Selvom man terper flittigt og laver snedige huskeregler, kan det alligevel være svært at få de tyske gloser, det periodiske system eller kongerækken til at sidde fast.
Nu viser en ny amerikansk undersøgelse fra tidsskriftet Science, at det bliver væsentligt lettere, hvis man får testet sin viden undervejs i indlæringsforløbet.
Det skyldes ifølge de to forskere bag undersøgelsen, at de huskeregler man bruger, bliver mere effektive.
»Undersøgelsen viser, at en test ikke bare måler, hvor meget viden, du har tanket på. Testen har også en positiv indlæringseffekt i sig selv, hvis man bruger den på den rigtige måde,« siger psykolog Thomas Alrik Sørensen fra Københavns Universitet.
Ikke bare et måleinstrument
I undersøgelsen skulle 118 deltagere forsøge at lære betydningen af 48 ord på swahili. Det skulle eksempelvis lære, at ordet 'wingu' betød 'cloud' på engelsk.
Deltagerne blev delt ind i to grupper. Alle deltagerne fik mulighed for at repetere ordene over flere omgange, og alle skulle finde på deres egne huskeregler til hvert ord.
Men hvor den ene gruppe nøjedes med at terpe ord og huskeregler, så fik den anden gruppe også en række skriftlige prøver undervejs i forløbet.
Til sidst blev begge grupper testet i en endelig prøve, og her viste det sig, at gruppen, der blev testet undervejs, klarede sig væsentligt bedre. Præsenteret for swahili-ordene kunne de huske næsten tre gange så mange engelske betydninger.
Den dynamiske hukommelse
Resultatet kommer ikke bag på Thomas Alrik Sørensen, som selv forsker i indlæring og hukommelse.
»Det er nok ikke noget, der er bred viden om i befolkningen, men andre forskere har før vist, at testning har en indlæringseffekt. Og det er egentlig ikke så underligt, når man ved, at hukommelsen er en dynamisk størrelse,« siger han.
»Rigtig mange tænker, at når vi lærer noget, så er hukommelsen sådan en slags tank, som vi bare fylder på, hvad enten det er matematik eller historie. Men vi lærer ikke kun, når vi sidder og læser i en bog, vi lærer hele tiden. Derfor lærer vi også, når vi tager en test,« siger han.
Hvorfor virker det?
Det nye studie fra Science er altså ikke det første til vise, at test kan skærpe hukommelsen hos den, der bliver testet, men indtil nu har man ikke vidst hvorfor.
Derfor ønskede de to forskere at undersøge en hypotese: At testene virker, fordi de er med til at effektivisere de huskeregler, vi laver for os selv.
Undervejs i studiet blev deltagerne bedt om at finde på og nedskrive deres egne huskeord, det vil sige ord, som kunne binde swahili-ordet sammen med det engelske ord.
\ Fakta
Studiet viste, at gruppen, som var blevet testet undervejs, var meget bedre til at komme i tanke om deres huskeord, og de var også bedre til at komme i tanke om, hvad huskeordene betød.
Test giver bedre huskeord
Ifølge forskerne skyldes det blandt andet, at de løbende test havde gjort den ene gruppe deltagere mere opmærksomme på, hvilke huskeord der virkede, og hvilke der ikke virkede.
Det blev bekræftet af, at deltagerne fra test-gruppen i højere grad udskiftede deres huskeord undervejs.
»Selvom begge grupper laver de her huskeord, så er det kun den ene gruppe, der bruger dem til noget. Jo mere vi arbejder med noget, jo lettere er det at huske. Det er altså anden måde at træne vores hukommelse på,« siger Thomas Alrik Sørensen.
Flere test i folkeskolen?
I Danmark har politikerne i flere år diskuteret, om der skulle være flere test i folkeskolen, og umiddelbart peger den amerikanske undersøgelse på, at der kan være fordele ved at bruge test som et redskab i undervisningen.
»I et samfund som vores, hvor alt og alle skal kvantificeres, så er det jo egentlig meget positivt. at test ikke kun er en ressourcekrævende måde at bedømme på, men at det giver nogle fordele i indlæringsøjemed,« siger Thomas Alrik Sørensen.
Men han advarer også om, at der kan være farer ved at bruge test i undervisningen.
Fare for falsk indlæring
»Forskning viser, at testene også kan være med til at indlære fejl. Hvis man vælger det forkerte svar, og hvis man ikke får hurtigt feedback, så kan kan komme til at arkivere falsk information,« siger han.
Derfor er det vigtigt, at testene bliver brugt på den rigtige måde.
»Hvis læreren for eksempel bare giver eleverne en test, for derefter at gå hjem og rette den i weekenden, og give eleverne svar en uge efter, så risikerer man, at eleverne indlærer falsk information. Det er derfor vigtigt med hurtig feedback.«
Test dig selv
Testene kan også være nyttige for en studerende, som skal læse op til en vigtig eksamen, mener Thomas Alrik Sørensen.
»Hvis man sidder og skal lære kongerækken, kan man spørge sig selv: 'hvem kom så efter det?', og så forsøge selv at svare. Det vil give en indlæringseffekt. Men her er det også vigtigt at få feedback på, om ens svar er rigtigt eller forkert,« siger han.
Men hvorfor er det overhovedet så svært at lære kongerækken, de tyske gloser eller de matematiske regler?
»Ja, hvis jeg vidste det, så var det nok mig, der havde en artikel i Science,« griner Thomas Alrik Sørensen.
»I det hele taget er det jo fantastisk, at vi overhovedet kan tage alt mulig kompliceret stof, og fylde noget på vores hjerneceller. Normalt tænker vi ikke over hvor vanskelig en proces det er, eksempelvis at genkende og huske et familiemedlem - vi gør det jo bare. Selvom vi er kommet langt de seneste år, er der stadig meget, vi ikke forstår.«
