodprøver fra tibetanske landsbyboere i tre regioner højt oppe i Himalaya. Med dem ville de udpege de genetiske variationer, der lå bag tibetanernes relativt lave hæmoglobinniveau.

Grupperne arbejdede oprindeligt separat, men mødtes i marts 2009 for at sammenligne deres resultater.

Da de sammenlignede tibetanernes DNA med DNA fra kinesere fra mere lavtliggende områder, pegede resultaterne i samme retning, nemlig imod et gen på kromosom 2 ved navn EPAS1, som er involveret i produktionen af røde blodlegemer og hæmoglobinkoncentrationen i blodet.

»Nogle af os arbejdede på tibetansk DNA i det hele taget, mens de andre så på en lille gruppe gener. Da vi kiggede på resultaterne sammen, kunne vi se, at begge studier pegede på samme gen - EPAS1,« siger professor Peter Robbins fra Oxford University i England.

Alle mennesker har EPAS1-genet, men tibetanerne bærer en særlig variant, som altså er tilpasset livet i højderne. Med tiden fik de tibetanere, der arvede denne variant, bedre overlevelsesmuligheder, og på den måde blev det spredt blandt den tibetanske befolkning.

Forskerne mangler stadig at forstå, hvordan tibetanerne får nok ilt ud til kroppens væv, når nu luften og altså også blodet er så iltfattigt.

Resultaterne er beskrevet i det seneste nummer af PNAS, Proceedings of the National Academy of Sciences.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk